Lækkede dokumenter viser dybe problemer med statens nye ejendomsvurderinger

Efter syv års arbejde med at udvikle nye ejendomsvurderinger til landets boligejere, mangler der en klar plan for projektet. Der mangler overordnet styring af arbejdet, som mere end 500 it-medarbejdere deltager i. Og der er ikke en ”resultatorienteret kultur”.

Det viser interne dokumenter fra efteråret 2020 og foråret i år, som Altinget er i besiddelse af.* 

Dokumenterne giver indblik i arbejdet under Skatteministeriet med at udvikle et bedre system til vurdering af ejendommes værdi og til opkrævning af skatter fra boligejerne.

Altinget har vist alle dokumenterne, som også giver indblik i selve det tekniske arbejde, til professor emeritus ved IT Universitetet, Søren Lauesen, som har fulgt projektet i årevis.

På den baggrund vurderer han, at projektet skal planlægges helt forfra, hvis det nogensinde skal nå i mål:

”Hvis de kører videre ud ad det spor, de har lagt sig på, har jeg svært ved at se projektet lykkes. Det kommer ikke til at hænge sammen. Og jo flere mennesker de sætter på projektet, desto langsommere går det,” siger Søren Lauesen.

Skatteminister Morten Bødskov (S) har ikke ønsket at kommentere oplysningerne, men ministeriet skriver i en kommentar, at det ikke kan "genkende det billede af projektet, som Altingets artikel beskriver".

Skulle løse problemer på boligmarkedet
I den aktuelle debat om boligmarkedet bliver det igen og igen nævnt som den vigtigste løsning: De nye ejendomsvurderinger og boligskatter, som for længst er aftalt, skal ud at virke hurtigst muligt.

Det vil dæmpe problemerne med vilde prisstigninger på boliger i København, hurtige boliggevinster, ulighed, spekulation og risikoen for en boligboble, har politikere og topøkonomer sagt.

Men de interne dokumenter tyder altså på, at det nye it-system, der skal gøre det hele muligt, er langt fra mål.

Arbejdet med systemet foregår i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som hører under skatteminister Morten Bødskovs departement.

Dokumenterne viser blandt andet, at der efter tre års arbejde med at forberede det nye boligskattesystem stadig ikke vurderes at være nogen præcis beskrivelse af projektet og heller ikke noget troværdigt estimat af den endelige pris.

Og at der efter syv års arbejde med de nye ejendomsvurderinger stadig mangler en overordnet plan for, hvad systemet skal kunne og hvornår.

Arbejdet har foreløbig kostet omkring en milliard skattekroner, selv om Folketinget oprindelig havde budgetteret med en femtedel, og projektet er blevet udskudt flere gange.

Den senest annoncerede plan er, at de første boligejere skal begynde at modtage nye ejendomsvurderinger denne sommer, og at hele det nye boligskattesystem kan træde i kraft i 2024.

Men at dømme efter dokumenterne fra maskinrummet, er listen af problemer stadig lang. Her er et udpluk:

• Der mangler overordnet styring af arbejdet, som mere end 500 medarbejdere deltager i.
• Ansvaret for opgaverne er fordelt på alt for mange små grupper og på tværs af kontorer, så overblik og sammenhæng går tabt.
• Udviklingsafdelingen bruger kun halvdelen af sin tid på at udvikle. Resten går ifølge en rapport til ”rettelser og løbende afklaringer”.
• Der er store udfordringer med at få de op til 50 år gamle it-systemer, som ejendomsvurderings- og boligskattesystemet hidtil har bygget på, til at tale sammen med det nye.
• Det beskrives i en rapport om arbejdet, at ”kulturen er ikke løsnings- og resultatorienteret, men diskussionsorienteret”.

To ”bomber” under projektet 
Ud over de indbyggede udfordringer, der ligger i at udvikle det dybt komplicerede system, peger professoren på to hovedproblemer i skatteforvaltningens måde at håndtere opgaven på:

Det ene vedrører selve den arbejdsmetode, man har valgt. Ifølge Søren Lauesen arbejder skatteforvaltningen med at udvikle en masse forskellige små brikker til systemet samtidig uden at have et afgrænset mål for, hvad det hele skal ende med.

”Man kan ikke udvikle et så stort system som ejendomsvurderingssystemet på den måde. Der skal være en overordnet plan, hvor man definerer, hvad systemet skal kunne, hvem der skal bruge det og til hvad,” siger professoren.

Og så er der ”en bombe mere under projektet”, vurderer Lauesen. Det er, at en af ambitionerne med det nye system efter hans vurdering ganske simpelt ikke kan lade sig gøre, nemlig at beregne værdien af en grund, så man kan opkræve den korrekte grundskyld.

”Vi har ikke data for, hvad en grund koster. Den ambition bør de opgive,” siger professoren, som har mere tiltro til, at det vil lykkes at lave pålidelige vurderinger af hele ejendommen. Her kan man nemlig blandt andet trække på data for andre boliger solgt i samme område.

De må sadle om
Søren Lauesen, vurderer du efter at have set dokumenterne, at det er realistisk, at systemet med nye skatter og ejendomsvurderinger kan være klar i 2024 som planlagt?

”Hvis de holder fast i ambitionen om at vurdere grundværdien: Nej. Uden grundværdien: Måske. Men kun, hvis de sadler om.”

Hvad vil det indebære, at man skal sadle om efter så mange års arbejde?

”Hvis de stopper alt det, de er i gang med, og planlægger forfra: Beskriver hvem der skal bruge systemet, til hvad og hvornår, og hvilke data der er brug for - så har de måske en chance. Og de kan måske bruge nogle af de eksisterende stumper,” siger Søren Lauesen.

DF: Regeringen må lægge en plan B
Skatteordførere fra oppositionen er bekymrede:

”Det virker ikke som et projekt, der er styr på. Det giver bange anelser for, om det overhovedet kommer til at lykkes,” siger Dennis Flydtkjær, der er skatteordfører og it-ordfører for Dansk Folkeparti.

Han foreslår derfor, at regeringen allerede nu begynder at lægge planer for, hvad man kan gøre, hvis man er nødt til at standse og skrotte det igangværende projekt.

”Hvis det skal udskydes igen, så skal vi finde på noget nyt. Det er skatteborgernes penge, der forsvinder i et stort hul,” siger han.

Også hos Venstre er skatteordfører Louise Schack Elholm "dybt bekymret" over de nye oplysninger.

”Vi forventer, at ministeren får styr på systemet. Vi ved godt, at der har været nogle børnesygdomme. Det er beskæmmende, hvis der ikke er kommet styr på det," siger hun.

Enhedslisten er ikke med i boligskatteaftalen fra 2017. Skatteordfører Rune Lund (EL) mener, at partierne bag boligforliget fra 2017 kan blive nødt til at tage hele aftalen op til genovervejelse.

”Udtalelserne fra Søren Lauesen sætter jo spørgsmålstegn ved hele fundamentet for boligaftalen. Hvis man har lavet en aftale, man simpelthen ikke kan få understøttet it-mæssigt, bliver man nødt til at tage politisk stilling til det,” siger han.

Læs mere om de politiske reaktioner her.

Minister vil orientere i kommende uge
Det har længe været planen, at skatteministeren "medio 2021" ville fortælle om resultaterne af en ekstern undersøgelse af projektet og tidsplanen, som det uafhængige it-tilsyn gennemfører.

Den er nu ved at være klar. Skatteministeriet oplyser i en skriftlig kommentar til Altinget, at Folketingets partier i den kommende uge 24 "vil blive orienteret om den fremdrift, der er i udviklingen af det nye system på baggrund af den trykprøvning, som It-tilsynet har foretaget".

Derudover har ministeriet denne kommentar:

"Det er velkendt, at udviklingen af et nyt ejendomsvurderingssystem er et højrisiko-projekt, der har og har haft en række udfordringer. Skatteministeriet kan imidlertid ikke genkende det billede af projektet, som Altingets artikel beskriver".

*Onsdag den 16. juni 2021 klokken 12: Det er præciseret, hvornår dokumenterne er fra.

kk@altinget.dk, chris@altinget.dk