DSU-formand trækker sig

NAVNE: Formanden for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Camilla Schwalbe, genopstiller ikke til posten i maj.

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom skal finde ny formand.

Camilla Schwalbe har valgt ikke at genopstille som formand for DSU, når der afholdes kongres i maj. Normalt sidder DSU-formanden i fire år, men hun har nu valgt at trække sig efter to år på posten. Det skriver hun på sin Facebook-profil. 

"Jeg har knoklet de sidste to år - i en svær tid - har leveret helhjertet, men har nu brug for at komme ud på arbejdsmarkedet og få tid til venner, kommunalbestyrelse, familie og privatliv," skriver hun på sin Facebook-profil. 

Schwalbe blev valgt som DSU-formand i 2012, hvor hun afløste Peter Hummelgaard på posten. Hun er medlem af kommunalbestyrelsen i Tårnby. 

DSU holder kongres 2-4. maj, hvor en ny formand skal vælges. 

Forrige artikel Nye ordførere hos Venstre Nye ordførere hos Venstre Næste artikel Publicistprisen til to erhvervsjournalister Publicistprisen til to erhvervsjournalister