Formanden for Danske Hospitalsklovne giver klovnenæsen videre

Benhamin Lundström giver efter 13 år klovnenæsen videre som bestyrelsesformand for Danske Hospitalsklovne. 

Efter 13 år på posten med den største røde næse i Danske Hospitalsklovne, har Benjamin Lundström valgt at sige tak for dansen og træder tilbage. 

Det skriver Danske Hospitalsklovne på LinkedIn

"Da han tiltræder som formand tilbage i 2010, tæller foreningen 20 freelance hospitalsklovne og én person i sekretariatet. I dag, 13 år senere, har vi et professionelt sekretariat, 61 overenskomstansatte og uddannede hospitalsklovne. Hans gode og store aftryk vil for evigt bestå i Danske Hospitalsklovnes historie," lyder det storrosende fra direktør Tania Dethlefsen. 

Den ikoniske organisation ligger i sin afskedssalut til Benjamin Lundström stor vægt på, at han har ført organisationen gennem en række udfordrende omstændigheder, blandt andet finanskrisen og Covid-19. Altid med den overbærende ambition at "styrke indlagte børn og familiers livsglæde- og livsmod". 

Benjamin Lundström er uddannet advokat, og er i sit daglige virke partner hos Sirius Advokater, ekstern lektor på Københavns Universitet og en del af en arbejds- og uddannelsesgruppe hos Domstolsstyrelsen. 

 

Forrige artikel Lizette Risgaard mister stribevis af topposter efter FH-exit Lizette Risgaard mister stribevis af topposter efter FH-exit Næste artikel Tidligere MF’er for LA bliver chef i Tryg Tidligere MF’er for LA bliver chef i Tryg