Flykapring får EU-chefer til at love hårdere linje mod Hviderusland
Der er økonomiske sanktioner på vej mod Hviderusland, og hviderussiske fly er ikke længere velkomne i luftrummet over EU, lyder det fra EU’s stats- og regeringschefer ved EU-topmøde.
BRUXELLES: Det hviderussiske regime skal rammes på pengepungen, efter det på dramatisk vis søndag under påskud af en bombetrussel tvang et Ryanair-fly til landing i Minsk for at arrestere en systemkritiker.
Ved et topmøde mandag i Bruxelles enedes EU’s stats- og regeringschefer om at indføre nye økonomiske sanktioner over for Hviderusland. Samtidig udvider de listen over hviderussere med forbindelser til præsident Aleksandr Lukasjenkos styre, som får indrejseforbud til Unionen og indefrosset eventuelle midler.
EU-landene lukker også deres luftrum og lufthavne for hviderussiske flyselskaber og beder europæiske selskaber om at undgå at flyve over hviderussisk territorium. Desuden ønsker de sagen undersøgt af den internationale luftfartsmyndighed ICAO.
"Vi vil ikke tolerere, at de spiller russisk roulette med uskyldige civiles liv," sagde mødets leder Charles Michel, formand for Det Europæiske Råd.
”Det er en fuldstændig uacceptabel adfærd, vi ser her, derfor er der også brug for yderligere sanktioner,” sagde statsminister Mette Frederiksen (S) allerede inden mødet.
Risikerer mange år i fængsel
EU-cheferne forlanger den 26-årige journalist og aktivist Roman Protasevitj, samt hans 23-årige kæreste, Sofia Sapega, der også blev tilbageholdt under søndagens usædvanlige flykapring, løsladt med det samme.
Den hviderussiske udenrigsministerium bedyrer i en udtalelse, at de har holdt sig "fuldt inden for de etablerede internationale regler".
Protasevitj, der de seneste måneder før sin anholdelse levede i eksil i Litauen, er en markant oppositions-blogger, der på trods af sin unge alder har været en del af den demokratiske bevægelse mod præsident Aleksandr Lukasjenko i et årti.
Han har været en torn i øjet på regimet ved blandt andet at stå bag flere kendte oppositionsmedier, der har været med til at mobilisere de massive demonstrationer, der fulgte i kølvandet på sidste års omstridte præsidentvalg i Hviderusland.
Han er anklaget af Aleksandr Lukasjenko for at stå bag optøjer og væbnet modstand mod myndighederne under en terrorisme-anklage, der har en strafferamme på op til 15 år.
Skal holde i retten
Inden mødet var frygten, at det ikke ville lykkes EU-blokken at komme med et robust svar på hændelsen og dermed udstille Den Europæiske Union som en udenrigspolitisk snakkeklub uden muskler.
Det ville være særligt skadeligt, efter det i sidste uge mislykkedes EU-kredsen at blive enige om et fælles svar på den nyopblussede konflikt mellem Israel og Palæstina.
Selve udformningen af sanktioner skal ske blandt EU’s ministre efterfølgende. Først da vil omfanget af de nye sanktioner stå klart.
Hidtil har EU holdt sig tilbage fra bredere økonomiske sanktioner for at undgå at ramme hviderussiske borgere, der ikke har noget at gøre med Lukasjenkos styre.
Udfordringen for EU er, at sanktioner målrettet personer, virksomheder eller andre med tilknytning til styret helt bogstaveligt skal kunne holde i retten, og at der derfor skal tilvejebringes juridisk holdbare beviser for deres medvirken til problematiske forhold som for eksempel den dramatiske hijacking.
EU har allerede indført sanktioner mod 88 hviderussere og syv virksomheder i kølvandet på sidste års omstridte præsidentvalg, inklusive mod præsidenten selv. Det indebærer indefrysning af bankkonti og forbud mod at rejse i Unionen.
Indtil videre har det dog tydeligvis ikke haft den store afskrækkende effekt på regimet.
Løkke: Mit parti bygger på mine værdier, og det er ikke til diskussion
Dagens overblik: SF åbner for at lade udrejsecenter forblive på Kærshovedgård
