Dødsfald: Formand for fødevareleverandørerne, direktør Steffen Hansen-Nord (76)

Den første formand for Fødevareleverandørforeningen, grosserer, direktør Steffen Hansen-Nord, Karlslunde, er død, 76 år gammel.

Steffen Hansen-Nord var i en periode med i Grosserersocietetet - i dag Dansk Erhverv, og han var i 12 år den første formand i Fødevareleverandørforeningen. Han markerede sig offentligt i debatten om punktafgifter og grænsehandel.

Steffen Hansen-Nord var administrerende direktør i firmaet Nordlie Food. I 1973 blev han fødevareimportør i firmaet Nordimport, som i 1992 blev til Nordlie Food. Idégrundlaget var import af flåede tomater og asparges på dåse fra Spanien til danske købmand. Fra slutningen af 1980’erne ændrede sortimentet sig til specialiteter fra bl.a. Italien.

Efter endt realeksamen var han i lære hos J.A. i Måløv 1961-65, blev i 1967 løjtnant, senere premierløjtnant, ved gardehusarregimentet i Næstved og begyndte derefter på handelsskolen Niels Brock. 

I 1971 blev han direktør i supermarkedet Nordkøb på Nørrebrogade i København.

 

Forrige artikel Forsvarsministeren besøger Island og Færøerne Forsvarsministeren besøger Island og Færøerne Næste artikel Politiken finder ny chefredaktør i egne rækker og rokerer på flere centrale poster Politiken finder ny chefredaktør i egne rækker og rokerer på flere centrale poster