International ekspert: Danmark tager forbehold for en verden, der ikke findes mere
Det danske forsvarsforbehold i Den Europæiske Union er ”totalt bizart”, siger tænketank-direktør Mark Leonard. EU-kommissær Margrethe Vestager ser også behov for en ny debat om forbeholdet, men det gør regeringen til gengæld ikke.
BRUXELLES: Trods nye militære udviklinger og store ambitioner hos det franske EU-formandskab om mere fælles forsvar, så ser den danske regering ingen grund til at genoverveje det danske forsvarsforbehold.
”Det er vigtigere, at vi får styrket samarbejdet mellem EU og Nato. Vi har brug for, at Europa har evnen til at handle. Men vi har ikke brug for nye, parallelle strukturer eller organisationer, der konkurrerer med hinanden,” sagde udenrigsminister Jeppe Kofod (S), da han fredag havde inviteret til udenrigs- og sikkerhedspolitisk debat i Eigtveds Pakhus.
Men netop dette gammelkendte argument er fuldstændig forældet nu om dage, lød det fra en af ministerens gæster: Den anerkendte britiske ekspert i internationale forhold, Mark Leonard.
Efter hans mening er Danmarks forsvarsforbehold ”totalt bizart, fordi det tager afsæt i en verden, som ikke eksisterer længere,” som han sagde.
Sikkerhed handler i dag om mange forskellige ting
”Dengang I fik jeres forbehold, var der en masse politikere i Washington, London og andre steder, der var virkelig bekymrede over de ting, jeres udenrigsminister taler om: parallelle strukturer, og om det risikerede at underminere det transatlantiske forhold. Men den er verden er væk nu,” sagde Mark Leonard, direktør for den paneuropæiske tænketank European Council on Foreign Relations (ECFR).
”Vi er ved at bevæge os væk fra en situation, hvor sikkerhed mest handlede om militært forsvar, til en situation, hvor det handler om alle aspekter af vores samfund. Der er ingen modsætning mellem et stærkt Nato og opbygningen af EU-forsvar,” sagde han.
Med i panelet på Asiatisk Plads var også EU-Kommissionens ledende næstformand med ansvar for digital udvikling, Margrethe Vestager.
Hun fortalte om, hvordan kommissionen ”presser på for en europæisk forsvarsprofil” med ”flere værktøjer og muskler” – blandt andet gennem Den Europæiske Forsvarsfond og med forslag om en særlig EU-enhed til forsvar mod cyberangreb.
Vestager: Hybridkrig og cyberforsvar ændrer debatten
”Cybersikkerhed er et område, der kan komme til at forny debatten om europæisk forsvar. Vi behøver ikke længere falde tilbage i den gamle diskussion om en ’Europahær’, men i stedet kan vi tale om, at forsvar er noget andet i dag. Og der er intet land, der kan håndtere det her alene. Vi kan gøre meget mere sammen her,” sagde Margrethe Vestager.
”Det vil naturligvis også forny diskussionen om det danske forbehold, for jeg vil tro, at Danmark vil ønske at være fuldgyldigt med i det,” sagde den danske kommissær.
Men sådan ser udenrigsministeren ikke på sagen.
”Vores forbehold betyder ikke, at vi ikke deltager fuldt ud i diskussionerne. Også for eksempel om hybrid krigsførelse, som Margrethe Vestager taler om,” sagde Jeppe Kofod:
”Man kan roligt regne med, at den danske stemme bliver hørt, også i forhold til sikkerhedspolitiske emner.”
Både Danmark og Europa taber på forbeholdet
Det er imidlertid ikke vurderingen hos politologen Mark Leonard, der som direktør for ECFR står i spidsen for et af Europas største netværker af udenrigs- og sikkerhedspolitiske eksperter.
”Danmark vil tabe på det her, efterhånden som stadig flere af disse diskussioner om sikkerhed finder sted indenfor for rammerne af EU. I vil være mindre i stand til at sørge for jeres borgeres sikkerhed end de medlemsstater, hvis stemme bliver hørt mere,” lød advarslen fra Leonard til den danske regering:
”Men det vil også være et tab for Europa, for Danmark er faktisk et land, der tager de her ting virkelig alvorligt. Det er derfor, man er så glad for, at I er med i Nato, og at jeres tropper er udstationeret rundt omkring. I har et intellektuelt lederskab på tværs af det sikkerhedspolitiske område. Verden fortjener at høre en dansk stemme i de her diskussioner.”
Kollerup skal sløjfe erhvervsstøtte for 3,5 milliarder – men lover ingen spareplan før valg
Danskernes strøm blev mere sort i 2021
