Lars Aagaard kaldes regeringens ”Byggemand Bob”, men efter 200 dage skylder han stadig at springe ud som politiker
Morten Øyen | |
Print
Kriserne stod i kø, da Lars Aagaard i december blev klima-, energi- og forsyningsminister. Loyalt og pragmatisk er han så begyndt at implementere en masse aftaler fra den tidligere regering. Vil han mon mere end det?
”Kriserne står i kø. Jeg kan lige så godt være ærlig.”
Sådan lød ordene, da departementschef Lars Frelle bød Lars Aagaard (M) velkommen i ministeriet som ny klima-, energi- og forsyningsminister tilbage i december.
Ordene virkede velvalgte. I decembermørket var der krig i Europa, energipriserne gik amok og klimakrisen værre end nogensinde. Kriserne stak så dybt, at blokkene i dansk politik skulle opløses, måtte man forstå.
”Når fædrelandet kalder, så har man bare at møde op,” forklarede Lars Aagaard, når energisektorens tidligere superlobbyist blev spurgt til, hvorfor han pludselig var blevet minister.
Siden har hverdagen overhalet den heroiske fortælling.
Eller med Aagaards egne ord:
”Jeg er en topkedelig minister, der går op i at udstede nogle bekendtgørelser, vedtage nogle love og få nogle tilskudsordninger ud at rulle,” som han for nyligt fortalte i podcasten Cordua & Steno.
Lars Aagaard tilføjede, at han godt kan lide lovforslag om geotermisk varme og direkte linjer fra solcelleanlæg til et power-to-x-anlæg, der kan lave brint.
Hans største bedrift hidtil? ”Udbudsbetingelser for havvind.”
Ikke nemme 200 dage
Når Altinget har bedt kilder i energibranchen sætte ord på Aagaards første sæson som minister går ”administrator” igen – loyalt og pragmatisk er han gået til opgaven med at implementere de mange aftaler fra den tidligere regering.
På Slotsholmen kalder embedsmænd ham med glimt i øjet for ”regeringens Byggemand Bob”. Og blandt ordførerne er der en følelse af, at han er bundet af et stramt mandat fra regeringstoppen.
Selvom Lars Aagaard startede ministertiden med at ville udskyde mange beslutninger til efter Energistyrelsens ”kasseeftersyn” af klimapolitikken i april, har det dog ikke været nemme første 200 dage for klima-, energi- og forsyningsministeren.
{{toplink}}
For det var ikke kun implementering af aftaler fra den gamle regering, han havde arvet. En række vanskelige sager fulgte også med:
Med det konkrete forslag til at konkurrenceudsætte affaldsforbrændingsanlæg fik han kommuner og ikke mindst klimaordfører Theresa Scavenius’ (ALT) vrede at mærke.
Ved at smække i for Åben Dør-ordningen og dermed en lang række havvindsprojekter, lagde Aagaard sig ud med den energisektor og industri, han selv har lobbyet for de seneste mange år.
Og med Klimafremskrivningens afstandsbedømmelse, og regeringens forslag til at nå den sidste vej til klimamålet i 2025 med flere udskældte biobrændstoffer i biler og lastbiler, er der blevet skruet højt op for den klimafaglige kritik af regeringen.
Ofte alene om at forsvare
Slagene har til tider været ganske dybe mod Lars Aagaard og embedsapparatet, og selvom der er tre partier i regeringen med en lang liste af ordførere, så har han som regel stået alene til at forsvare.
Som om, at jo færre, der taler om det, des bedre.
En udlægning er, at det afspejler en lære fra de langstrakte regeringsforhandlinger på Marienborg sidste år, som afslørede, at på klimaområdet er der kort afstand til betydelige uenigheder imellem partierne.
Det viste sig særligt så længe Radikale sad med i forhandlingerne. Og varsler et interessant efterår, når der skal ses på en ny CO2-afgift på landbruget.
En anden udlægning er, at en minister hentet ind udefra til en regering, der måske ikke er på genvalg, og som måske ikke selv er interesseret i at stille op til valg, ikke er så attraktiv at kæmpe for, når de dårlige sager rammer.
Vil han være "rigtig" politiker?
Lars Aagaard har endnu ikke kommenteret på, om han vil springe ud som ”rigtig” politiker, der stiller op til folketingsvalg.
Et nyt parti som Moderaterne kunne uden tvivl ellers godt bruge deres ministre på stemmesedlen. Ikke mindst en minister, der sidder på et område, der i en ny Epinion-måling kun overgås af sundhed, når vælgerne spørges om, hvad der er det vigtigste emne for dem. Klima har endda langt ned til nummer tre, som er ”styring af dansk økonomi”.
I samme måling kan det dog også konstateres, at 56 procent svarer, at de slet ikke kender Lars Aagaard.
Skal det billede ændres, er der nok brug for mere end en loyal og dygtig ”administrator”.
Da Lars Aagaard for godt et halvt år siden blev minister gav hans forgænger Dan Jørgensen (S) ham en bog med indføring til Machiavelli og dennes politiske lære.
Måske er sommerferien et godt tidspunkt at få den læst.
{{toplink}}
Uddannelsesreform er et vigtigt step for socialdemokraterne
Migrationsfiasko på europæisk topmøde spænder ben for Mette Frederiksen
