Masteruddannelser dumper på stribe
KVALITET: En masteruddannelse skal gennemføres på et niveau, der svarer til et kandidatforløb. Det har mange af dem bare svært ved at leve op til. Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) vil nu kigge systemet efter i sømmene.
Det viser et notat fra akkrediteringsinstitutionen ACE Denmark, der afslører, at næsten en tredjedel af 42 undersøgte masteruddannelser ikke lever op til de fastsatte krav (se faktaboks).
Det betyder helt konkret, at universiteterne skal forbedre uddannelserne inden for 1-2 år - ellers lukkes de helt.
Der er derfor behov for en omfattende gennemgang af systemet, mener uddannelsesminister Morten Østergaard.
Østergaard: Området skal total-evalueres
ACE Denmarks notat viser, at 13 ud af 42 undersøgte masteruddannelser har fået en såkaldt betinget godkendelse til at køre videre. Det tal er mere en dobbelt så højt sammenlignet med bachelor‐ og kandidatuddannelser (14 procent, red.).
Den betingede godkendelse betyder reelt set, at uddannelserne er lukningstruede, og det er ikke godt nok, mener Morten Østergaard.
"Der er behov for, at vi får kigget på masteruddannelsesområdet. Vi har i sammenhængsredegørelsen (april 2012, red.) annonceret et arbejde, der skal begynde med en analyse af masteruddannelserne. Vi skal blive klogere på, hvem der bruger dem, og hvad de bruger dem til. Vi skal også have kigget på aftagernes behov, så der bliver tale om en total-evaluering af hele området," siger han.
"Det er et relativt broget billede med mange aktører og hastig udvikling. Derfor skal vi fortsat sørge for, at kvaliteten er, som den skal være. Det tyder på, at der er noget at komme efter."
I den såkaldte masterbekendtgørelse fra 2009 fremgår det blandt andet, at en masteruddannelse skal gennemføres på et niveau, der svarer til kandidatuddannelsernes.
Det er ifølge Morten Østergaard vigtigt at holde fast i.
"En masteruddannelse er en uddannelse på et kandidatniveau. Hvis man tager en offentligt godkendt masteruddannelse i Danmark, så skal den holde niveau," tilføjer han.
Akkrediteringsrådet: Svære balance mellem teori og praksis
Ifølge Søren Barlebo Rasmussen, der er formand for Akkrediteringsrådet, kan det imidlertid somme tider være svært i praksis.
Han peger blandt andet på den svære balancegang mellem praksis og teori som en af årsagerne til, at masteruddannelserne har svært ved at leve op til akkrediteringskriterierne.
"Det er et kendt problem, at man på den ene side har masteruddannelser, der er meget praksisrettede, mens universiteterne i deres daglige studier er mere fokuserede på det forskningsbaserede. Det er ikke altid, at det falder godt ud, når deltagerne på masteruddannelserne forventer praksisnære kompetenceløft her og nu, samtidig med at uddannelserne også skal være forskningsbaserede," siger han.
Han mener derfor blandt andet, at det er værd at diskutere et helt særskilt akkrediteringssystem alene for masteruddannelserne (læs mere her - Aktører: Masteruddannelser bør måles for sig selv).
Samtidig peger han på, at de nye tal bør sætte gang i en debat om antallet af udbudte masteruddannelser.
"Man kan diskutere, om man i en periode måske har udbudt mange, fordi man skulle udvikle området. Nu skal man måske begynde at konsolidere og selektere i stedet."
DF og V: Bedre kvalitet - altid
Det er forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti helt enig i.
Han udtaler således bekymring over det nuværende antal af udbudte masteruddannelser.
"Det er for nemt, og der er for mange penge i det," siger han.
Sammen med Venstres forskningsordfører Esben Lunde Larsen slår han over for Altinget | Forskning & Innovation fast, at ACE Denmarks nye tal bør tages alvorligt.
"Når man nu generelt skal se på akkrediteringssystemet, så bør man stille nogle skrappere krav - også til masteruddannelserne. Det er ikke godt nok af universiteterne, at tallene er så høje," siger han.
AC: En uigennemsigtigt marked
Niels Lykke Jensen, afdelingschef i politisk/økonomisk afdeling hos AC, mener samtidig ikke, at tallene skal bruges til at pege fingre ad universiteterne.
De bør i stedet bruges til - endelig - at tage en gennemgribende debat om, hvad masteruddannelserne skal bruges til.
"Hvornår har man senest defineret, hvad man vil med masteruddannelserne, og hvordan de skal tilrettelægges, så deltagerne får mest ud af dem? Den har man vel nærmest aldrig gjort. Man burde tage en samlet diskussion med udgangspunkt i, hvilke masteruddannelser vi har nu, og hvad aftagerne egentlig mener om dem," siger han og karakteriserer markedet for masteruddannelser som "uigennemsigtigt".
"Der er masser af fremragende masteruddannelser, men hvis jeg selv skulle ud og betale for det, så ville jeg ikke føle mig sikker. Man kan risikere at købe katten i sækken, men man kan også være heldig," tilføjer han.
Han anerkender samtidig, at selve formen, med betalende deltidsstuderende, kan have betydning for kvaliteten.
"En af bagsiderne ved et betalingssystem er, at checkhæftet også er et form for kvalitetsstempel. Hvad nu, hvis de ikke afleverer en opgave, men allerede har betalt. Der er nok en lidt anden standard over for deltageren i forhold til det øvrige system," siger han.
Lars Rohde ny nationalbankdirektør
Regeringen vil granske alkoholreklamer
