Nye Borgerliges Ungdom går i opløsning

I forbindelse med nedlæggelsen af Nye Borgerliges folketingsgruppe har ungdomspartiet valgt at dreje nøglen om. Martin Henriksen er til gengæld klar til at genåbne ungdomspartiet. 

Nye Borgerliges Ungdom opløser sig selv. 

Det oplyser ungdomspartiet i en pressemeddelelse

Det sker på baggrund af beslutningen om at nedlægge Nye Borgerliges folketingsgruppe tilbage i januar 2024. 

"Det er svært for os at se, at vi har nogen eksistensberettigelse i ungdomspolitik. For vi er dybt afhængige af eksponeringen fra Christiansborg," siger forhenværende formand for Nye Borgerlige Ungdom, Tenna Røberg, til Ritzau ifølge Ugeavisen

{{toplink}}

Opløsningen af Nye Borgerliges Ungdom sker i forbindelse med en afstemning på to landsmøder i ungdomspartiet.

Moderpartiets fremtid står endnu i det uvisse. Nuværende medlem af kommunalbestyrelse for Nye Borgerlige i Stevens Kommune, Martin Henriksen, stiller op til formandsposten for partiet.

Henriksen vil genåbne Nye Borgerliges Ungdom i tilfælde af, at han bliver valgt som formand for Nye Borgerlige. Det oplyser han til Ritzau ifølge DR.

{{toplink}}

Forrige artikel Ugen i dansk politik: Folketinget ramt af rejsefeber og SF åbner forårets landsmødesæson Ugen i dansk politik: Folketinget ramt af rejsefeber og SF åbner forårets landsmødesæson Næste artikel En af Danmarks tidligere topdiplomater i appel: Vi skal turde forhandle med Rusland – ligesom vi skulle have forhandlet med Taliban En af Danmarks tidligere topdiplomater i appel: Vi skal turde forhandle med Rusland – ligesom vi skulle have forhandlet med Taliban