Kommuner langt fra spildevands-mål
SPILDEVAND: Ny opgørelse viser, at mellem 49.000 og 61.000 ejendomme i det åbne land mangler at få renset spildevandet. Indsatsen vil koste flere milliarder. Kommunerne kræver flere penge til indsatsen.
Dengang besluttede Folketinget, at 96.000 ejendomme i det åbne land skulle have forbedret deres spildevandsrensning, men nu viser en ny opgørelse, at kommunerne stadig mangler at gennemføre rensning for mellem 49.000 og 61.000 ejendomme. Det kan få betydning for Danmarks muligheder for at leve op til Vandrammedirektivet.
Den nye opgørelse er lavet af den spildevandsarbejdsgruppe, som Miljøministeriet har nedsat, inden spildevandsindsatsen i de kommende vandplaner lægges fast.
Arbejdsgruppen har både lavet et udtræk af BBR-registreret og en rundspørge til kommunerne. På den baggrund konkluderer gruppen, at der stadig er mellem 48.981 og 60.872 ejendomme i det åbne land, der mangler at få styr på spildevandet.
I vandplanerne var det oprindeligt forudsat, at alle 96.000 ejendomme havde fået forbedret spildevandsrensningen inden 2012, og derudover var der planlagt en indsats for yderligere 7.880 ejendomme inden 2015.
Efter den tekniske forhøring af planerne stod det imidlertid klart, at dette mål var urealistisk. Nu har arbejdsgruppen kortlagt indsatsbehovet og opstillet forskellige scenarier for, hvordan målet kan nås, afhængigt af om regeringen vil i mål i 2015 eller først i en af de senere planperioder.
Grundlag for politisk beslutning
I Naturstyrelsen mener Jørgen Bjelskou, kontorchef med ansvar for vandplanerne, at arbejdsgruppens rapport er et godt analysearbejde, som har opdateret vigtige data.
"Nu skal vi arbejde videre og sammentænke rapporten med de mange høringssvar, der er kommet til vandplanerne, så der kan skabes et godt beslutningsgrundlag for regeringen, som så skal tage stilling til, hvilken spildevandsindsats der skal indgå i vandplanerne," siger han.
Vandplanerne ventes at blive vedtaget til efteråret.
Stor udgift
Rapporten viser, at anlægsudgifterne til den samlede spildevandsindsats vil koste over syv milliarder kroner - heraf beløber indsatsen for bedre spildevandsrensning i det åbne land sig til 4,2 milliarder kroner. Den udgift er brugerfinansieret, så der venter en stor regninger til borgerne i de kommuner, som er bagud med indsatsen.
Imidlertid er planlægningen af spildevandsindsatsen ikke brugerfinansieret. Det skaber splid mellem kommunerne og staten. I en mindretals-udtalelse i rapporten skriver kommunerne, at de forlanger økonomisk kompensation, fordi der udestår et stort arbejde med at planlægge og udføre indsatsen, herunder lave individuelle aftaler om rensning for hver ejendom i det åbne land.
Naturstyrelsen afviser kravet om kompensation med henvisning til, at kommunerne burde være begyndt med indsatsen helt tilbage i 1997, og at der siden 1999 er blev givet en økonomisk udligning på 5 millioner kroner årligt til indsatsen.
Et paradoks
I KTC peger formand Torben Nøhr på, at de strenge kommunale budgetter kan bremse indsatsen.
"Det er et paradoks, at vi har relativt nemt ved at få afsat både 50 og 100 millioner om året til anlægsudgifter i spildevandsforsyningerne, fordi det er finansieret over vandafledningsafgiften, men vi har svært ved at finde den ene million, det koster at få indsatsen planlagt i kommunen, fordi de penge skal findes på kommunebudgetterne, og der er det uhyre svært at få prioriteret spildevand, når der skal skære på alle områder," siger han.
Nogle kommuner langt efter
I rapporten har arbejdsgruppen set på, hvilke kommuner der står over for de største udfordringer med spildevandsrensning i det åbne land. Det drejer sig om Guldborgsund, Lolland, Faxe, Holbæk, Vordingborg, Odsherred, Slagelse, Nordfyn, Sønderborg og Næstved.
I Næstved Kommune erkender miljøchef Hanne Stensen Christensen, at det ikke bliver muligt at få nå hele spildevandsindsatsen i første planperiode, der løber frem til 2015.
"Men vi er ved at lave en plan, hvor vi kommer i mål med indsatsen i 2. eller begyndelsen af 3. planperiode. Det synes vi er en rimelig tid. Hvis vi skulle lave indsatsen meget hurtigt, ville det øge vandafledningsafgiften drastisk. Nu kommer der i stedet en moderat stigning over en længere periode," siger hun.
Arbejdsgruppen gør i sin rapport opmærksom på, at det i 2. og 3. planperiode kan blive nødvendigt at stille yderligere krav til spildevandsrensning for at leve op til Vandrammedirektivet.
Ekspert: Styrelse brød god forvaltningsskik
