Hos elever og rektorer skaber fordelingsaftale ro her og nu: ”Men vi skal være klar på at lave ændringer"
Andreas Wind | |
Print
Med en ny justering af aftalen om fordeling af gymnasieelever får eleverne og rektorerne afklaring - for nu. For selvom der er forkellige holdninger til aftalens indhold, er der enighed om, at konsekvenserne skal følges tæt, og at man skal være klar til at justerere igen.
Mandagens aftale om en justering af den omdiskuterede aftale om fordeling af gymnasieelever har skabt ro blandt gymnasiernes aktører.
For selvom aftalen ændrer flere ting i den oprindelige aftale, er det ikke først og fremmest aftalens indhold, der er vigtigst. Det er selve dét, at der nu er afklaring, der fylder mest: {{toplink}}
”For os har det været vigtigt, at vi fik en aftale nu,” siger formanden i Danske Gymnasier, Henrik Nevers.
”Vi står med problemerne nu, så vi er simpelthen nødt til at have nogle værktøjer og nogle løsninger til at komme videre,” siger han.
Hos gymnasieleverne er man tilfredse med den oprindelige aftale, og er glade for, at den nu cementeres efter flere ugers politisk uro:
”Har aftalen så været perfekt? Nej, ikke nødvendigvis. Men det vigtigste var, at man lavede en løsning. Og derfor er det også fint, at man nu reviderer den,” siger Alma Tynell, der er forkvinde i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
Lodtrækning er droppet
Justeringen betyder, at der nu ikke længere trækkes lod blandt de elever, der ikke har fået deres øverste prioriteter opfyldt i fordelingszonerne. I stedet er dem med kortest transporttid til gymnasiet, der kommer først for - ligesom i resten af landet.
Og det var netop dén del af den oprindelige aftale, eleverne og rektorerne havde det sværest med:
”Lodtrækningselementet har været en sten i skoen for os. At den er røget ud, mener vi, er en klar forbedring af aftalen. Det betød jo kort sagt, at hvis man bor lige ved siden af gymnasiet og tabte lodtrækningen, kunne man ryge langt væk, og dem der boede langt væk kunne så vinde lodtrækningen," siger Henrik Nevers.
Også eleverne er glade for det nye transporttidskriterium:
"Dem, der bor tættest på gymnasiet, har forrang, fordi det selvfølgelig skal være sådan, at man har kort rejsetid til sin skole, hvis det er det, man ønsker," siger Alma Tynell.
Aktører ikke færdige med at følge området tæt
Hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, der i denne sammenhæng repræsenterer HHX og HTX, er man langt fra ligeså begejstrede. Her frygter man, at fordelingsaftalen kan gå udover søgningen til de to erhvervsrettede uddannelsestilbud:
"Vi er selvfølgelig glade for at der er landet en aftale, så vi ikke skal gå i uvished, men når det er sagt, så er det ikke en aftale, der er groet i vores have," siger Ole Heinager, som er formand i DEG - Lederne.
For ham er det usikkert, hvad aftalen med de nye justeringer får af betydning:
"Vi har rigtigt svært ved at se konsekvenserne af, at man nu har ændret det fra lodtrækning til transporttidskriterium. Vi har ikke rigtigt set alle beregninger, og de beregninger, der ligger, er forbundet med meget stor usikkerhed," siger han.
"Vi kommer til at følge meget tæt, om der sker en skævvridning i forhold til søgningen," siger han.
Heller ikke hos gymnasieeleverne- og rektorerne er der med denne aftale sat punktum for elevfordeling. For der er ingen, der med sikkerhed kan vide, hvordan det vil påvirke søgetallene:
"Man skal virkelig holde øje med, hvordan det virker ude i praksis, og det er jo en meget kompleks og teknisk aftale. Man skal være klar på at lave ændringer der, hvor det er nødvendigt," siger Henrik Nevers.
Og det er også budskabet fra eleverne:
"Jeg håber, at politikerne bag aftalen vil blive ved med at se på, om der er noget man kunne have gjort bedre, når vi får søgetallene. Det følger vi tæt," siger Alma Tynell.
Flere gymnasier med stor andel ikke-vestlige elever
Aftalen betyder, at faldet i gymnasier med en stor andel elever af ikke-vestlig herkomst ikke bliver så stort end i den oprindelige aftale. {{toplink}}
Sådan lyder Børne- og Undervisningsministeriets egen prognose. Det er tal, der ifølge ministeriet selv er et skøn.
Beregningerne viser, at justeringen vil betyde et fald i antallet af institutioner med mindst 30 procent med ikke-vestlig herkomst fra 17 til 15 institutioner. Inden justeringen var prognosen, at man ville havne på 14 institutioner.
Kigger man på institutioner med mindst 40 procent med ikke-vestlig herkomst, ville der inden justeringen være én institution tilbage - nu vil der være tre, hvis ministeriets beregninger holder stik.
Dagens overblik: Mette Frederiksen overvejer markant ændring af justitsministerens rolle oven på FE-sagen
Professor: DR’s ”Ellen Imellem” ødelægger tilliden mellem forskere og journalister
