Nye Borgerlige er klar med plan for partiets opløsning 27. januar

Planerne for den praktiske opløsning af Nye Borgerlige bliver lagt på et hovedbestyrelsesmøde i partiet 27. januar. Hovedbestyrelsen regner ikke med at anbefale byrådsmedlemmer og EU-kandidater at melde sig ind i et bestemt parti, men lader det være op til den enkelte.

Nye Borgerliges hovedbestyrelse tager hul på planlægningen af partiets opløsning 27. januar. 

Det oplyser Nye Borgerliges organisatoriske formand, Frederik Meyer Johannesen, til Altinget.

Der bliver tale om et længere forløb, og derfor kan hovedbestyrelsen endnu ikke sige, hvornår partiet vil blive opløst. 

Efter knap et årti i dansk politik har formand Pernille Vermund meldt ud, at Nye Borgerliges folketingsgruppe nedlægges, og at partiet inden længe er fortid. Det sker, få måneder før næste valg til Europa-Parlamentet, hvor partiet ellers havde kørt den tidligere Dansk Folkeparti-profil Martin Henriksen i stilling som spidskandidat.

{{toplink}}

Hvad der skal ske med kandidaturet og valgkampen kan Pernille Vermund ikke svare på.

"Det skal du spørge partiet om. Det er ikke noget, Kim og jeg er en del af. Spørgsmål til partiets fortsatte eksistens eller eventuelle afvikling skal gå til vores organisatoriske formand," siger hun.

Pernille Vermund har selv meldt ud, at hun og folketingsmedlem Kim Edberg Andersen regner med at melde sig ind i et andet borgerligt parti.

Hovedbstyrelsen forventer ikke at anbefale partiets byrådsmedlemmer og kandidater at melde sig ind i et bestemt parti, men lader det være op til den enkelte, hvor de ser sig selv i fremtiden, oplyser Frederik Meyer Johannesen.

{{toplink}}

Forrige artikel For 14 måneder siden fik Nye Borgerlige seks mandater i Folketinget: Her er de nu For 14 måneder siden fik Nye Borgerlige seks mandater i Folketinget: Her er de nu Næste artikel Holstein om Vermunds bombe: Særligt én blå partiformand har grund til at finde champagne og østers frem Holstein om Vermunds bombe: Særligt én blå partiformand har grund til at finde champagne og østers frem