Realkredit Danmarks bestyrelse får ny formand og næstformand
Glenn Söderholm og Mark Wraa-Hansen, der begge er chefer i Danske Bank, tiltræder formandsposterne og efterfølger to andre Danske Bank-chefer.
Glenn Söderholm skal være formand for Realkredit Danmarks bestyrelse, og Mark Wraa-Hansen bliver næstformand. Med udnævnelsen indtræder de begge i bestyrelsen.
Det skriver Finans Watch.
Glenn Söderholm er Head of Personal & Business Customers i Danske Bank, og Mark Wraa-Hansen er chef for MobilePay og Personal Customers.
De afløser henholdsvis Carsten Egeriis og Claus Harder, der også begge er chefer i Danske Bank.