Mærsk Mc-Kinney Møller er død

DØDSFALD: Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller er død, 98 år gammel.

Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller er død, oplyser koncernen i en meddelelse. Han blev 98 år gammel.

"Det er med sorg, vi må meddele, at skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller er død den 16. april 2012. På vegne af den samlede familie vil jeg udtrykke vor dybe sorg over tabet af vores far, morfar og oldefar, Mærsk Mc-Kinney Møller," skriver hans datter Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla i en pressemeddelelse.

Hun fortsætter:
"Vi søstre har mistet en far, som aldrig svigtede hverken sin familie eller sin gerning. Vi er taknemmelige over, at vores far blev beriget med et langt indholdsrigt liv. Med sit aldrig svigtende ønske om at gøre gavn satte han med mange og store initiativer et væsentligt præg på sin samtid."

Forrige artikel Top-SF'er i fare for at ryge ud ved næste valg Top-SF'er i fare for at ryge ud ved næste valg Næste artikel Her er pressemeddelelsen fra Mærsk