Ekspert: Gevinster ved udbud er en trossag

Det er langt fra sikkert, at flere udbud og offentligt-private samarbejder vil føre til en mere effektiv og produktiv offentlig sektor. Det var ellers det helt centrale budskab fra regeringens Produktivitetskommission, der mandag præsenterede sin sjette og sidste delrapport med fokus på samspillet mellem den offentlige og private sektor.

Hvor antagelsen om, at mere konkurrence automatisk skaber mere effektive opgaveløsninger måske holder inden for en rent økonomisk logik med fokus på det private erhvervsliv, ser virkeligheden anderledes kompleks ud, når det kommer til den mangfoldighed af velfærdsopgaver, det offentlige Danmark løser.

Det er i hvert fald vurderingen fra lektor ved Roskilde Universitet Ole Helby Petersen, der i en årrække har forsket i offentligt-privat samarbejde.

"Jeg ser det i vidt omfang som et trosspørgsmål, hvor meget der er at hente ved at udbyde flere opgaver. Det gælder især på de store velfærdsområder, Produktivitetskommissionen fremhæver," siger Ole Helby Petersen.

Gætværk
Det handler på den ene side om, at der reelt set ikke findes noget særlig solidt empirisk grundlag at konkludere på baggrund af. De danske erfaringer er meget begrænsede og de internationale undersøgelser peger i forskellige retninger og er svære at overføre til danske forhold.

På den anden side handler det om, at særligt de centrale kommunale velfærdsområder som folkeskolen, daginstitutionerne og ældrepleje har en langt mere kompleks bundlinje end eksempelvis på tekniske områder som parkvedligeholdelse, rengøring og renovation.

Her handler kvalitet ikke bare om, hvor langt græsset på en fodboldbane må være eller at få tømt nogle affaldscontainere så billigt som muligt. At fastlægge kontraktlige kriterier for kvaliteten af den pædagogiske indsats i en børnehave eller undervisningen i folkeskolen er en anderledes kompliceret opgave.

"En ting er at fremhæve enkelte tilfælde, hvor man har opnået klare besparelser som inspiration for andre. Noget andet er, om man generelt kan sige noget om, at man kan opnå sådanne besparelser. Der er en del gætværk i at sige, om erfaringerne fra et område også kan bruges på et andet område," siger Ole Helby Petersen.

Tvivl som stopklods
Produktivitetskommissionens formand, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, er helt på det rene med, at det er usikkert at konkludere noget generelt om potentialet ved at øge de offentlige udbud. For ham at se er det ikke så afgørende, om en opgave løses af en offentlig eller privat aktør.

Det afgørende er, at opgaven sendes i udbud. Og han holdes fast på grundpræmissen om, at en højere grad af konkurrenceudsættelse i sig selv vil være med til at sikre en højere produktivitet i den offentlige sektor.

"Det er dokumenteret i mange andre sammenhænge inden for den private sektor, at mere konkurrence skaber højere produktivitet. Det har vi også selv skrevet om tidligere og fremlagt dokumentation for," siger Peter Birch Sørensen.

Set i forhold til de tekniske områder mener han dog, at der er et rimeligt fornuftigt grundlag for at sige, at offentlige-private samarbejder kan give en gevinst. Samtidig advarer han mod at lade den begrænsede erfaring på de mere bløde velfærdsområder blive en stopklods for at fortsætte ad den vej.

"Det bider sig selv i halen, hvis man på forhånd kræver en masse dokumentation, inden man overhovedet begynder at udlicitere. Så kommer man jo aldrig i gang," siger Peter Birch Sørensen.

Voldsomt bureaukrati
I KL tager man i udgangspunktet godt imod anbefalingerne fra Produktivitetskommissionen. Men man er dog ikke ubetinget enig i, at flere udbud i sig selv er en opskrift på højere produktivitet.

"Hovedreglen er, at når kommunerne vælger at udlicitere eller gennemføre udbud, får de noget ud af det. Men det er ikke så overraskende, fordi man typisk vælger områder, hvor man forventer, at det giver en gevinst," siger Claus Ørum Mogensen, kontorchef i KL's økonomiske sekretariat.

Men at der kan høstes gevinster på et område, betyder ikke nødvendigvis, at der også kan høstes gevinster på andre områder.

"Selv om det kan være en logisk slutning at sige, at flere udbud fører til højere produktivitet, er det måske alligevel ikke givet. Hvis man bare hovedløst begynder at konkurrenceudsætte alt, vil det føre til et voldsomt bureaukrati uden nødvendigvis de store gevinster," siger Claus Ørum Mogensen.

Mere radikalt end VK
Ole Helby Petersen fra Roskilde Universitet kalder Produktivitetskommissionens anbefalinger for "meget vidtgående". Ikke mindst fordi det udvider forestilligen om, hvad der er udbudsegnet til helt nye områder som folkeskolen og gymnasier.

"Det er en af de mest radikale og omfattende anbefalinger, der er set på det her område i mange år. Det går langt videre end det, den tidligere VK-regering havde som målsætning. Produktivitetskommissionen spiller her ind i en ret politiseret debat og skubber den væsentligt længere." siger Ole Helby Petersen.

Men han hæfter sig samtidig ved, at kommissionen på mange måder har taget sine forbehold, og derfor ikke baserer sine anbefalinger på konklusioner, der går langt ud over, hvad der er grundlag for.

Mest retorik
Det er ellers tidligere set med undersøgelser fra både DI og Danske Erhverv, hvor der på baggrund af en række "best practices"-eksempler konkluderes om potentialer for store generelle besparelser ved offentlig-private samarbejder. En tilgang, der ifølge Ole Helby Petersen "i alle faglige sammenhænge" er baseret på alvorlige metodiske fejl.

"Anbefalingerne fra kommissionen, om at alle egnede opgaver skal i udbud, er mest retorik, fordi man efterfølgende tilføjer, at hvis de er alt for komplekse og svære at udbyde, egner de sig nok heller ikke," siger Ole Helby Petersen og tilføjer:

"Så man siger grundlæggende, at man skal skabe konkurrence om alle de opgaver, det giver mening at skabe konkurrence om. Og så har man jo hverken sagt for lidt eller for meget."

kim@altinget.dk