Erhvervsstyrelsen får ny kontorchef fra interesseorganisation

Favrskov Erhvervsråd må sige farvel til Søren Asp Mikkelsen som chef. Han er blevet ansat som kontorchef i Erhvervsstyrelsen.

Siden 2017 har det været Søren Asp Mikkelsens opgave at kæmpe for det gode erhvervsklima i Favrskov. Nu er han blevet hentet ind til endnu større opgaver i Erhvervsstyrelsen. Det skriver Midtjyllands Avis.

Om skiftet siger han selv:

"Nu har jeg fået muligheden for at prøve mig selv af i en ny stilling, hvor jeg kommer lidt længere op i helikopteren, får et større ansvar, og skal se ud over hele Danmark - men samtidig bevarer jeg kontakten til virksomheder, lokale erhvervsråd og danske kommuner - og naturligvis til Favrskov, hvor jeg stadig bor. Det arbejde, der venter i Silkeborg, er vigtigt og giver mening."

I Favrskov Erhvervsråd ønskes han det bedste, når han skal fortsætte arbejdet for erhvervslivets fremme i statsligt regi. 

Forrige artikel Passionerede professorer får forskningspris Næste artikel S-profil til kamp for ejendomsmæglerbranchen