Dagens overblik: Samfundet genåbner, og statsministeren taler om tre kommende faser

Velkommen til Altingets overblik over dagens nyheder.

Det er dagen derpå efter et corona-pressemøde, som statsminister Mette Frederiksen (S) kaldte en ”milepæl” efter to år med covid-19. Det skyldes, at restriktionerne nu bliver ophævet fra tirsdag, hvor:

• Nattelivet genåbner.
• Krav om coronapas bortfalder.
• Kravet om mundbind i butikker og offentlig transport stopper.
• Alle coronarelaterede restriktioner på salg af alkohol ophæves.
• Alle arealkrav fjernes fra caféer og lignende.
• Alle deltagerbegrænsninger på arrangementer ophører.

På pressemødet sagde statsministeren, at myndighederne nu vurderer, at ”vi står på kanten til en helt ny og meget, meget bedre situation.”

”Foråret er på vej, dagene bliver længere. Foran os ligger en sommer med krammet tilbage, samvær, koncerter, fester og festivaler igen. Alt det, mange af os har savnet,” sagde hun.

Tre faser

Alligevel er det for tidligt endegyldigt at afblæse pandemien, og regeringen forudser nu tre kommende faser, lød det.

Den første fase er resten af vinteren, som ifølge statsministeren bliver ”bøvlet”, fordi den høje smitte stadig vil påvirke eksempelvis daginstitutioner, skoler og virksomheder.

Den næste fase er foråret og sommeren, hvor samfundslivet vil være tilbage, som danskerne kendte det før coronakrisen.

Den tredje fase begynder i det senere efterår – og muligvis først til næste vinter. Her er der stadig en vis risiko for, at nye varianter vil opstå, lød det fra statsministeren.

Der kan blive behov for flere tests, ligesom det heller ikke kan udelukkes, at enten særligt sårbare eller alle danskere vil blive inviteret til endnu et vaccine-stik.

Derfor forbereder regeringen og myndighederne sig på at være klar med det nødvendige beredskab frem mod tredje fase, understregede Mette Frederiksen på pressemødet.

Regeringen vil give skattefri check til familier med høje varmeregninger

Familier, som er presset af de stigende varmeregninger, kan nu se frem til at få økonomisk støtte, skriver Jyllands-Posten.

De stigende regninger har skabt debat de seneste par uger, hvor flere partier har presset på for, at regeringen skulle skride ind.

416.000 danske husstande med gasfyr skal i år betale en ekstraregning på helt op til 30.000 kroner.

Og nu vil regeringen altså give en økonomisk håndsrækning. 

”Vi foreslår, at vi laver en varmecheck til de danskere, som er hårdest ramt - det vil konkret sige folk, der har individuelt gasfyr eller bor i fjernvarmeområder, hvor fjernvarmeforsyningen primært bygger på gas,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) til Jyllands-Posten.

Domstolene behandler langt flere voldtægtssager efter ny lov

Danske domstole behandlede mere end dobbelt så mange voltægtsager i 2021 sammenlignet med året forinden, skriver Ritzau ifølge TV 2.

Nye tal fra Rigsadvokaten viser, at der var 1680 sigtelser for voldtægt og anden kønslig omgang end samleje i 2021, og at der blev rejst tiltale i 740 af sagerne.

Året før var der 1079 sigtelser, hvor anklagemyndigheden rejste tiltale i 340 af sagerne.

Ifølge strafferetsprofessor på Københavns Universitet Trine Baumbach er det et klart udtryk for, at den nye samtykkelovgivning har effekt.

”Jeg synes, det her tal indikerer, at der virkelig er sket et skred - blandt andet med den nye samtykkelovgivning,” siger hun til Ritzau.

Regeringen lancerer klimavenlige kostråd til de offentlige køkkener

Køkkenerne i daginstitutionerne, de offentlige kantiner og på skolerne får nu deres egne specifikke kostråd, der i højere grad tager højde for klimaet, skriver Altinget.

Tilbyd mindre kød og flere bælgfrugter, lyder det blandt andet.

Kostrådene er udviklet på baggrund af de nye, generelle kostråd, som regeringen præsenterede for omtrent ét år siden, og som noget nyt både skal hjælpe danskerne med at spise sundere og mere klimavenligt.

”Der er en kæmpe klimagevinst i at få professionelle og dygtige medarbejdere i de offentlige køkkener til at lave mere velsmagende, sund og klimavenlig mad,” siger fødevareminister Rasmus Prehn (S) i en pressemeddelelse.

15 lande afviser Malis beskyldninger om ulovlig dansk tilstedeværelse

Efter at Malis regering tidligere på ugen bad Danmark om øjeblikket at trække de danske tropper ud af landet, får den danske regering nu opbakning fra 15 andre lande, skriver DR.

Danmark bidrager til en fransk-ledet mission mod terrorgrupperinger i landet.

Men ifølge Malis regering har Danmark ikke orienteret tilstrækkeligt omkring udsendelsen af soldaterne, som dermed befinder sig ulovligt i landet.

Det bliver nu afvist af en fælleserklæring fra en række andre lande – heriblandt Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Norge, Sverige og Portugal.

”Tilstedeværelsen af danske soldater på malisk jord er lovlig, det er sket på invitation fra myndighederne i Mali, og den juridiske proces er blevet overholdt,” lyder de blandt andet.

SF og EL vil trække soldater hjem fra Mali

Og meldingen fra Malis regering om, at de 100 danske soldater, som ankom til det afrikanske land i sidste uge, ikke er velkomne, får nu Enhedslisten og SF til at kræve, at de danske soldater trækkes hjem, skriver Altinget. 

”De seneste forvirrende meldinger om, at den maliske regering slet ikke ønsker Danmarks tilstedeværelse er for mig dråben, der får bægeret til at flyde over. SF mener derfor, at de danske soldater bør trækkes hjem,” siger Anne Valentina Berthelsen (SF). 

Hos Venstre ser man helt omvendt på tingene. I partiets optik er det blevet ekstra vigtigt, at Danmark står fast og bliver i Mali.

"Der er kun to grupper, der vinder, hvis Danmark trækker sine soldater hjem. Det er islamiske terrorister, som ønsker at destabilisere Mali og derefter vinde det," siger udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen (V). 
 
Det sker i dag:

• Klokken 9:00: Minkkommissionen holder afhøringer
• Klokken 9:15: Udenrigsministeren holder pressemøde med Ukraines udenrigsminister
  {{toplink}}

karlemil@altinget.dk