Stadig flere indberetninger om vold og trusler: "Sjælsmark er ikke et sted for børn"

147 styk.

Så mange indberetninger har personalet på Udrejsecenter Sjælsmark indsendt til Udlændingestyrelsen, siden de første børnefamilier flyttede ind på Sjælsmark i december 2016.

Det viser en opgørelse fra Udlændingestyrelsen, som Altinget har fået aktindsigt i.

Næsten halvdelen af indberetningerne dækker over trusler mod personalet og vold mellem beboerne. Dertil kommer en række indberetninger om alt fra hærværk til mistanke om radikalisering, seksuelle krænkelser og selvskadende adfærd blandt beboerne.

Radikales integrationsordfører, Sofie Carsten Nielsen, mener, at tallene viser, at udviklingen på Sjælsmark kun bliver værre med tiden.

”Det viser jo, at Sjælsmark ikke er et sted for børn. Både børn og voksne bliver nedbrudt af at være der,” siger Sofie Carsten Nielsen og tilføjer:

”Jeg kan ikke forestille mig, at vi kan støtte en regering, der ikke markant vil forbedre forholdene for børnene på Sjælsmark”.

SF’s Pia Olsen Dyhr tilføjer, at hun ikke er overrasket over tallene.

”Det her viser jo på tragisk vis, at forholdene slet ikke er egnede til børn, som det ser ud lige nu. SF så helst, at børnene kom helt ud af Sjælsmark,” siger Pia Olsen Dyhr.

Foreslår vuggestue for alle børn på Sjælsmark
Familierne er afviste asylansøgere, som nægter at rejse ud af Danmark, og som ikke kan tvangshjemsendes, fordi hjemlandet ikke vil tage imod dem.

Socialdemokratiet er ikke klar til at lade børnefamilierne flytte ud af Sjælsmark. 

Men partiet vil forbedre forholdene på Sjælsmark ved at tillade madlavning og spisning på værelserne, oprettelse af en vuggestue for alle børn, forbedring af fritidsaktiviteterne og ved at sikre, at børnene ikke skal fungere som tolke for deres forældre.

Forslagene kan være med til at nedbringe antallet af indberetninger, lyder det fra ordføreren.

"Vi giver kun asyl til flygtninge. Derfor kan vi ikke give børnene en opholdstilladelse i Danmark, som deres forældre ønsker. Men vi kan sikre bedst mulige forhold for dem, mens de venter på at rejse hjem. Vi mener, at vores konkrete forslag til forbedringer kan medvirke til det," skriver Mattias Tesfaye i en mail til Altinget.

Flest indberetninger i 2018
Personalets indberetninger toppede i 2018, hvor der blev foretaget i alt 92 indberetninger. Her skal det bemærkes, at et voldeligt sammenstød med deltagelse af flere personer genererer én indberetning per person, og at en selvstændig episode altså kan skabe mere end én indberetning.

De 92 indberetninger i 2018 udgør næsten tre gange så mange indberetninger som året før. Af det samlede antal indberetninger udgør voldsepisoder mellem beboerne en tredjedel.

Fortsætter antallet af indberetninger i 2019 med samme hastighed som i årets første kvartal, vil det næsten svare til status quo.

Underretninger om børns mistrivsel stiger fortsat
Samtidig er antallet af underretninger nu oppe på 111 siden 2017. Underretningerne er alene det antal sager, hvor personalet, kriminalforsorgen, Røde Kors eller andre skriver med deres bekymringer om børnene til kommunens sagsbehandlere.

Og den del belaster også Hørsholm Kommunes sagsbehandlere.

I alt beskæftiger sagerne fra Sjælsmark alene halvanden socialrådgiver ud af en personalegruppe på i alt otte socialrådgivere.

Ifølge Hørsholms konservative borgmester, Morten Slotved, er der ikke udsigt til, at udviklingen vil ændre sig synderligt, hvis der ikke gribes ind fra politisk side.

Borgmesteren ønsker fortsat slet og ret Sjælsmark lukket.

”Tallene viser en institution, hvor arbejdsforholdene er meget svære, og det kommer også til udtryk i, hvordan børnene har det på Sjælsmark,” siger Morten Slotved og forsætter:

”Alt hvad man gør for at forbedre forholdene derude vil selvfølgelig hjælpe. Men jeg tror, at grundforholdene på Sjælsmark er så forkerte, at det ikke er muligt at løse situationen. Folketinget må tage sig sammen, lukke institutionen og gentænke, hvordan de reelt ønsker at behandle udviste børnefamilier,” siger Morten Slotved.

Ingen ultimative krav
De nye tal tilføjer endnu et kapitel til føljetonen om forholdene på Sjælsmark.

Forholdene på udrejsecentret for afviste asylansøgere blev allerede gjort til en dealbreaker for SF og Radikales støtte til S i starten af året.

Dog ikke i form af ultimative krav.

Men begge partier har tidligere gjort det klart, at de har svært ved at støtte en S-ledet regering, der ikke forbedrer forholdene på Sjælsmark.

”Hvis Socialdemokratiet ikke vil forbedre forholdene på Udrejsecenter Sjælsmark, bliver vi ikke regeringspartner, men et besværligt støtteparti. Så vil vi gøre alt for at se, om vi kan søge flertal andre steder for at forbedre forholdene på Sjælsmark,” lød det eksempelvis fra SF’s Pia Olsen Dyhr til Altinget tilbage i februar.

Det er ikke kun blandt de røde partier, at der har været bevægelser mod forbedringer af forholdene på Sjælsmark. I starten af året brød de Konservative regeringslinjen og meldte sig klar til at forbedre forholdene på udrejsecentret.

Og under valgkampen har andre partier fulgt trop, og her har både S og LA meldt sig i koret af partier, der åbner op for at lade børnefamilierne lave mad på deres værelser på udrejsecentret.

DF og V står indtil videre fast på ikke at ændre på den nuværende politik.

Holstein: Sjælsmark kan ikke spænde ben for S-regering
Socialdemokratiet præsenterede fredag sin helhedsplan for udlændingepolitikken, der også adresserer spørgsmålet om, hvad der skal ske med Sjælsmark efter valget.

Partiet vil ifølge TV 2 se på forbedringer af forholdene på Sjælsmark på fire punkter: Det skal være muligt for familierne at spise på værelserne frem for kantinen, børnene skal ikke bruges som tolke, vuggestuestilbuddet skal gælde alle børn på udrejsecentret, og så vil S se på børnenes skolegang.

Men det store spørgsmål er, hvorvidt det er nok til at stille støttepartierne tilfredse? Ifølge Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, er det meget sandsynligt, at forholdene på Sjælsmark vil være på dagsordenen under regeringsforhandlingerne. Men emnet har ikke potentiale til at spænde ben for Mette Frederiksens ønske om at danne en S-ledet regering.

”Det er et af de områder, hvor socialdemokraterne godt kan give noget, men hvor de også har røde linjer. S vil ikke lade de afviste asylansøgere flytte ud fra Sjælsmark, fordi det kan se som en belønning af, at de nægter at rejse ud af landet,” siger Erik Holstein.

Erik Holstein anser det for "meget usandsynligt", at SF og Radikale får opfyldt deres drømmescenarie om at få familierne helt ud af Sjælsmark:

"Hvis Mette Frederiksen overtræder den røde linje og giver de afviste asylansøgere lov til at bosætte sig uden for centret og leve som alle andre, vil det være en markant lempelse af asylpolitikken. Det vil passe dårligt med de socialdemokratiske forsikringer, og det vil ødelægge forholdet til DF. Så det kommer ikke til at ske," siger Holstein. 

Det betyder ifølge Holstein, at Sjælsmark samlet set udgør en besværlig sag for S, men dog ikke så besværlig, at der ikke kan findes en løsning med de partier, der skal være Socialdemokratiets parlamentariske grundlag. 

"SF og Enhedslisten vil stadig kræve flere forbedringer, men det er ikke noget, der vil hindre dannelsen af en S-regering. Hvad Radikale gør er et helt andet spørgsmål, men hvis de ender med ikke støtte en S-regering, vil Sjælsmark kun udgøre et lille hjørne af den samlede radikale frustration," vurderer Erik Holstein. 

les@altinget.dk