Danmark intensiverer dialog om modtagecenter med Rwanda

Danske embedsmænd besøger lige nu Rwanda i forbindelse med regeringens ambition om at etablere et modtagecenter til asylansøgere uden for Europa. Det østafrikanske land får "dollartegn i øjnene", men Den Afrikanske Union vil stille sig i vejen, vurderer afrikaekspert.

Trods 55 afrikanske landes klare afvisning af Danmarks ambition om at bygge et modtagecenter for asylansøgere uden for Europas grænser, lever håbet om at placere et af regeringens største prestigeprojekter i netop et afrikansk land stadig.

I hvert fald er regeringens embedsmænd i øjeblikket på besøg i Rwanda, der længe har været et af de varmeste bud på et muligt samarbejdsland. 

Det bekræfter Udlændinge- og Integrationsministeriet onsdag over for Altinget, der har spurgt, om ministeriet har været på rejser i forbindelse med at indfri ambitionen om et modtagecenter inden for de seneste måneder.

”Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at der er en embedsmandsdelegation i Rwanda nu,” skriver ministeriet.

Besøget kommer, få dage efter at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) mødtes med den rwandiske udenrigsminister, Vincent Biruta, under FN's årlige generalforsamling i New York.

Surprisebesøg i Rwanda

Idéen om et modtagecenter er en yderst central ambition for Socialdemokratiet – og et omstridt politisk ønske i både Danmark og udlandet.

Over to år inde i regeringsperioden er det indtil videre fortsat hemmeligt, hvilke ”fem til ti lande” udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) er i dialog med. Alligevel peger pilen i stigende grad på Rwanda.

Det lille østafrikanske land kom for alvor i mediernes søgelys, da Tesfaye sammen med udviklingsministeren under et ikke offentliggjort besøg dukkede op på billeder fra det rwandiske udenrigsministerium i slutningen af april.

Her underskrev landene to uforpligtende samarbejdsaftaler, hvoraf den ene af dem handlede om asyl og migration. I aftalen står der, at den danske regering vil betale Rwanda for at udvikle landets asylsystem, og at det er ”den danske regerings vision, at behandlingen af asylansøgninger finder sted uden for EU for at bryde med det nuværende asylsystems negative incitamentsstruktur”.  

Siden er samarbejdet fortsat: Nogle måneder efter forårets rejse besluttede udlændingeministeren for andet år i træk udelukkende at hente kvoteflygtninge fra lejre i Rwanda.

"Fremmedfjendsk"

Få uger forinden beslutningen om at modtage flygtninge fra rwandiske lejre stemte et flertal i Folketinget for en lov, der skal sikre det juridiske grundlag, så det er muligt for Danmark at sende asylansøgere til modtagecentre uden for Europas grænser.

Allerede under høringen af lovforslaget blev det mødt af massiv kritik fra en række ngo’er, FN og partier i Folketinget. Og efter vedtagelsen kom først EU-Kommissionen og siden Den Afrikanske Union, der altså tæller Rwanda samt 54 andre afrikanske lande, med kras kritik af loven.

I en længere udtalelse fordømte unionen Danmark og kaldte forsøg på at indgå bilaterale aftaler om modtagecentre i Afrika ”bekymrende”. 

”Sådanne forsøg på at dæmme op for migration fra Afrika til Europa er fremmedfjendsk og fuldkommen uacceptabelt,” hed det videre.

Corona presser Rwanda på økonomien

Derfor kan det undre, at danske embedsmænd kort tid efter har været i Rwanda. Men det har Stig Jensen, der er lektor ved Center for Afrika på Københavns Universitet, en forklaring på.

”Danmark har en forestilling om, at Rwanda har en interesse i det her. Men der skal man forstå, at Rwandas regering – som de fleste andre regeringer i Afrika – er stærkt økonomisk presset,” siger han. 

Det skyldes ikke mindst coronapandemien, der i de afrikanske lande i højere grad er en økonomisk og politisk krise end en sundhedskrise, lyder det fra lektoren.

”Rwanda, der inden covid-19 lagde en strategi om at satse på turisme, som er fuldstændigt ødelagt, prøver på alle mulige måder at få det til at gå op,” siger Stig Jensen. 

Dollartegn i øjnene

Når Mattias Tesfaye samtidig ikke har lagt skjul på, at Danmark står klar med penge og andre goder mod at få et modtagecenter, får et fattigt land som Rwanda ”dollartegn i øjnene”, vurderer afrikaeksperten.

”Derfor går de ind i en dialog, selv om de udemærket godt ved, at de ikke for alvor skal gøre det,” siger han. 

Det vil Den Afrikanske Union nemlig ikke acceptere, vurderer Stig Jensen.

”Hele det panafrikanske projekt går ud på, at afrikanerne – især i landene syd for Sahara – står sammen mod eksterne kræfter, som de mener vil udnytte dem og gøre det svært for dem.” 

”Jeg er helt sikker på, at man godt ved i Rwanda, at man ikke kan lave den her aftale,” lyder det fra lektoren.

Forrige artikel Dagens overblik: Minister sendte brandmænd til lægen, men de blev afvist Dagens overblik: Minister sendte brandmænd til lægen, men de blev afvist Næste artikel Kunstsalg skal medfinansiere Løkkes nye parti Kunstsalg skal medfinansiere Løkkes nye parti