Ministerier misser særlig digital høringsfrist i fire ud af fem tilfælde
Sine Riis Lund | |
Print
Det kniber for ministerierne med at følge en anbefaling om at sende lovforslag i høring hos et sekretariat, der skal hjælpe med at gøre dansk lovgivning digitaliseringsklar, senest seks uger, før lovforslaget fremsættes i offentlig høring. Til gengæld gør ministerierne fremskridt på andre fronter.
For mere end fire år siden blev der oprettet et sekretariat, der skulle hjælpe ministerierne med at gøre ny dansk lovgivning digitaliseringsklar.
Men nye tal viser, at ministerierne er sløve til at få sendt lovforslag i høring hos sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning inden for den anbefalede frist på seks uger, før lovforslaget fremsættes i offentlig høring. Det sker alene i 22 procent af tilfældene, viser en rapport fra sekretariatet, der hører under Digitaliseringsstyrelsen.
“Det er selvfølgelig skuffende,” siger Ejvind Jørgensen, der er formand for udvalget for it i den offentlige sektor i Dansk It.
Han fortæller, at digitaliseringsklar lovgivning længe har været “en hjertesag” for Dansk It.
“Teknologi muliggør i dag, at vi kan gøre tingene på en anden og mere smart måde, der også kan gøre det nemmere for borgerne, men det kræver, at man først får gennemtænkt processen, dernæst en lovgivning og derefter digitaliseringen. Så det tager tid og jo før, man får inputs, desto bedre,” siger Ejvind Jørgensen.
Høringssvar fører til ændringer
Årsrapporten viser, at ministerierne året forinden havde fulgt anbefalingen i 29 procent af tilfældene, og dermed er der sket et fald på syv procentpoint.
“Det er væsentligt, at sekretariatet har mulighed for at afgive anbefalinger til lovforslaget i god tid før den offentlige høring, da dette giver fagministerierne bedre tid til at indarbejde de anbefalede ændringer i lovforslaget,” skriver sekretariatet i sin årsrapport.
Alt ny lovgivning, fremsat efter juli 2018, skal være digitaliseringsklar, og det betyder, at den skal leve op til syv politisk fastsatte principper, som blandt andet handler om, at de nye regler er lette at forstå og skal kunne omsættes til sikre og brugervenlige digitale løsninger.
Digitaliseringsklar lovgivning har, ifølge et bredt politisk flertal bag aftalen herom, "potentialet til at blive et af de væsentligste bidrag til afbureaukratisering af den offentlige sektor".
Sekretariatet skal komme med input til, hvordan ministerierne i praksis kan leve op til ambitionerne.
Og rapporten viser, at sekretariatets anbefalinger ofte medfører konkrete ændringer i lovforslag. De blev helt eller delvist indarbejdet i 70 procent af de 87 lovforslag, hvor der er afgivet høringssvar.
Flere fremskridt
Digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) hæfter sig da også ved, at ministerierne generelt gør en række fremskridt, når det kommer til digitaliseringsklar lovgivning.
"Det vil naturligvis være bedst, at alle efterlevede fristen på de seks uger. Jeg hæfter mig dog også ved, at lovgivningen faktisk bliver mere digitaliseringsklar. Her kan jeg i årsrapporten se, at ministerierne i stadig højere grad indarbejder anbefalinger om at gøre lovgivningen mere digitaliseringsklar," siger hun i en skriftlig kommentar til Altinget.
Rapporten viser også, at ministerierne er blevet bedre til i bemærkninger til fremsatte lovforslag at beskrive, hvordan lovforslaget er udformet i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning, samt hvilke konsekvenser implementeringen af lovgivning forventes at medføre.
Og der er flere positive takter i udviklingen, vurderer Ejvind Jørgensen.
“Der er ingen tvivl om, at der er sket forbedringer, men vi bør komme væsentligt længere. Det er et langt sejt træk at få tænkt lovgivning bedre sammen med digitalisering, og derfor skal der være en opmærksomhed og et pres på, at der sker noget,” siger han.
Husk den eksisterende lovgivning
Ejvind Jørgensen gør opmærksom på, at problemet langtfra kun eksisterer ved ny lovgivning.
En evaluering fra sekretariatet fra 2021 konstaterede, at eksisterende lovgivning "kun i mindre grad" er gjort digitaliseringsklar, og en rundspørge blandt lovchefer og interesseorganisationer pegede på, at "arbejdet med løbende at revidere eksisterende lovgivning generelt endnu ikke er påbegyndt".
"Det var stærkt bekymrende, fordi vi har et stort lovkompleks, og du har et Digitaliseringspartnerskab, der har presset på at få håndteret hele denne her legacy-byrde, altså gamle it-systemer, der skal fornys, og der har min bekymring været, at det ikke nytter noget at putte ny teknologi ned i gamle processer og gammel lovgivning," siger Ejvind Jørgensen.
Han påpeger, at der er brug for at lave et serviceeftersyn for at se, om eksisterende lovgivning skal udformes anderledes end i dag.
"Hvis vi bare investerer penge i ny teknologi og putter ned i gammel lovgivning uden at gentænke processen, så har vi jo ikke nået ret meget udover at brænde nogle penge af. Det svarer til, at du putter en ny motor ned i en gammel bil, der er halvrusten. Det kommer der ikke meget godt ud af.”
Lars Aagaard: Jeg er en slags radikal opfindelse
Ukraine har taget de europæiske syvmilestøvler på, men kan EU følge med?
