Regeringen vil gøre det dyrere at overdrage virksomheder

ARVEAFGIFT: Regeringen ser ud til at ville tilbagerulle den afgiftslempelse på overdragelse af virksomheder, der blev givet i 2017, viser et internt notat. Skadeligt for danske virksomheder, mener DI og blå partier. 

Det skal fra næste år være dyrere for virksomhedsejere at give deres selskaber videre til den næste generation.

Det lægger regeringen op til i et internt regeringsnotat fra 5. september om det kommende finanslovsudspil, som Altinget er kommet i besiddelse af.

Konkret vil regeringen hæve afgiften på overdragelse af virksomheder fra fem til 15 procent af virksomhedernes værdi. Det svarer til en årlig merindtægt i statskassen på én milliard kroner allerede i 2020.

Der er i praksis tale om en tilbagerulning af en afgiftslempelse, som den tidligere VLAK-regering gav i 2017. Dengang blev det besluttet at sænke generationsskifteafgiften gradvist ned til fem procent i 2020.

Ahlers: Det skader virksomhederne
Regeringens planer vækker harme i flere blå partier, der frygter, at de højere afgifter vil gå hårdt ud over virksomhederne.

"Jeg er ret nervøs for, at det her kommer til at skade virksomhederne. Det er ret mange penge, der skal trækkes ud af virksomheden, når man skal betale generationsskifteafgiften, og det er jo arvingen, der får regningen,” siger erhvervsordfører i Venstre Tommy Ahlers. 

Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, opfordrer ligeledes regeringen til at droppe afgiftsforhøjelsen, som han mener vil stå i vejen for både vækst og jobskabelse i de danske virksomheder. 

“Det er både ærgerligt og skadeligt for dansk økonomi. Der er en masse små og mellemstore familieejede virksomheder, hvor man har knoklet i årtier for at kunne give noget videre til sine børn. Det bliver markant sværere, hvis man hæver afgiften. Det er ikke rimeligt,” siger erhvervsordfører i Liberal Alliance Alex Vanopslagh. 

DI: Det er falsk varebetegnelse
I Dansk Industri frygter man, at en højere afgift på generationsskift vil gå ud over virksomheder i provinsen, hvor mange af de små og mellemstore familieejede virksomheder ifølge direktør Kent Damsgaard ligger.

"Det her vil være en virkelig dårlig ting for jobskabelsen og væksten rundt omkring i landet. Man skal huske, at mange af de her ejerledede virksomheder typisk ligger uden for de store byer. Regeringen har jo en ambition om at skabe lokal vækst og udvikling, og så er det da underligt, at man vil pålægge de virksomheder, der skal skabe arbejdspladserne, en større byrde,” siger han. 

Han pointerer desuden, at afgiftslempelsen blev vedtaget i 2017, efter at den tidligere SR-regering i 2015 havde gjort det dyrere at overdrage virksomheder. Derfor vil en tilbagerulning af VLAK-regeringens lempelser ifølge DI-direktøren ikke føre til status quo, men derimod til et højere afgiftsniveau, end man tidligere har haft.

”Det er falsk varebetegnelse at sige, at man bare ruller en afgiftslempelse tilbage. Den blev givet som kompensation for, at man i 2015 ændrede måden at beregne virksomhedernes værdi på, hvilket gjorde generationsskifte meget dyrere,” siger han. 

Udspil på vej
Skatteminister Morten Bødskov vil ikke kommentere det konkrete finanslovsnotat, men han lover, at der kommer et udspil til en afgiftsforhøjelse fra regeringen snart. 

"Hvad angår bo- og gaveafgiften, har vi fra regeringens side allerede meldt ud, at vi vil rulle den borgerlige regerings skattelettelser tilbage, som var en skatterabat til nogle af de mest velbjærgede i Danmark. I forlængelse af det såkaldte forståelsespapir vil regeringen derfor med finanslovsforslag for 2020 fremlægge en konkret model for afgiften i fremtiden," skriver han i en mail.

Følg L 1 Finanslov for finansåret 2020
(Finansministeriet)

16/1
2020
19/12
2019
5/12
2019
5/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
4/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
3/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
2/12
2019
28/11
2019
20/11
2019
19/11
2019
18/11
2019
13/11
2019
13/11
2019
13/11
2019
13/11
2019
12/11
2019
12/11
2019
12/11
2019
8/11
2019
6/11
2019
6/11
2019
5/11
2019
30/10
2019
29/10
2019
29/10
2019
24/10
2019
24/10
2019
24/10
2019
23/10
2019
22/10
2019
22/10
2019
21/10
2019
11/10
2019
11/10
2019
10/10
2019
10/10
2019
9/10
2019
9/10
2019
8/10
2019
8/10
2019
4/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
3/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
2/10
2019
27/9
2019
27/9
2019
27/9
2019
26/9
2019
26/9
2019
26/9
2019
24/9
2019
19/9
2019
19/9
2019
18/9
2019
13/9
2019
12/9
2019
11/9
2019
11/9
2019
11/9
2019
11/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019
10/9
2019

Forrige artikel Notat: Sådan lægger regeringen op til at fordele 10 milliarder på finansloven Notat: Sådan lægger regeringen op til at fordele 10 milliarder på finansloven Næste artikel Dagens overblik: Ellen Trane stiller op til kampvalg mod Støjberg Dagens overblik: Ellen Trane stiller op til kampvalg mod Støjberg