Magisterforeningens formand går på orlov efter APV-undersøgelse

Forperson for fagforeningen DM, Camilla Gregersen, er gået på orlov på grund af udfordringer i samarbejdet mellem medarbejderne og den politiske ledelse.

Fagforeningen DM må for en stund undvære en forperson.

Camilla Gregersen, der til daglig varetager rollen som forperson, har meddelt hovedbestyrelsen, at hun går på orlov.

Det skriver hun i et opslag på Linkedin.

Valget har hun truffet i forbindelse med, at der er opstået nogle udfordringer i relationen mellem medarbejderne og den politiske ledelse.

{{toplink}}

"Det har jeg som forperson en central rolle i, og det tager jeg meget alvorligt. Intet ligger mig mere på sinde, end at DM’s medarbejdere har et godt og trygt arbejdsmiljø," udtaler hun og tilføjer:

"Jeg tager nu orlov for at sikre de bedst mulige vilkår for, at arbejdsgruppen kan finde gode løsninger."

Næstforperson Sune Bach indtræder som fungerende forperson, fremgår det af opslaget.

Orloven starter fra øjeblikkelig virkning og løber for nu til efter sommerferien. Den er efter eget ønske selvbetalt.

{{toplink}}

Forrige artikel Stoledans i DF: Flere velkendte profiler får nye poster i ledelsen Stoledans i DF: Flere velkendte profiler får nye poster i ledelsen Næste artikel Mona Juul ansætter tidligere Claus Hjort-rådgiver Mona Juul ansætter tidligere Claus Hjort-rådgiver