Dansk Metal-formand: Vi presser de unge ind på gymnasiet
DEBAT: Der gøres for lidt for at vise unge erhvervsuddannelsernes muligheder. Uddannelsessystemet og virksomheder skal gøre det mere attraktivt at vælge en erhvervsfaglig karriere, skriver formand for Dansk Metal Claus Jensen.
Af Claus Jensen
Forbundsformand i Dansk Metal
”Du er god i skolen – du skal på gymnasiet.”
Den sætning lader til at være den fremherskende i de danske familier, når poderne skal tage stilling til, hvilken vej de skal vælge efter folkeskolen.
Gymnasiet ses som mulighedernes uddannelsesretning, og der er et pres fra både folkeskolelærere og forældre til at guide de unge mennesker ind på gymnasiale uddannelser.
Jeg er bange for, der hersker en stor uvidenhed om de mange muligheder, der ligger i at vælge en erhvervsuddannelse. På mit fags vegne er jeg selvfølgelig enormt trist over, at faglærte uddannelser fortsat anses som andenrangsuddannelser.
Det er en kæmpe skam for alle de unge mennesker, der ville trives bedre i et faglært liv end i et bogligt. Det er også et tab for Danmark som produktionsland, fordi vi i fremtiden vil mangle mange tusind mennesker med faglærte uddannelser.
Byg flere broer
I Thisted har man gjort den genistreg, at man har slået det tekniske og det boglige gymnasie sammen, og med et snuptag har kommunen formået at løfte 37,2 procent af de unge ind på en erhvervsuddannelse.
Det burde være en model, som andre kommuner kan kopiere. På landsgennemsnit valgte blot 18,4 procent sidste år en erhvervsuddannelse, hvilket er meget langt fra det politiske mål om 25 procent. Så noget må gøres.
Jeg mener, vi bør indrette brobygningen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelser anderledes. For eksempel ved at placere 10. klasse på erhvervsskolerne, så undervisningen retter sig mod både gymnasiet og erhvervsuddannelserne.
Erhvervsskolerne har bedre forudsætninger for at undervise mod gymnasiet, end de nuværende 10. klasser har for at undervise mod erhvervsuddannelserne.
Da min egen søn Thomas efter endt gymnasietid kom og fortalte os, at han nu ville tage en uddannelse som industritekniker, blev jeg selvfølgelig både stolt og glad. Men det er jo en dårlig ”forretning” for Danmark, hvis de unge mennesker først vælger den faglærte vej efter tre år på skolebænken i gymnasiet.
Derfor bør UU-vejlederne i folkeskolen i højere grad vejlede ”tvivlere” i retning af EUX-uddannelserne og ikke per automatik trække det sikre gymnasie-kort.
Der kan selvfølgelig også være fordele i at have nogle af de naturfaglige kompetencer med ind på en erhvervsuddannelse.
Meritordningerne i dag er ikke stringente og veldefinerede, men vi må forvente, at der fremadrettet kommer flere som Thomas med en gymnasial uddannelse i bagagen. Derfor skal vi indrette en meritordning, så en erhvervsuddannelse i kølvandet på gymnasiet kan gøres kortere.
Gør det attraktivt for de unge
Virksomhederne råber jævnlig højt om, at det er svært at rekruttere lærlinge til industrien – måske de selv skulle gøre noget for at tiltrække de unge? Og det skal vi i øvrigt også blive bedre til i fagbevægelsen.
Mange unge har ingen ide om, hvordan en virksomhed fungerer. Virksomhederne og tillidsrepræsentanter bør gøre sig til over for de unge, tage dem i praktik, vise dem virkeligheden, besøge folkeskoler og præge vores børn og unge til at vælge et liv som faglært.
For eksempel ved at garantere dem en praktikplads allerede inden de unge starter på grundforløbet. Her skal det være muligt for virksomhederne at få dækket langt størstedelen af udgiften via AUB.
Et faglært liv er et godt liv med både karrieremuligheder, god indtjening, gode arbejdsforhold og masser af muligheder for at videreuddanne sig.
Både i fuldtidssystemet på eksempelvis erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau – men også gode muligheder for at efter- og videreuddanne sig i VEU-systemet.
FOA: Har kommunerne brug for en trojansk hest?
Debat: Det overuddannede samfund
