Lars Løkke har jo ingen klimapolitik, kun tætte forbindelser til landbrugslobbyen
Lars Løkke (M) har ingen klimapolitik. Til gengæld har han tætte forbindelser til landbrugslobbyen. Moderaternes centrale position i regeringsforhandlingerne kan derfor blive sprængfarlig for dansk klimapolitik, skriver Jens Emborg Bünemann, klimaaktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Partiet Moderaterne er opstået midt i en klimakrise. Alligevel havde partiet ved sin lancering ingen reel klimapolitik at præsentere.
Efter meget kritik i valgkampen fik Lars Løkke og partigruppen bakset et klimaudspil sammen en uge inden valget. Der var ikke synderligt meget nyt at komme efter, og det gør Moderaterne til en uforudsigelig joker i dansk klimapolitik.
Men som partiet nu står med en central rolle i de igangværende regeringsforhandlinger, bør vægten af ansvaret, der følger med klimakrisen, begynde at tynge.
For regeringsforhandlingerne sker midt i en buldrende klimakrise, og det kan blive sprængfarligt, at kun få ved, hvad man får med Moderaterne i enten regeringskontorerne eller som parlamentarisk grundlag. Endnu færre ved, hvordan Moderaterne egentlig vil håndtere klimakrisen.
Ifølge Moderaterne selv skal klimapolitik skrives ind i al politik. Det er dog en øvelse, de selv har ret svært ved at få til at gå op. For det er en beskeden størrelsesorden, som partiets klimapolitiske forslag befinder sig i.
{{toplink}}
Læser man de få siders klimapolitik, som partiet har liggende, sidder man tilbage med det indtryk, at Moderaterne ser vores største politiske udfordring bedst løst med spinkle og isolerede forslag om offentlige indkøb, energioverblik.dk og en statslig CO2-mærkning.
Der er så mange tungtvejende områder, som Moderaterne slet ikke nævner, såsom transporten, der står for en tredjedel af Danmarks samlede udledninger, og Danmarks globale udledninger, der er dobbelt så store som Danmarks nationale udledninger.
Selv de forslag, der er fornuftige, tager Moderaternes ukonkrete formuleringer luften ud af. Her er tre eksempler:
"Der bør opstilles konkrete mål for energieffektivisering af offentlige bygninger." Okay, på hvor meget og hvornår?
"Vi skal erstatte olie- og gasudvinding i Nordsøen med havvind og energiøer." Okay, hvordan og hvornår skal det senest ske?
"Vi skal påvirke vores adfærd gennem viden og økonomiske incitamenter." Okay, med hvilke virkemidler, hvornår skal de ske, og hvem skal betale?
Alle klimaforslag er gratis at sige, så længe man ikke bliver konkret. Vi arbejder mod uret i kampen for at bremse klimakrisen, og dén alvor viser man først som parti, når man kan svare på: Hvor skal reduktionerne komme fra? Hvor skal pengene komme fra? Hvornår skal hvad ske, og hvem skal gøre det?
Så længe Moderaterne nægter at svare på disse helt centrale spørgsmål, er det umuligt at se, hvordan de er i stand til at skabe et samfund, der ikke bryder sammen i mødet med et klimakollaps.
For at gøre ondt værre har Moderaterne allerede fået skabt sig nogle uheldige alliancer. 90 procent af deres kandidater siger ja til undersøgelser om atomkraft på dansk grund på trods af, at en række danske energieksperter forholder sig skeptiske til det.
Desuden har partiet taget Landbrug og Fødevarer ind i varmen. Samme organisation, der har sat sig tungt på Venstres landbrugspolitik og været med til at blokere for en grøn omstilling af sektoren.
Videoer fra inddragelsesprocessen for udformningen af Moderaternes landbruget afslører, at Landbrug og Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug dominerede i de snakke.
En tidligere viceformand fra Landbrug og Fødevarer, Henrik Frandsen, har også fået det magtfulde hverv som Moderaternes gruppeformand.
De tætte forbindelser til landbrugslobbyen, der ikke ønsker regulering af det danske landbrug, blev da også tydelige i valgkampen. For da diskussionen om en CO2-afgift var på sit højeste, spillede Moderaterne først ud med, at de kun ville beskatte en mindre del af landbrugets udledninger.
De ville undtage biologiske processer, hvilket løst oversat svarer til den animalske produktion, der står for 90 procent af udledningerne i landbruget. Men landbrugslobbyens indflydelse på partiets politik er allerede afsløret. Den indflydelse vil gøre det svært nogensinde at komme i gang med den nødvendige omstilling af erhvervet, der skal skaffe mad på bordet i fremtiden.
Såfremt Moderaterne kommer til at sidde med de afgørende mandater, vil det spæde håb om et levedygtigt samfund hænge i en tynd tråd.
Det er virkelig problematisk, at Moderaterne står som potentiel kongemager i dansk politik lige nu. For Moderaternes klimapolitik er under the bare minimum for, hvad man kan forvente som en seriøs politisk reaktion på en så altomfattende krise som klimakrisen.
Tiden er allerede løbet fra Moderaternes klimapolitik, der lige nu simpelthen ikke er god nok. Mens et flertal i Folketinget taler om at hæve 70-procents målsætningen for at være på linje med klimavidenskaben, kan Moderaterne kun anerkende 70-procents målsætningen.
Med et flertal i Folketinget, der ønsker en omlægning af landbruget, kan Moderaterne efter intern splid lige akkurat blive enige om en CO2-afgift. Med et flertal i Folketinget, der er blevet bedre til at have konkrete lovgivninger på klimapolitikken, kan Moderaternes forskelligrettede udmeldinger, hensigtserklæringer og zigzagkurs ikke løfte ansvaret fra klimakrisen.
Med jokeren Moderaterne i spil i regeringsforhandlingerne kan vi ende med at sidde med en virkelig dårlig hånd. Og i sidste ende tabe kampen mod klimakrisen.
{{toplink}}
Pape er fortaler for regeringsdeltagelse, men i store dele af partiet er modstanden massiv
Mogens Lykketoft: Kommer en SV-regering til at gå reformamok?
