Journalister: Public service skal stå stærkt
DEBAT: Journalistik, der udfordrer magthaverne, har svært ved at klare sig på markedets vilkår. Derfor bør netop denne type journalistik tilgodeses med en særlig pulje, når public service-midlerne og mediestøtten fordeles, skriver Lars Werge, formand for Dansk Journalistforbund.
Af Lars Werge
Formand for Dansk Journalistforbund
Til tjeneste og gavn for samfundet.
Det er i helt kort form, hvad public service går ud på. At oplyse borgerne om nye udviklinger og at gavne demokratiet med belysning, forklaring og indføring i sammenhænge, de ellers ikke ville få indblik i.
For: Hvad er public service? Det er et af de spørgsmål, som jeg og andre mediefolk ofte stilles, og som er svært at svare kort på.
Public service er oplysning til folket, i begrebets bredest mulige forstand. Det er ikke kun tv-aviser, dokumentarudsendelser og aktualitetsprogrammer. Det er også infotainment, kulturformidling, lærerige spil til børn og unge, tv-produktioner med læring og underholdningsprogrammer, der samler nationen.
For public service skal være katalysator for sammenhængskraften i et samfund. Sådan var det, da man indførte public service med etableringen af Danmarks Radio for 90 år siden, men naturligvis skal den moderne opfattelse omfatte moderne virkemidler. Vi er for længst gået væk fra ”dampradioen”, men kravet er indholdsmæssigt det samme.
Mistillid og øget konkurrence
For mig er det umuligt ikke at se public service-diskussionen i sammenhæng med den betydning, journalistikken har i det danske samfund. Gennem valgkampen har vi set, hvordan medierne bruger og bruges til at bringe ”nyt fra fronten”, men vi har også set, hvordan medierne krydstjekker og undersøger kandidaternes og partiernes påstande.
Det betoner journalistikkens betydning. Men det bør blive til mere end rosende omtale i politikernes skåltaler, for jagten på mit fag har i de seneste år antaget horribelt omfang – mistænkeliggørelse, ønske om at begrænse mulighederne for pressen og en øget strafbyrde ved fejl og overtrædelser er blot nogle af konsekvenserne.
Hertil kommer det pres, som udenlandske mediekoncerner lægger på de danske medier. Både de medier, der modtager støtte via public service, og de medier, der støttes via mediestøtten, mærker konkurrencen i form af faldende annonceindtægter og ændrede købemønstre.
Oven i dette mærker begge sider af branchen de negative konsekvenser af den mistillid, som journalisterne mødes af politikerne med.
Særlig pulje til samfundsstyrkende journalistik
Skulle jeg ønske mig noget helt særligt i forbindelse med public service, så skulle det være en sikring af journalistikkens rolle i forhold til public service. Forstået sådan, at rigtig meget journalistik sagtens kan klare sig på markedets vilkår – men i særlig grad er dele af den public service-belagte journalistik udfordret.
Den del af journalistikken, der udfordrer de til enhver tid siddende magthavere – regering, statsadministration, Folketinget, erhvervsliv, organisationer etc. – har svært ved at klare sig i et presset marked, og mit ønske vil være, at netop denne type journalistik tilgodeses med en særlig pulje. Det gælder både, når public service-midlerne skal fordeles, og når mediestøtten til den øvrige mediebranche skal afklares.
Indskrænket demokrati
Dette skal ske i erkendelse af, at journalistik er vigtigt og væsentligt for det demokrati, der i de seneste år er blevet indskrænket. Særligt med offentlighedsloven, men også via kortere svarfrister og andre tiltag, der har afskåret Slotsholmen fra omverdenens kontrol og indsigt.
Dette bør politikerne tage så alvorligt, at de tilgodeser den samfundsstyrkende journalistik med en pulje i et fremtidigt public service-forlig.
Dermed kommer public service til at stå stærkt – også i det fremtidige mediebillede.
Dong: Grøn energi er vigtig for dansk økonomi
Grabow: Det er en valgkamp – ikke en valgkrig
