Ulveman med Fogh til Nato
NATO: Michael Ulveman, der var Anders Fogh Rasmussens (V) pressechef i Statsministeriet fra 2005 til 2009, følger med Fogh til Nato.
Anders Fogh "ønsker at styrke Nato's profil og at sikre en effektiv og tidssvarende kommunikation med omverdenen." Det skriver den tidligere statsminister i en pressemeddelelse.
Den kommende generalsekretær begrunder desuden ansættelsen af Ulveman over for medieverdenen.
"Han har et godt blik for moderne kommunikation i nutidens medieverden. Derfor vil han kunne bidrage til at udvikle og forny Natos formidling af information", lyder det fra Fogh.
Michael Ulveman tiltræder stillingen 1. august samtidig med, at Anders Fogh begynder som generalsekretær.