Tidligere SF-folketingsmedlem er ny spidskandidat i Lemvig

Det tidligere medlem af Folketinget Kristen Touborg Jensen er ny spidskandidat for SF i Lemvig ved kommunalvalget senere på året. 

Det tidligere folketingsmedlem Kristen Touborg Jensen gør nu comeback i kommunalpolitik som ny spidskandidat for SF i Lemvig. Han blev første gang valgt ind i Lemvig Byråd i 1978. 

Det skriver Folkebladet Lemvig

Kristen Touborg Jensen forlod i sin tid byrådet, da han blev valgt ind i Folketinget. Til dagligt er den 73-årige nyvalgte spidskandidat økologisk landmand. 

Kristen Touborg Jensen overtager rollen som spidskandidat fra Elisabeth Moltke, der efter fire perioder netop har meldt ud, at hun ikke genopstiller. 

Forrige artikel SF-spidskandidat i Lemvig stopper i byrådet Næste artikel Pål Thore Krosby forlader Aller Media