Nordjysk V-formand forlader partiet i protest mod Ellemann

FARVEL: Den nordjyske Venstreformand Pernille Roth melder sig ud af Venstre i protest mod Jakob Ellemann-Jensen. Det nu forhenværende V-medlem er en nær ven til Inger Støjberg. 

I et nyhedsbrev til 3000 Venstre medlemmer fra Nordjylland har Pernille Roth meddelt sin afgang som formand og helt fra partiet. 

Det skriver TV 2

I nyhedsbrevet begrunder hun sin afgang og skriver, at hun både er rystet over Jakob Ellemann-Jensens håndtering af minksagen og valget om at støtte en rigsretssag mod Inger Støjberg. 

Ifølge den afgående formand var det desuden Ellemann, der stillede forretningsudvalget et ultimatum om Støjbergs afgang fra næstformandsposten i juleferien med truslen om, at han ellers selv gå af. 

”Jeg advarede ham og forretningsudvalget om, at det "kunne risikere at sætte ild til vores parti". Han strøg tændstikken alligevel,” skriver Pernille Roth i brevet ifølge TV 2. 

Pernille Roths kritik af Jakob Ellemann-Jensen skal ses i det lys, at hun har et nært forhold til Inger Støjberg. De bor begge i Hadsund i Jylland og ses privat. 

Den nordjyske formands exit sker halvanden uge efter, at Inger Støjberg selv valgte at forlade Venstre. 

Forrige artikel Dagens overblik: Partier føler sig misinformeret i minksagen Dagens overblik: Partier føler sig misinformeret i minksagen Næste artikel Falck-boss: Det offentlige skal ikke levere alt i fremtidens velfærdsstat. Den sam­tale mangler politikerne mod til at tage Falck-boss: Det offentlige skal ikke levere alt i fremtidens velfærdsstat. Den sam­tale mangler politikerne mod til at tage