Freja Fokdal: Da jeg så afslutningsdebatten klokken tre om natten, tænkte jeg bare – hvad fanden er det, der foregår?
Det er et kæmpestort demokratisk problem, at vi ikke passer bedre på vores folkevalgte, skriver Freja Fokdal (R) fra Altingets Ungepanel.
Det er nok ikke nogen hemmelighed, at det var lidt begrænset, hvor meget vi radikale havde at fejre på valgnatten. Så efter at have drukket "gravøl" nogle timer, vendte jeg snuden mod Frederiksberg.
Da jeg kom hjem, tændte jeg for mit fjernsyn. Der kunne jeg, klokken halv tre om natten, se partilederne i den traditionsrige valgnats-partilederrunde. Og det eneste, jeg kunne tænke, var: hvad fanden er det, der foregår?
I min brandert kunne jeg simpelthen sidde og kigge på toppolitikere, der efter en måneds opslidende valgkamp sad og diskuterede Danmarks fremtid på TV midt om natten. For hvis skyld? Borgernes? Næppe. Da jeg stod op morgenen efter, kunne jeg så igen se de selv samme mennesker i en anden debat om cirka samme emne. Det kan ikke have efterladt mange timer til hverken søvn eller forberedelse.
Jeg synes, at det er på tide, at vi tager en snak om, hvilke arbejdsforhold vi byder vores folketingspolitikere.
For det er som om, at vi har glemt, at de trods alt også bare er mennesker. Mennesker der har brug for søvn. For at se deres familier. For at restituere. Og for at forberede sig og tænke sig om.
Vores verden bliver mere og mere kompleks, og det påvirker både omfanget og kompleksiteten af lovarbejdet og hvor mange platforme politikerne skal være til stede på.
Der har i den seneste valgperiode været flere eksempler på, at lovprogrammet har været usædvanligt tætpakket. Der har været for mange sager, der skulle behandles på for kort tid.
De har simpelthen brug for flere timer i døgnet. Og det er som bekendt svært at skaffe.
Det er et kæmpestort demokratisk problem. For når arbejdsvilkårene bliver for dårlige, så går det udover kvaliteten af arbejdet. Det kender mange af os nok fra vores eget arbejde. Hvis du ikke har nok tid til dine opgaver, så bliver resultatet derefter.
{{toplink}}
Og så betyder det jo også, at der formentlig er en masse mennesker, som simpelthen ikke har lyst til at stille op. Jeg er selv en af dem. Jeg elsker at sidde i kommunalbestyrelsen, men jeg kan på nuværende tidspunkt slet ikke forestille mig at sidde i Folketinget. Jeg har ganske enkelt ikke lyst til at arbejde under de forhold.
At være politiker er ikke et almindeligt arbejde. Det er et kald. Det er en magt. Det er et enormt ansvar. Det er et privilegie. Men det er også et arbejde. Og folk skal altså gerne kunne holde til det.
I den seneste valgperiode har vi desværre set en del eksempler på politikere, der går ned med stres. Og en af årsagerne er formentlig, at det at være folketingspolitiker er et sindssygt hårdt arbejde.
Problemet er, at de eneste der kan gøre noget ved folketingspolitikernes arbejdsvilkår, det er dem selv. Og jeg kan da sådan set godt forstå, at man føler et større ansvar for at tage fat om andre menneskers problemer, end sine egne.
Men kære folketingspolitikere. Vil I ikke - for Danmarks og demokratiets skyld - give jeres egne arbejdsvilkår et eftersyn?
En kommende regering må sikre, at der er ordentlig forberedelsestid inden forhandlinger. Lad os efterlade de forhastede lovprocesser i den foregående folketingsperiode.
Og et nyt præsidie bør kigge på Folketingets forretningsorden og vurdere, om der er noget man kan ændre, for at forbedre arbejdsvilkårene. Og så synes jeg godt, at man på tværs af partierne kan tage en drøftelse med medierne om, hvor meget man egentligt kan forvente, at partilederne stiller op til under et valg.
For en partilederrunde midt om natten, det synes jeg ikke er værdigt.
Bevar folkepensionen. Der er andet end arbejde her i livet
Tidligere V-rådgiver: En SV-regering svarer til at redde et dysfunktionelt forhold ved at få et barn
