Københavnsk boligområde var få beboere fra at ende på frygtet liste: Sådan holdt de sig under stregen
Boligområdet Aldersrogade i København var tæt på at ende som såkaldt omdannelsesområde, men et markant fald i andelen af beboere uden uddannelse hjalp området under stregen. Det sparer flere hundrede beboere for potentiel genhusning, fortæller organisationsformand.
Jan Hyttel var mere en almindeligt spændt, da årets opdatering af Boligministeriets lister over udsatte boligområder og såkaldte parallelsamfund blev offentligt torsdag formiddag.
For boligområdet Aldersrogade, der hovedsageligt består af boliger under boligorganisationen Bo-Vita, hvor Jan Hyttel er formand, var listeopdateringen nemlig af udsædvanligt stor betydning.
Hvis området var endt på parallelsamfundslisten, ville Aldersrogade, der ligger på Nørrebro i København, ville det være for femte gang i streg, og dermed ville området stryge ind på listen over såkaldte omdannelsesområder.
“Det ville have været frygteligt,” siger Jan Hyttel.
Hvis det var sket, skulle Aldersrogade udforme en såkaldt udviklingsplan.
Konsekvensen ville være, at antallet af almene familieboliger i området skulle nedbringes, og det ville i sidste ende kunne betyde genhusning af flere hundrede beboere i området, fortæller Jan Hyttel.
“Det er aldrig sjovt for en boligorganisation at reducere antallet af almene boliger. Det er heller ikke sjovt for de beboere, der bor der og måske skal genhuses,” siger han.
Jan Hyttel anslår, at der er godt 730 almene boliger i Aldersrogade, der huser næsten 2.000 beboere, og at op imod 350 boliger ville skulle sælges fra, hvis området var endt på omdannelseslisten.
{{toplink}}
Har talt uddannelser
Hvis Aldersrogade var endt på årets liste over parallelsamfund, ville det være femte gang i træk, men særligt på grund af et markant fald i andelen af beboere uden uddannelse, slap områdets beboere med skrækken.
I parallelsamfundslovgivningen er ét af kritierne for at blive stemplet som parallelsamfund nemlig, at 60 procent flere af områdets beboerne mellem 30 og 59 år end landgennemsnittet i samme aldersgruppe kun har en grunduddannelse.
Men efter en stor indsats for at få flere beboere i udannelse og særligt for at få registreret beboernes uddannelser fra hjemlandene nåede Aldersrogade i år ned på 58,1 procent på kriteriet, fortæller Jan Hyttel.
“Vi har arbejdet intenst med uddannelseskriteriet. Vi har især arbejdet med at få fremskaffet dokumentation på de uddannelser, som mange af beboerne har Det er nok det, der har givet pote,” siger han.
Èn person gjorde udslaget
Allerede ved opdateringen af listerne i 2021 var Aldersrogade tæt på at kunne rive klistermærket som udsat boligområde af.
Dengang var det blot én person, der gjorde udslaget og betød, at der var for mange uden uddannelse blandt beboerne. Det var altså også blot én person, der udløste al spændingen op til årets opdatering.
Det undrer Jan Hyttel, at der ikke var større fleksibilitet i systemet i 2021.
“Det er ikke godt at lave lovgivning, der er så rigid, at én person fra eller til kan gøre udslaget for, om man ender i en meget slem situation. Der skulle man nok have formuleret loven mere fleksibelt.”
Hvordan skulle lovgivningen i stedet være indrettet?
“Jeg er ikke lovgiver, så det ved jeg ikke noget om. Jeg synes bare, at man burde kigge mere på realiteterne.”
Med årets opdatering af Boligministeriets lister faldt antallet af både udsatte boligområder og parallelsamfund for femte år i træk. Området Tingbjerg/Utterslevhuse forlader også listerne, og det betyder, at Mjølnerparken nu er det eneste udsatte boligområde i København.
{{toplink}}
5. låge i Altingets fotojulekalender: Vaders med jakke og slips
Ugen i dansk politik: Regeringsforhandlingerne kan blive de længste i danmarkshistorien
