Joe Biden spøger i den demokratiske valgkulisse

Han har overvejet det før, men lagt det på hylden igen, især i lyset af den forventede kroning af sin gamle veninde og politiske forbundsfælle Hillary Clinton.

Nu har hendes vedvarende problemer i den demokratiske primærvalgskampagne fået vicepræsident Joe Biden til seriøst at overveje et tredje forsøg på at blive sit partis præsidentkandidat, lyder det fra adskillige amerikanske medier.

Rygterne stammer fra familien Biden og venner, der pt. holder sommerferie på Kiawah Island i staten South Carolina.

Familien er fortsat i sorg over det tab, der ramte The Second Family i maj, da Joe Bidens søn, Beau Biden, døde, men samtidig overvejer vicepræsidenten altså at stille op.

Adskillige kræfter i det demokratiske parti, der har opfordret Biden til at overveje sit kandidatur, ser nemlig med bekymring på de fortsatte kontroverser, der har skadet favoritten Hillary Clintons popularitet betydeligt. Det gælder i særlig grad problemerne omkring den tidligere udenrigsministers brug af en privat server til håndtering af arbejds-mails samt den mulige sammenblanding af interesser mellem donationerne til Bill Clintons godgørende Foundation og de samme donorers politiske relationer til det amerikanske State Department under Hillary Clintons ledelse.

Fordele ved et Biden-kandidatur
Biden ventes at annoncere sin beslutning i september. Hans stærke sider er indlysende:

For det første har han tårnhøj såkaldt ”name recognition” som siddende vicepræsident (en fordel som mangemillionæren og reality-stjernen Donald Trump i øvrigt også profiterer af i den modsatte, republikanske lejr); alle ved med andre ord, hvem han er.

Det skyldes ikke kun, at han er vicepræsident på syvende år, men også at Biden har en årelang og bemærkelsesværdig u-plettet karriere i national politik bag sig.

Han gik ind i lokalpolitik tilbage i 1969 som statsadvokat i Delaware og blev valgt til det amerikanske senat i 1972 – som den sjette yngste senator i Amerikas historie (alderskravet til medlemskab af Senatet er 30, hvilket var Joe Bidens alder, da han tiltrådte, red.).

Han har også et hjerteligt forhold til de store demokratiske donorer, hvoraf flere ifølge ABC News har meldt sig velvilligt indstillede over for at skifte pengestrømmen væk fra Clinton-kampagnen og hen imod Biden, hvis han stiller op.

Appellerer til arbejderklasse-vælgere 
For det andet har Biden som en kandidat med sin velkendte arbejderklassebaggrund en indlysende appel til vælgergrupper, som Clinton slås med, og som Demokraterne har brug for: de såkaldte ”rust-belt Democrats,” katolikkerne (Biden er katolik) samt hvide mænd fra arbejderklassen.

I hjemstaten Pennsylvania samt i sit valgdistrikt i Delaware er Biden, der er uddannet jurist, højt elsket. Populariteten skyldes ikke kun Bidens politikker, men også at hans familie flere gange har været ramt af og overvundet dybe tragedier.

Hans første hustru og eneste datter døde i et trafikuheld, da Biden var nyvalgt, ung senator. Den nuværende førstedame Jill Biden, som er læge, har været ramt af brystkræft. Senest døde Joe Bidens søn Beau Biden efter flere års kamp mod kræft i hjernen.

Biden ville derfor med sikkerhed føre kampagne som en ”folkets søn” – en arbejderdreng fra Scranton, Pennsylvania, der vil kæmpe for den brede middelklasses sag. Han er populær blandt de demokratiske aktivister og kan også – i modsætning til juraprofessor Obama – bestå eksamen i den klassiske vælgertest ved hvert valg ”Hvem vil du som vælger helst drikke en øl med?” –  uden problemer.

Endelig har han som det tredje en enorm politisk erfaring inden for både indenrigspolitik og udenrigspolitik. Senest var han formand for præsident Obamas særlige kommission til økonomisk genrejsning af middelklassen efter finanskrisen, men han er også tidligere formand for Senatets juridiske komite.

Udenrigspolitisk har han været med helt fremme i forreste række lige siden forhandlingerne om SALT II-traktaten fra 1979 om nuklear våbenkontrol, og han har været mangeårigt medlem af og formand for Senatets udenrigskomite.

Ville svække Clinton overfor Sanders
Hans kandidatur ville være et alvorligt slag mod Clinton, der har brug for enhver stemme, hun kan skrabe sammen fra det demokratiske partis moderate kerne samt højrefløjen.

Dette vil altid være tilfældet for favoritten, men behovet er akut i særlig grad for den tidligere førstedame, fordi hovedmodstanderen er den erklærede socialist, venstredemokraten Bernie Sanders, som rider på en bølge af popularitet lige nu. Her ville et Biden-kandidatur trække en del af de moderate kandidater væk fra Hillary-lejren og dermed svække Clinton.

I denne uge offentliggjorde de amerikanske medier nye målinger fra New Hampshire, der viser et forspring for Sanders i den vigtige stat.

Den amerikanske presse er forståelig nok dybt interesseret i Bidens kommentarer, uanset at august er sommerferiemåned for de føderale politikere. Kendra Barkoff, der er vicepræsidentens pressesekretær, var dog fåmælt torsdag, da hun adspurgt af NBC og WSJ blev spurgt til sagen:

”Biden-familien fortsætter med at gå gennem denne svære tid for familien, og vicepræsidenten er dels fokuseret på sin familie, dels fordybet i sit arbejde,” lød det.

Hun tilføjede, at Biden ”i de seneste uger har arbejdet på den nukleare aftale med Iran samt været på flere rejser over hele landet for at fremhæve regeringens økonomiske prioriteringer".

Bidens svagheder og udfordringer
Hvis Biden beslutter sig for at gøre forsøget, er der imidlertid ingen tvivl om, at Clintons mediemaskine vil starte angrebet på vicepræsidentens åbenlyse svagheder som en venlig, men snakkesalig og ustrategisk politiker, der er berømt for både at tale over sig og fortale sig.

Der findes hjemmesider, der har specialiseret sig i sidstnævnte, og som løbende katalogiserer de såkaldte Bidenisms – citater fra de mange gange, hvor The Veep har trådt i det politiske spinatbed.

Clinton havde også en kritisk bemærkning om Bidens vankelmodighed i selvbiografien fra 2014, Hard Choices. Hun skriver, at hun og præsident Obama havde stået sammen, og at hun eksempelvis stod 100 procent bag Obamas beslutning om aktionen i Abottobad, Pakistan, hvor Osama bin-Laden blev dræbt, hvorimod Biden havde været modstander af aktionen.

Biden har også en lidet imponerende track record bag sig, når det gælder Det Hvide Hus:  

I 1987 trak han sig, før primærvalget var gået i gang, og i 2008 fik han under en procents opbakning i Iowa, da statens demokrater stemte via de såkaldte caucuses.

Endelig er det også værd at nævne – på trods af amerikaneres tolerante indstilling til deres politikeres alder – at han i givet fald ville blive den ældste præsident nogensinde, 74 år ved indsættelsen i januar 2017.

Til sammenligning var Ronald Reagan, der har rekorden i dag, 69 da han kom til i 1981. Han vil også skulle starte helt forfra med at bygge sin valgmaskine og ground game op ude i nøglestaterne. Biden har heller ingen super PAC til at bakke sit kandidatur op med selvstændig fundraising, ej heller har han et netværk af lønnet personale i de stater, der skal stemme først ved primærvalget.

Clinton har støvsuget partiet for dets mest erfarne spindoktorer, kampagnemedarbejdere, fundraisers og data-analytikere. At opbygge en operation, der ville være i stand til at besejre Hillary på blot fire til seks måneder, vil være en enorm, men ikke uladsiggørlig, opgave.

Clinton: Joe er min ven
Først og fremmest ville et Biden-kandidatur imidlertid være det mest tydelige tegn på, at Demokraterne endnu ikke har samlet sig bag Hilary Clinton. I juni var 75 procent af de registrerede demokrater ifølge en meningsmåling fra Wall Street Journal/NBC News positive over for hendes kandidatur; i sidste måned var tallet faldet til 59 procent..

Ydermere viser Bernie Sanders’ nye popularitet med al ønskelig tydelighed, at der findes et politisk vakuum, der kunne udgøre den åbning, Biden har ledt efter.

Og hvad siger den potentielle modstander – og fortsat klare favorit – på de indre linjer? Hillary Clinton kalder Mr. Biden ”en ven” og sagde for nylig:

"Vi skal alle bare lade vicepræsidenten være sammen med sin familie og træffe de beslutninger, han mener, er de rigtige for ham. Og uanset beslutningen, vil jeg respektere den. ” 

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC

---

Annegrethe Rasmussen skrev for Altinget fra Washington frem til udgangen af 2015.

Redaktionen blev da opmærksom på, at der blandt hendes artikler forekommer tilfælde, hvor der er en for Altinget uacceptabel grad af afsmitning i sprog og / eller tankerække og fakta fra andre mediekilder, og hvor disse kilder ikke er angivet.

Redaktionen har ikke konstateret sådanne mangler ved artiklen ovenfor, men såfremt redaktionen modtager oplysninger herom, vil Altinget tage de fornødne skridt.

Se i øvrigt Kulturministeriets vejledning for god citatskik og plagiat i tekster her.

annegrethe@altinget.dk