Tænketank foreslår at halvere antallet af malkekøer frem mod 2040 for at opnå dansk klimaneutralitet
Andreas Arp | |
Print
Hvis Danmark skal være klimaneutrale i 2040, skal fokus især rettes mod malkekøerne i landbruget, vurderer Concito. Tænketankens bud på et fremtidsscenarie indebærer halvt så mange dyr og en fortsat stigning i produktiviteten.
Nye teknologier og færre landbrugsjorder er ikke nok. Landbruget kan også blive nødt til at reducere antallet af malkekøer, hvis Danmark beslutter sig for at hæve klimaambitionerne.
Sådan lyder det fra den grønne tænketank Concito i et bud på et fremtidsscenarie, der vil sikre dansk klimaneutralitet i 2040.
I scenariet indregner tænketanken helt konkret en halvering af antallet af malkekøer frem mod 2040. Det svarer til cirka 280.000 færre køer, end der er i landbruget i dag.
”Koen kræver enormt meget areal og medfører høje drivhusgasudledninger, og derfor har jeg også meget svært ved at se, at vi kan blive klimaneutrale som samfund uden at reducere antallet af malkekøer,” forklarer seniorkonsulent Tavs Nyord og fortsætter:
”Vi ser det ikke som et mål i sig selv at reducere husdyrproduktionen i Danmark, men vi tror på, at det sandsynligvis er den billigste måde at komme i mål på, da alternativerne primært er yderligere reduktion i landbrugsarealet, endnu mere biokul, CCS eller endnu ikke opfundne teknologier, som kan være svære at prissætte.”
Hvad baserer I det på?
”Der ligger ikke økonomiske beregninger bag, og det er vigtigt at understrege. Men nye teknologier som for eksempel Bovaer er bestemt heller ikke gratis, og det vil en massiv reduktion af landbrugsarealet heller ikke være. Så jeg har svært ved at tro, at det kan blive billigere på den måde.”
I tænketankens scenarie indregnes det videre, at hver enkelt malkeko fortsat vil blive mere produktiv frem mod 2040. Concito vurderer derfor også, at halveringen af husdyr ”kun” vil reducere mælkemængden med cirka 25 procent.
Lægges øvrige klimatiltag som fodertilsætning og udtagning af landbrugsjorder oveni, vil husdyrproduktionens udledninger i alt blive reduceret med trefjerdedele frem mod 2040 i forhold til i dag, vurderer tænketanken.
{{toplink}}
Kan føre til tab af arbejdspladser
Danmark har i øjeblikket et lovbestemt mål om at blive klimaneutrale i 2050, men i regeringsgrundlaget hedder det, at målet skal fremrykkes til 2045.
Det er dog ikke nok for hverken Alternativet, SF, Enhedslisten eller Radikale, der alle gik til valg på at rykke målet frem til 2040.
Fra klimaeksperter er vurderingen også, at det er nødvendigt, hvis Danmark skal leve op til Parisaftalens mål om at begrænse de globale temperaturudledninger til 1,5 grader.
Concito lægger ikke skjul på, at en sådan ambition vil kræve et større bidrag fra det danske landbrug, men tænketanken vurderer, at det kan lade sig gøre, uden at den samlede fødevareproduktion behøver at blive mindre.
”Det gør vi, fordi vi har et håb om, at vi kommer til at producere flere især plantebaserede fødevarer, som på et mindre areal vil kunne mætte flere munde end vores mælkeproduktion. Der er derudover også mulighed for at dele af produktion i højere grad baseres på importerede råvarer som bælgfrugter og linser, der blandet med danske råvarer og produceret i Danmark kan blive til lækre alternativer til kvægbaserede produkter,” siger seniorkonsulent Tavs Nyord.
Og hvad så med arbejdspladser? Vil vi kunne beskæftige lige så mange, som vi gør i dag?
”Det vil vi sandsynligvis ikke, nej. Der er tendens til, at planteproduktion kræver færre arbejdspladser end animalsk produktion, så man vil godt kunne forestille sig et tab af arbejdspladser,” siger han.
{{toplink}}
Bare ét bud
Helt generelt er det dog vigtigt at understrege, at Concitos fremtidsscenarie ikke står mejslet i sten, forklarer Tavs Nyord.
Det skal alene læses som ét bud på, hvad et mål om klimaneutralitet i 2040 vil kunne kræve, lyder det.
”Det er på ingen måde sådan, at vi mener, at det kun kan gøres sådan. I vores scenarie regner vi heller ikke med, at landbruget bliver klimaneutralt, men at samfundet bliver det. Hvis det viser sig, at vi kan lagre endnu mere CO2 i undergrunden, kan det derfor også godt være, at det er muligt at tillade en højere restudledning fra landbruget,” siger seniorkonsulenten.
Læs mere om Concitos scenarie for landbruget i dette debatindlæg eller find hele udgivelsen fra tænketanken her.
Københavnertinget er i luften. I værste fald kan borgerting ende som en ’demokratisk blindgyde’ og ’opfattes som en narresut,’ advarer forsker
Claus Hjort får sit ønske om nævningesag afvist
