Direktør i tænketank er ny formand for Dansk Folkehjælp

Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er ny formand for Dansk Folkehjælp.

Lars Andersen er ny formand for civilsamfundsorganisationen Dansk Folkehjælp, som hjælper socialt- og økonomisk udsatte i Danmark og globalt.

Det oplyser Dansk Folkehjælp i en pressemeddelelse.

"Jeg har stort set hele mit liv været optaget af social retfærdighed. Det er vigtigt for mig, at vi ikke efterlader nogen på perronen. Derfor er jeg meget beæret over at være valgt til formandsposten i Dansk Folkehjælp," udtaler Lars Andersen.

Lars Andersen er uddannet økonom, og har været direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i 30 år. Han sidder desuden i bestyrelsen i Industriens Pension og Arbejdernes Landsbank.

"I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd arbejder jeg med fattigdom, ulighed og udsathed gennem tal og analyser. I Dansk Folkehjælp arbejder vi sammen med mennesker i fattigdom og udsathed i den konkrete virkelige verden dér, hvor det gør en forskel," udtaler Lars Andersen.

Han overtager jobbet fra Thomas Egesborg Pedersen, der efter 12 år som formand for Dansk Folkehjælp, har valgt ikke at genopstille.

Lars Andersen blev valgt som formand 21. september ved Dansk Folkehjælps årsmøde.

{{toplink}}

Forrige artikel To måneder efter valg: Frankrig får ny regering To måneder efter valg: Frankrig får ny regering Næste artikel Fødevareministeren låner særlig rådgiver fra Troels Lund Poulsen Fødevareministeren låner særlig rådgiver fra Troels Lund Poulsen