Forsker: Her er faldgruberne i regeringens plan om at flytte asylproces uden for Europa
Maja Hagedorn | |
Print
ASYL: Regeringen er på vej med en lov, der skal flytte behandlingen af asylsager ud af Danmark – og Europa, lød det fra statsministeren, der tirsdag holdt åbningstale i Folketinget.
Det er bestemt muligt at behandle sager om asyl langt væk fra Danmarks grænser.
Men der er en række faldgruber – og ingen gode eksempler ude i verden at gå ud fra.
Sådan lyder det fra Nikolas Feith Tan, der forsker i international flygtningeret ved Institut for Menneskerettigheder, efter at regeringen har løftet sløret for planerne om et lovforslag, der skal gøre det muligt at overføre asylansøgere til lande uden for Europa.
"Man har som asylansøger ret til at søge asyl, men man har ikke ret til at få asyl i et bestemt land," siger han.
Men Danmark skal overholde princippet om non-refoulement. Vi må altså ikke overføre et menneske til et land, hvor der er risiko for blandt andet forfølgelse eller tortur. Og så må vi heller ikke deportere en gruppe mennesker uden individuel screening. Det er en international forpligtelse fra Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
"Så alt handler om, om det er et sikkert tredjeland. Og om omstændighederne og asylprocessen er god nok," siger Nikolas Feith Tan.
Statsminister: Vi bestemmer selv
I sin åbningstale til Folketinget understregede statsminister Mette Frederiksen (S), at hun tror på projektet.
"Mange har sagt, det er urealistisk – at det ikke kan lade sig gøre. Men også her gælder det, at det bestemmer vi selv. Giver vi op på forhånd, eller sætter vi handling bag ordene," sagde hun.
Men vil man vide, hvilket land regeringen vil lave en aftale med, eller hvordan den aftale skal se ud, må man vente til februar, hvor lovforslaget ifølge det netop udsendte lovprogram for det nye folketingsår vil blive fremsat.
Man kan dog forestille sig en model, hvor tredjelandet sidder med hele det juridiske ansvar for asylprocessen. Det vil blandt andet kræve et fungerende asylsystem, siger Nikolas Feith Tan.
"At der er garanti for, at et menneske ikke bliver overført til tredjelandet og så igen overført til eksempelvis hjemlandet, hvor der er risiko for forfølgelser, tortur med videre. Og at en asylansøger, der er vurderet som flygtning, kan få beskyttelse i overensstemmelse med Flygtningekonventionen."
Regeringen kan også vælge selv at stå for det juridiske i tredjelandet. Men opretter man en dansk zone, er der flere faldgruber, lyder det fra flygtningeretseksperten:
"Den anden model er mere kompliceret. Man skal finde ud af, hvilket ansvar Danmark har, og hvilket ansvar tredjelandet har. Hvis Danmark for eksempel har ansvaret for asylprocessen alene, hvad sker der så, hvis et menneske begår kriminalitet i tredjelandet? Der skal man eksempelvis kigge på, om tredjelandets politi bruger tortur eller ej," siger Nikolas Feith Tan.
Ingen succeshistorier at læne sig op ad
Der findes lande, som allerede har flyttet asylprocessen – eller dele af den – uden for grænserne.
Eksempelvis USA, der under præsident Donald Trump har indgået en omstridt aftale med Guatemala om, at de behandler sager om asylansøgere fra Honduras og El Salvador.
Og Australien, der i efterhånden mange år har sendt asylansøgere til mindst lige så omstridte lejre i Nauru og Papua New Guinea. Senest har Storbritanniens indenrigsminister, Priti Patel, luftet tanken om at oprette modtagelejre på øerne Ascension og Sankt Helena, der ligger midt ude i Atlanterhavet.
Eksempler er der altså nok af. Men det er ikke nogen, Danmark bør følge, mener Nikolas Feith Tan.
"Fra et menneskeretlige perspektiv vil jeg ikke pege på nogle af de andre lande, der behandler asylsager i tredjelande – som eksempelvis Australien eller USA – som succeshistorier," siger han.
"Jeg mener faktisk ikke, at Danmark kan replikere den australske eller amerikansk politik, fordi de juridiske kontekster er for forskellige."
Regeringen vil have prædikener og forkyndelse på dansk: "Vores hensigt er at undgå parallelsamfund"
