Regeringen vil droppe ghettobetegnelse og oprette ny klasse af boligområder

Regeringen er med indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) i front klar med et nyt udspil, som den kalder de "næste skridt i kampen mod parallelsamfund".

Her foreslår regeringen, at der skal oprettes en ny klasse af boligområder med betegnelsen "forebyggelsesområder", hvor flere af de initiativer, der i dag kan benyttes i områderne på regeringens ghettoliste, skal kunne anvendes. 

"Vi har i alt for mange år lukket øjnene for den udvikling, der var undervejs, og først handlet, når integrationsproblemerne blev for store. Nu vil vi sørge for, at vi ikke én gang til stikker hovedet i busken, mens nye parallelsamfund vokser frem," siger boligministeren i en pressemeddelelse.

Forebyggelsesområderne skal udpeges ud fra samme kriterier som de eksisterede udsatte boligområder, blot med lavere grænseværdier. Eksempelvis vil det i kombination med andre kriterier kræve en andel af beboere uden for arbejdsmarkedet på blot 30 procent, før et område udpeges som forebyggelsesområde.

Lavere koncentration af indvandrere
Som overligger for udspillet ligger en ambition fra boligministeren om, at der om ti år ikke længere eksisterer boligområder i Danmark, hvor andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund er højere end 30 procent.

Det er baggrunden for, at regeringen nu vil give de kommuner, hvor der ligger såkaldte forebyggelsesområder, pligt til at anvende eksempelvis fleksibel udlejning, hvor boligsøgende i beskæftigelse eller med uddannelsen i orden kommer foran i boligkøen. 

"I dag griber kommuner og boligorganisationer ikke altid ind i tide, hvis store almene boligområder kommer ind i en negativ spiral. Derfor vil vi nu give adgang til de fleste af de redskaber, som gælder for udsatte boligområder," siger boligministeren i pressemeddelelsen. 

Vil droppe ghettobetegnelse
En anden del af udspillet drejer sig om semantik. Da Kaare Dybvad Bek tog over som boligministern erklærede han hurtigt, at han ikke ville bruge ordet ghetto, og nu skal de implementeres i lovgivningen.

Det, der i dag kaldes ghettoområder eller hårde ghettoområder, skal ifølge regeringen fremover betegnes henholdsvis parallelsamfund og omdannelsesområder.

"Ghettobetegnelsen er misvisende. Jeg bruger den ikke selv, og jeg mener, den er med til at skygge for det vigtige arbejde, der skal gøres i boligområderne," siger ministeren i pressemeddelelsen.

Samtidig lægger regeringen blandt andet op til, at det fremover skal tage fem år frem for fire, inden et ghettoområde placeres på den hårde ghettoliste, hvor kravet om udviklingsplaner træder i kraft. 

BL deler ønske om forebyggelse
I brancheorganisationen Danmarks Almene Boliger tager administrerende direktør Bent Madsen imod udspillet med åbne arme.

For selvom han bestemt ikke er begejstret for den bagvedliggende parallelsamfundslovgivning fra 2018, anerkender han, at regeringens nye udspil kan virke forebyggende i forhold til, at nye områder ender på listen over hårde boligområder.

”Det er ingen hemmelighed, at parallelsamfundslovgivning ikke er groet i vores baghave. Men det her forslag prøver at lægge en ring rundt om og forebygge, at der kommer flere på den hårde liste. Den ambition deler vi fuldt ud. Vi er absolut bekymrede for, at der skal komme flere områder på den hårde liste,” siger han.

Helt generelt er Bent Madsen ikke skræmt af den værktøjskasse, som regeringen lægger op til, at der skal kunne benyttes i de nye såkaldte forebyggelsesområder.

Særligt forslaget om at udvide anvendelsen af den fleksible udlejning, hvor boligområder får mulighed for at sætte ansøgere i beskæftigelse eller med passende uddannelsesniveau foran i boligkøen, er mere end oplagt, mener han. 

”Det har vi allerede erfaring med, og vi ved, at det virker. Det er et godt instrument, og det er godt, at man arbejder videre med det,” siger han.

Risiko for manglende kapacitet
Bent Madsen er dog loren ved idéen om at fratage kommunerne muligheden for at anvise bestemte boligsøgende til forebyggelsesområderne. Visse steder kan der nemlig være risiko for, at der ikke er andre steder at sende dem hen, vurderer han.  

”Vi skal lave nogle grundigere analyser af, hvor meget der bliver anvist til de her 58 områder, og hvor kan der anvises hen i stedet. Men det er ikke nogen hemmelighed, at der er nogle områder, hvor der er pres på i forhold til at finde plads i den kommunale anvisning. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor man skal anvise folk hen, hvis man ikke kan anvise til de her områder,” siger han. 

Er du bekymret for, at der kommer til at mangle kapacitet i den kommunale anvisning, hvis man indfører de her regler?

”Det skal man være meget opmærksom på. Der er nogle steder, hvor der er et ganske stort pres i forhold til den kommunale anvisning, så det skal man tage meget alvorligt,” siger han.

Bent Madsen er heller ikke modstander af det tredje værktøj i kassen, hvor regeringen ifølge udspillet vil åbne en mulighed for at godkende nedrivninger af almene familieboliger og genhusning på præcis samme måde, som man i dag kan i de udsatte boligområder. 

"Udgangspunktet for, at man kan nedrive almene boliger, er heldigvis altid relativt stramt. Som jeg forstår forslaget, skal der være enighed mellem en boligorganisationen og en kommune. Det betyder, at det i virkeligheden er de helt normale regler, man arbejder ud fra, blot med en større fleksibilitet i forhold til at få en tilladelse fra ministeriet til at rive bygninger ned,” siger han.

Flere mener, at alene stemplingen af boligområder har en marginaliserende effekt i sig selv. Nu vil regeringen udvide kredsen af boligområder med et mærkat. Bekymrer det dig?

”Det er jeg altid bekymret for. Vi har fra starten sagt, at ord betyder noget og har en stigmatiserende effekt. Men samtidig kan jeg se, at man vil bløde op og kalde nogle områder noget mindre stigmatiserende,” siger han.

Hvad er mindst stigmatiserende? Ordet parallelsamfund eller ordet ghetto?

”Jeg bryder mig ikke om at sætte sådan nogle ord på. Men hvis du spørger mig direkte til ’ghetto’-ordet, så vil jeg sige, at man nok ikke vil kalde det en hædersbetegnelse ude i den danske befolkning.”

Regeringen vil nu indkalde til forhandlinger om udspillet med de andre partier bag den oprindelige parallelsamfundspakke. Det drejer sig om den daværende VLAK-regering, Dansk Folkeparti og SF.

daniel@altinget.dk