Trads: De Konservatives næsten-kollaps

KLUMME: Konservative har begået så mange strategiske fejl, at partiet har mistet dets politiske pondus. Valget af Søren Pape som formand var et sats – der er slået fejl, skriver David Trads i dagens klumme.

Da De Konservative for et år siden valgte Søren Pape, borgmesteren fra Viborg, som dets nye politiske leder, gamblede partiet i den grad med dets fremtid – og her få dage før valget ligner det en valgkatastrofe:

I de seneste fem meningsmålinger står partiet til mellem fem og syv mandater. Bedst står de hos Wilke i Jyllands-Posten, der giver 4,1 procent. Værst hos Voxmeter i Ritzau med 2,6 procent. Ved valget i 2011 fik De Konservative 4,9 procent, hvilket var det ringeste nogensinde.

Denne gang bliver det endnu værre. Konservative kilder, som jeg har talt med de forløbne dage, har nærmest givet op. Fremgang betragtes som udelukket. Lige nu håber de blot på, at tilbagegangen er under kontrol, så de lander et sted mellem tre og fire procent. Frygten, der nager, er, at partiet ryger ned i nærheden af spærregrænsen.

Hvordan i alverden er det gået så galt?

I virkeligheden er svaret ret enkelt:

Partiet har begået så mange strategiske fejl, at det har mistet dets politiske pondus.

Simply the best?
Det begyndte, da folketingsgruppen i 2008 dolkede Bendt Bendtsen i ryggen, så den daværende partileder, vicestatsminister og økonomi- og erhvervsminister blev tvunget fra magten. Manden, som de andre hånligt kaldte for ’Mr. 10 %’, duede ikke længere. Ambitionerne var langt større.

Lene Espersen, den nye leder, blev kåret som den nye leder under et spektakulært show i Bella Centret – akkompagneret af konfetti og Tina Turner-hittet ’You’re Simply the Best – Better than All the Rest.’ Ideen var, at De Konservative skulle slippe fri af Venstres skygge – ja, kandidere til at blive det største borgerlige parti, som det var sidst var i 1980'erne.

Problemet var bare, at Espersen bestemt ikke var ’Better than All the Rest’ – tværtimod. De mærkesager, som Bendtsen dygtigt havde profileret partiet med i et årti – især kampen for lavere skatter – blev skrottet. Liberal Alliance, der netop var stiftet af Anders Samuelsen, sagde tusind tak, snuppede lavere skat som mærkesag og tiltrak i den grad vælgerne.

Espersen blev fyret i 2011. Nu trådte Lars Barfoed til. Slemt blev værre. Barfoed fik aldrig hold i vælgerne. Mest kendt blev han i virkeligheden, da Ekstra Bladet afslørede en sammenkrøllet seddel, hvor Barfoed havde lavet en ’plus/minus-liste’ over fordele og ulemper ved henholdsvis sin hustru og sin elskerinde. I 2014 blev også han fyret som formand.

Kollaps for det ældste parti
Ind på banen kom så Søren Pape. Komplet ukendt for andre end partiets egne folk. Hans profil lignede alt andet end den klassiske konservative:

En kort uddannelse som speditør, en aldrig færdiggjort læreruddannelse, kortere perioder som lærervikar og leder i en ungdomsskole. Et lokalpolitisk engagement, hvor han i få år havde været borgmester i Viborg. Derudover erklæret homoseksuel – og modstander af at gå med slips.

Det var det, man kalder et sats – for nu at sige det mildt.

Satsningen er indtil videre slået fejl. En politisk leder, der ikke sidder i Folketinget, og som står til at levere tilbagegang, har af indlysende årsager umådeligt svært ved at slå igennem. Den største gennemslagskraft fik han, da han skulle forsvare partiets ’STOP-kampagne’ – og især og helt konkret ’STOP-NAZI-ISLAMISME'-plakaten. Det slap han dårligt fra.

Som det ser ud netop nu – med få dage tilbage af valget – styrer De Konservative mod dets værste valg nogensinde. Der er stor sandsynlighed for, at Søren Pape end ikke selv bliver valgt ind i Folketinget. Hvis det ender på den måde, skal partiet igen vælge ny formand. Det ligner et næsten-kollaps for folkestyrets reelt ældste parti. Der skal virkelig kæmpes for sagen de kommende dage. Problemet er bare, at det ikke er til at få øje på nogen, som kæmper.

---

David Trads skriver hver dag klummen 'Hos Trads' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Trads: To råd til Løkke og Thorning under slutspurt Trads: To råd til Løkke og Thorning under slutspurt Næste artikel Cordua: Thorning må forsøge et sidste offensivt sats Cordua: Thorning må forsøge et sidste offensivt sats