Magtkampe forsinker nationalistiske lederes drømme om en supergruppe i Europa-Parlamentet

BRUXELLES: Trods voksende fælles interesser spænder kontinentets vigtigste nationalistiske og nationalkonservative ledere stadig ben for sig selv i forsøget på at samle en ny magtfaktor i Europas folkevalgte forsamling.

”Diskussionerne gør gode fremskridt i retning af et bedre samarbejde mellem alle de patriotiske kræfter i Europa-Parlamentet,” sagde Frankrigs nationalistleder og præsidentkandidat, Marine Le Pen, efter et møde i Warszawa lørdag.

Men hverken hun, Ungarns leder Viktor Orban, eller formanden for Polens regeringsparti, Lov & Retfærdighed (PiS), Jaroslaw Kaczynski, kunne skjule, at deres ambitioner om at skabe en fælles politisk gruppe foreløbig er kørt fast.

Ifølge Altingets oplysninger er det især netop Kaczynskis parti, der stadig tøver med at danne gruppe sammen med blandt andre Le Pens Rassemblement National og det italienske Lega under ledelse af Matteo Salvini.

Partier kæmper om indflydelse

”Der foregår en hel del kampe bag kulissen om hvem, der i givet fald skal bestemme mest i sådan en bredere gruppe,” siger en kilde i den eksisterende gruppe, der hedder Identitet & Demokrati (ID):

”Muligheden for at lave en større, fælles gruppe eksisterer stadig, men måske bliver det først efter næste europaparlamentsvalg i 2024.”

Gruppen ID er domineret af Lega, Rassemblement National og det tyske nationalistparti Alternative Für Deutschland (AfD), og den har også deltagelse af for eksempel Belgiens Vlaams Belang, østrigske FPÖ og Dansk Folkeparti.

Det polske regeringsparti, PiS, dominerer i øjeblikket derimod en anden nationalkonservativ gruppe i Europa-Parlamentet ved navn ECR, som oprindelig blev skabt af de britiske konservative før Brexit.

Efter at Ungarns regeringsleder, Viktor Orban, og hans parti Fidesz har forladt parlamentets store konservative centrum-højre gruppe EPP, har Orban gjort meget for at genoplive drømme om at slå de to grupper på den yderste højrefløj sammen.

Rygtet om en ny gruppe blev punkteret

Hvis Europas største nationalistiske og EU-skeptiske partier fandt sammen, kunne de teoretisk set skabe en gruppe med over 100 medlemmer, som ville blive den tredjestørste i Europa-Parlamentet.

Den slags ambitioner har tidligere vist sig svære at realisere, fordi partierne i deres natur er så forskellige. Sådan er det åbenbart stadig, selv om det politiske landskab ændrer sig.

Franske Rassemblement National sagde i november til Altinget, at der blev gjort hurtige fremskridt i retning af en ny gruppe, efter at Marine Le Pen havde haft møder med både Viktor Orban og den polske regeringsleder, Mateusz Morawiecki.

Og i sidste uge skrev et ungarsk medie så pludselig, at der var indgået en aftale om en ny supergruppe i parlamentet.

Den historie holdt imidlertid kun et par timer, før rygterne blev punkteret både i Warszawa og i Rom. Lederen af Italiens Lega, Matteo Salvini, meldte ligefrem afbud til lørdagens møde i den polske hovedstad.

Italienske magtkampe og polsk tøven

”Det er nødvendigt at vente på det rette øjeblik, hvor egoisme og frygt i partier og på nationalt niveau kan overkommes,” lød det fra Salvini ifølge italienske medier.

Hans problem kan være, at et andet italiensk parti på den yderste højrefløj, Fratelli d’Italia, i forvejen sidder i gruppen ECR sammen med det polske regeringsparti – og Fratelli d’Italia har ikke lyst til at indgå i en større gruppe overskygget af Matteo Salvini og hans meget større parti Lega.

En anden bremseklods er tilsyneladende, at Kaczynskis polske regeringsparti, PiS, trods store konflikter med Bruxelles ikke ønsker at blive helt sidestillet med folk som Le Pen og Salvini ved ligefrem at gå i gruppe med dem.

Polakkerne føler øjensynlig stadig, at de får mere indflydelse ud af at blive i deres egen gruppe frem for at indgå i et større nationalistisk opgør med EU.

Så selv om en række nationalistiske ledere i weekenden skrev under på en fælles erklæring i Warszawa, så kom den ikke videre end et dokument, som partierne underskrev tilbage i juli.

Erklæring fra Warszawa giver intet gennembrud

Den nye erklæring fra Warszawa indeholder ikke meget andet end nok en overordnet advarsel mod et ”Europa styret af en selvudnævnt elite”, der vil sætte EU over nationalstaten.

Der står også, at partierne ”diskuterede tættere samarbejde i Europa-Parlamentet, inklusive ved at organisere fælles møder” – men ikke et ord om den sagnomspundne fælles gruppe.

De nationalistiske og nationalkonservative partiledere besluttede i stedet at holde et nyt ”topmøde” i Spanien inden for det næste par måneder for at diskutere, hvordan de kan modarbejde, hvad de opfatter som forsøg på at give EU stadig mere magt.

Lørdag advarede Jaroslaw Kaczynski om, at Tysklands nye regering ønsker at skabe en europæisk ”superstat”.

”Det er ikke godt nyt for Europa eller for EU’s fremtid. De fleste europæiske nationer ønsker ikke at opgive deres suverænitet,” sagde lederen af partiet Lov & Retfærdighed ifølge polsk radio.

Frankrigs præsident frygter udviklingen

Onsdag ventes det tyske parlament, Forbundsdagen, at udnævne socialdemokraten Olaf Scholz som Tysklands nye kansler.

Han ventes kort efter at rejse til Paris for at besøge Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, som er i fuld valgkamp mod ikke mindst Marine Le Pen frem til det franske præsidentvalg i april.

Hverken Scholz eller Macron lægger skjul på, at de betragter udviklingen på den yderste højrefløj som et af Europas største problemer i den kommende tid.

Det europæiske demokrati og retsstaten er ”under forandring og destabilisering” på grund af de nationalistiske og nationalkonservative kræfter, sagde præsident Macron i sidste uge.

”Fremgangen for en ny form for dybt anti-liberal konservatisme, som sår tvivl om vores grundværdier, er en bekymring, vi ikke kan ignorere,” sagde han.

thomas.lauritzen@altinget.dk