Gyser ved Tysklands valg i dag: Tæt løb kan føre til en svag regering
Socialdemokraternes føring er så lille, at det tyske valg til Forbundsdagen søndag kan ende med næsten dødt løb mellem SPD og CDU-CSU fulgt af svære koalitionsforhandlinger, der svækker Merkels kommende afløser.
BRUXELLES: Meget tyder på en nervepirrende slutspurt, som Danmarks største naboland ikke har set magen til i mange år, når stemmerne fra potentielt over 60 millioner tyske vælgere skal tælles op søndag aften.
Godt nok har kandidaten fra de tyske socialdemokrater (SPD), Olaf Scholz, haft en stabil føring i alle meningsmålingerne siden begyndelsen af september – men føringen er ikke stor, og den er skrumpet ind i de seneste dage.
”Min fornemmelse er, at SPD vil klare sig endnu bedre, end man kan se i meningsmålingerne,” sagde Scholz selv forleden dag til Deutsche Welle: ”Det her føles som en ny begyndelse.”
Men det kan også gå den anden vej, advarer eksperter som Jana Puglierin, Berlin-direktør for den paneuropæiske tænketank European Council on Foreign Relations (ECFR).
”SPD’s forspring er så lille, at det næsten ligger inden for den statistiske usikkerhed, der er i enhver måling,” siger hun.
Intet er afgjort på forhånd
I en måneds tid har SPD ligget på 25-26 procent i målingerne, mens den afgående kansler Angela Merkels konservative union CDU-CSU var på omkring 21 procent, fulgt af De Grønne på tredjepladsen med 16-17 procent. I den seneste uge har en måling dog haft CDU-CSU oppe på 23 procent, mens SPD stagnerer.
Skulle den udvikling holde ved stemmeurnerne, så kan den konservative kanslerkandidat, Armin Laschet, godt stadig ende med at blive den, der danner regering.
”To-tre procentpoint mellem nummer et og to er for lille en forskel til, at man kan forudsige noget som helst resultat,” siger Jana Puglierin fra ECFR.
Nummer to kan godt blive kansler
Godt nok scorer Olaf Scholz meget højere end Armin Laschet, når meningsmålerne spørger de tyske vælgere, hvem af kandidaterne de helst ser som forbundskansler. Men det er bare ikke sådan, valget foregår i virkeligheden.
”Man skal huske, at det her ikke er noget præsidentvalg. Vælgerne stemmer ikke på en kansler, men på kommende parlamentsmedlemmer og på et politisk parti,” siger Jana Puglierin.
Det betyder, at Laschet stadig kan nå at overhale Scholz, eller at det kan ende med dødt løb mellem de to. Og selv hvis en af de to vinder en lille sejr, er det ikke sikkert, at han bliver kansler.
”Bagefter handler det om at skabe et flertal, der kan danne en regering,” siger Puglierin.
”Derfor kan lederen af det parti, der er blevet en meget tæt nummer to, godt ende med at blive forbundskansler, hvis han skaber den stærkeste koalition. Det er der enkelte fortilfælde for i tysk politik,” siger hun.
Kapløb om kongemagernes gunst
De færreste eksperter tror på en ny bred koalition hen over midten med deltagelse af både CDU-CSU og SPD som den, Angela Merkel leder i øjeblikket (i øvrigt med Olaf Scholz som finansminister og vicekansler). Det samarbejde har formentlig slidt for meget på begge partier.
Hvis valgresultatet bliver så snævert, som meningsmålingerne tyder på, kan det derfor udløse et kapløb om mulige koalitioner på begge sider af midten med enten Scholz eller Laschet som regeringsleder.
I så fald kommer de to mindre partier De Grønne og det liberale FDP (som spås omkring 11 procent af stemmerne) til at spille meget vigtige roller som kongemagere til højre eller til venstre. Det højrenationalistiske parti Alternative für Deutschland kan også få 10-11 procent, men de andre partier har på forhånd udelukket at samarbejde med dem.
Teoretisk set kan det lille venstrefløjsparti Die Linke (der står til cirka 6 procent) godt komme i forhandling med SPD og De Grønne, men det virker urealistisk på grund af partiets ret enestående udenrigs- og sikkerhedspolitiske holdninger.
Merkels efterfølger bliver mindre stærk
Under alle omstændigheder kan koalitionsforhandlingerne blive så komplicerede og langvarige, at Angela Merkel næppe er helt sikker på, om hun alligevel kommer til at holde en nytårstale mere inden sin afgang fra Kansleramt.
Det betyder også, at hendes afløser – om det så bliver Scholz eller Laschet – ikke har gode chancer for at blive en lige så stærk leder af Tyskland, som Merkel har været.
”Enhver kansler valgt med kun 25 procent af stemmerne, vil være en svag kansler. Og når der samtidig skal findes kompromisser mellem tre partier hele tiden, så bliver det en svagere regering, end vi har været vant til i Tyskland,” siger Jana Puglierin.
Lego Fonden donerer svimlende millionbeløb til humanitære indsatser: ”Fondene begynder at forstå alvoren i det samfundsansvar, de har”
16 år med Merkel er slut – lyt til Altingets podcast om den afgående kansler
