Væltende ministre
CYKLING: Både Lars Løkke Rasmussen (V) og Eva Kjer Hansen (V) styrtede søndag på 2. etape af velgørenhedsløb. Eva Kjer er stået af.
"Det er simpelthen så ærgerligt. Jeg har trænet hårdt og glædet mig til at køre ind i Paris på fredag. Men bruddet gør det umuligt for mig at fortsætte," siger hun fra hospitalssengen via Team Rynkebys PR-konsulent. Det skriver berlingske.dk.
Også statsministeren måtte ned og smage asfalten på søndagens etape fra Schleswig til Farbe. Lars Løkke slap dog billigt fra styrtet, selvom han bl.a. slog hovedet.
»Selvfølgelig bliver man forskrækket i øjeblikket, og jeg kunne mærke et slag i hovedet og slog også hoften. Men det var ikke værre, end at jeg kunne fortsætte«, siger han til pol.dk.