Med Trumps lefleri for Putin bør vi spørge os selv: Vil demokratiet overleve?

Lad mig begynde med to uhyggelige udsagn fra Donald Trump, som bør få os alle til at frygte hans eventuelle valgsejr:

Først, da han to gange i tv-duellen mod Kamala Harris blev spurgt, om han ønsker, at Ukraine besejrer Rusland.

Et det bedst for USA, hvis Ukraine vinder krigen? Ja eller nej?

"Jeg mener, det er bedst for USA, hvis den her krig slutter…at vi får den sluttet. Ok. Forhandler en aftale på plads," svarede Trump.

Ingen, absolut ingen, støtte til Ukraine. Tværtimod. Ren leflen for Vladimir Putin.

Dernæst, da han forleden i New York stod ved siden af Volodymyr Zelenskyj, den ukrainske præsident. Trump pralede med sine påståede evner til at forhandle fred:

"Jeg tror, at hvis jeg vinder, så vil vi få en meget retfærdig og faktisk meget hurtig aftale. Krigen skal slutte… Jeg er sikker på, at præsident Putin vil have, at krigen slutter…Jeg har et rigtigt godt forhold til Putin…og det er er en god ting."

{{toplink}}

Zelenskyj, denne europæiske helt, prøvede at sige, at han håber, at 'vores' forhold – altså Trumps og hans – er bedre end Trumps til Putin.

Trump smågrinte bare.

Igen denne konstante leflen for Putin.

Kombinationen af de to udtalelser er krystalklare: Hvis Trump bliver præsident, vil han ofre Ukraine og give sejren til Putin. Ikke hele Ukraine, men givet de godt 20 procent, som den russiske despot allerede kontrollerer.

Trump vil sende et åbenlyst budskab til resten af denne verdens diktatorer: Det er faktisk helt ok at invadere et andet land.

Og Vladimir Putin vil gnide sig i hænderne og konstatere, at hans vulgære forsøg på at genskabe Stor-Rusland er ved at lykkes.

Fortiden er med Trumps hjælp ved at blive genskabt.

Sovjetunionen var reelt en russisk kolonimagt. Unionen bestod ganske vist af 15 såkaldt uafhængige republikker, men reelt bestemte Rusland det hele.

Da det kollapsede i 1991, var afkoloniseringen historiens måske mest fredelige. Moskva slap til sidst kontrollen uden kamp.

Men som Serhii Plokhy, Harvard-professor og den mest kendte Ukraine-historiker, skriver i bogen 'The Russo-Ukranian War', kom Rusland hurtigt tilbage på sporet: 

"Krigen i Ukraine føres af en russisk elite, der ser sig selv som arvtagere til supermagtens tradition om et russisk eller sovjetisk imperium."

Rusland havde kun 'et demokratisk øjeblik' i få år under Jeltsin i 1990'erne. Straks Putin kom til i 1999, genantændte han stormagtsdrømmen.

{{toplink}}

Da Sergej Lavrov, Putins udenrigsminister, efter invasionen af Ukraine blev spurgt, hvem der rådgav præsidenten, svarede han iskoldt:

"Ivan den Grusomme, Peter den Store, Katarina den Store."

De russiske imperiebyggere fra henholdsvis 1500-tallet og begyndelsen og slutningen af 1700-tallet er selvsagt forbilleder, som russiske naboer frygter.

Kernen i imperiet, det, som det hele begynder med i Putins optik, er, konstaterer Plokhy, at folkene i Rusland, Ukraine og Belarus er sammen: 'russerne, lillerusserne (ukrainerne) og hviderusserne (belarusserne)'.

Jeg har en forside fra The Economist hængende på min opslagstavle. Den er fra april 2014, netop da Putin havde indledt invasionen af Krim.

Det er et kort, hvor Rusland er tegnet som en enorm bjørn, hvis mund og skarpe tænder gaber ind over Ukraine. Overskriften er bare et enkelt ord: Umættelig.

Budskabet er præcist.

Giv Putin noget af det, han vil have, og han vil straks kræve mere. Umættelig.

Før invasionen af først Krim, så Østukraine, nu store dele af Sydukraine, bestod Ukraine af 603.550 kvadratkilometer. Europas største målt på areal.

I dag har Rusland kontrol over godt en femtedel. Et samlet areal, der svarer til knap tre gange det danske. 

Det store spørgsmål er naturligvis, hvor meget af Ukraine det vil kontrollere, når krigen på et tidspunkt er slut? 

Det hele? En del? Ingenting? Alle svar er naturligvis potentielle.

Ukraines eget krav er nagelfast. De vil have det hele tilbage. Hver en kvadratcentimeter. En fredsaftale, der fastfryser konflikten, hvor den står nu – altså Trumps model – er en katastrofe, siger Ukraine. 

Belært af historien vil det blot give Putin tid og rum til at forberede et kommende angreb.

Zelenskyj & Co. stoler selvfølgelig ikke på russerne. Kun et krystalklart nederlag til Putin kan fremtvinge et politisk opgør i Moskva, lyder analysen i Kyiv. 

Milan Kundera, den tjekkisk-franske forfatter, som bragte os tæt på, hvordan det var at udleve håb og fortvivlelse op til, under og efter 'Foråret i Prag' i 1968 med 'Tilværelsens ulidelige lethed', udgav i 2023 'A Kidnapped West'.

{{toplink}}

Bogen, der udkom kort før hans død i en alder af 94 år, er en illustration af det håb, som Centraleuropa altid har om at være en del af Vesten. 

Centraleuropa, som under Den Kolde Krig var delt mellem Vest (eksempelvis Wien, Zürich, München) og Øst (Prag, Dresden, Lviv), består i reglen af små nationer, der opstod, da store imperier faldt sammen.

De folk, der landede under sovjetisk kontrol, følte sig svigtet af Vesten. Kundera skriver, at mens ungarere, polakker, tjekker og ukrainere var parate til at dø for Vesten, var vesteuropæerne og amerikanerne længe ligeglade med dem. 

"En lille nation er en, hvis egentlige eksistens altid kan blive bragt til diskussion; en lille nation kan forsvinde, og den ved det."

Vesten er, konstaterer Kundera, lig med civilisation; Rusland er omvendt lig med barbari.

Vesten er et andet ord for Oplysningstiden og dens rationelle tankegang. Rusland er et andet ord for kommunismen, hvis undertrykkende ensretning ikke var en afvigelse, men selve essensen af russisk tankegang. 

Når vi, der plejede at hedde vesteuropæere, blev chokerede og rystede over Ruslands invasion, blev østeuropæerne rystede og chokerede over vores naivitet.

Mens politiske ledere i Paris, Berlin og København var bekymrede for, om krigen kunne eskalere uden for Ukraine, var bekymringen en helt anden i Warszawa, Vilnius og Tallinn.

Her frygtede man en russisk invasion.

Med risikoen for Trump tilbage i Det Hvide Hus bør vi bekymre os om noget fuldkomment fundamentalt:

Vil demokratiet overleve? Vil Vesten? Vil Ukraine?