Dagens overblik: Minister fortæller, hvor pengene til flere billige boliger skal komme fra

God morgen og velkommen til det hurtige rids af de politiske nyheder denne mandag, hvor vi blandt bliver lidt klogere på, hvor regeringen vil finde pengene til det boligudspil, som statsministeren varslede i sin åbningstale i sidste uge.

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) fortæller på forsiden af Politiken, at "en stor del" af pengene til regeringens plan om flere almene boliger især i hovedstadsområdet kan komme fra en ny fond, som kan hente penge i Nybyggerifondens 1,1 milliard kroner. 

I sin tale ved Folketingets åbning sagde Mette Frederiksen, at regeringen vil gøre det muligt at opføre 22.000 ekstra almene boliger over de næste 10-15 år til en husleje på omkring 8.000 kroner. Problemet i København er, at grundene er blevet så dyre, at det er svært at bygge til den pris. Her kommer fonden ind i billedet.

Pengene i Nybyggerifonden er blevet indbetalt af beboere i almene boligafdelinger siden 1999.

Målet med de nye boliger er at sikre en blandet by, hvor mennesker fra alle sociale lag har råd til at bo.

"Mit skræmmebillede er Stockholm, hvor du kan stå i bydelen Östermalm og kigge ud over lejligheder, der bliver solgt for mere end 100.000 danske kroner per kvadratmeter. Og så kan du tage den blå tunnelbanelinje til Rinkeby, hvor 90 procent har udenlandsk baggrund, og rigtig mange ikke er i arbejde," siger Kaare Dybvad til Politiken.

Tesfaye lemper udlændingepolitisk regel efter dom

Regeringen lemper nu på en del af udlændingepolitikken efter en dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Uden egentlig lovbehandling har udlændingeminister Mattias Tesfaye besluttet at sænke den treårige venteperiode, som flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus skal igennem, hvis de ønsker familiesammenføring til Danmark. Det skriver JP.

Domstolen fastslog i juli, at tre år var for lang tid, men at to år ville være acceptabelt.

Tesfaye fastslår på baggrund af et juridisk notat fra sit ministerium, at en tilpasning af lovgivningen efter dommen ikke kan ske på andre måder end at sænke venteperioden.

Men stemmer i blå blok kalder det "chokerende" og "helt vildt", at ministeren har besluttet at sænke venteperioden uden at afsøge andre muligheder med de partier, der i sin tid stod bag stramningen.

Godhavnsdrenge får erstatning

Som en af de første handlinger som statsminister gav Mette Frederiksen i sommeren 2019 på statens vegne en undskyldning til dem, der som børnehjemsbørn midt 1900-tallet blev udsat for misrøgt og overgreb på blandt andet børnehjemmet Godhavn.

Og nu har 28 tidligere Godhavnsdrenge har indgået et forlig med staten og tildeles hver 300.000 kroner i godtgørelse.

Det oplyser de nu voksne mænds advokat, Mads Pramming, til P1 Morgen.

"Der er et forlig, hvor Social- og Ældreministeriet anerkender ansvaret og betaler 300.000 kroner til hver af de her 28 mennesker, der har været på Godhavn," siger han.

Ifølge DR fik 17 tidligere beboere i februar tildelt samme erstatning, og de 28 får nu samme beløb, efter at spørgsmålet har været anlagt for domstolene.

Ældre får mange forskellige plejere

Op til kommunalvalget er der fornyet debat om ældreplejen. Og i dag kan DR fortælle om et ægtepar fra Aarhus, som over en periode på godt to år talte 32 forskellige hjælpere, der kom på besøg i hjemmet.

Og der er mange andre ældre, der konstant møder nye ansigter fra kommunen. De seneste tal fra Aarhus Kommune viser, at 28 procent af de ældre får besøg af flere end ti forskellige ansatte i løbet af en måned, når de modtager kommunal hjemmepleje.

Nu taler flere byrødder om at gå over til "den hollandske model". Læs mere hos DR.

Kritik af lovforslag om logning af danskeres teledata

Hvis det står til regeringen, skal det fortsat være muligt at registrere oplysninger om danskeres opkald og sms’er i store dele af landet, så blandt andre politiet kan bruge oplysningerne til efterforskning af kriminalitet.

Det viser det lovforslag, Justitsministeriet netop har sendt i høring ifølge Information.

Danmark har fået kritik for, at teleselskaberne i dag logger alle danskeres teleoplysninger, fordi det ifølge flere EU-domme er i strid med EU-retten med en logningsordning, der omfatter hele befolkningen — såkaldt "generel og udifferentieret logning".

Derfor har Justitsministeriet netop sendt et nyt lovforslag i høring, der blandt andet indeholder et forslag til en mere geografisk målrettet model. Men Rigspolitiet skønner, at man stadig med de kommende regler vil kunne logge data fra danskere på 15-20 procent af Danmarks areal, skriver Justitsministeriet i et svar til Information.

Det kunne i princippet være alle landets største byer. Derfor er det slet ikke målrettet, og regeringen modarbejder direkte EU-domstolen, mener Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening og har fulgt debatten om logning tæt.

Ellemann truede regeringen med minksagen

Venstre holdt landsmøde i weekenden, og hvis du ikke nåede at følge med, kan du få det vigtigste her på Altinget. 

Læs for eksempel:

• Reportagen Ellemann sagde frihed 47 gange. Men først da han sagde mink, blev han baglandets mand
• Nyheden om, at Venstre vil afskaffe modregning i folkepension – finansiering følger først senere
• Hele Jakob Ellemann-Jensens landsmødetale: Jeg mener det. Det er alvor 
• Eller nyheden om, at Ellemann truer regeringen i tale: Vi kommer til at forfølge hvert eneste lille spor i mink-sagen

Forsvaret kendte til forurening

Og så til endnu et afsnit i sagen om, hvordan mennesker er blevet forgiftet med det såkaldte PFOS ved at spise kød fra kvæg, der har græsset på forgiftet jord. En sag, som især Jyllands-Posten har afdækket. 

I dag fortæller Avisen Danmark, at Forsvaret gennem to år kendte til PFOS-forurening på jord ved Viborg, og at Forsvarets Ejendomsstyrelse alligevel forpagtede jorden bort til en kvægbonde. 

Først inden for den seneste måned har Forsvaret gjort bonden opmærksom på forureningen, som stammer fra brandskum fra Flyvestation Karup. Bonden har i mellemtiden haft kvæg til at græsse på jorden. 

Læs mere her. 

Det sker i dag

• Klokken 10: EU's landbrugs- og fiskeriministre mødes i Luxembourg for at drøfte en række spørgsmål på både fiskeri- og landbrugsområdet.
• Klokken 11.45: Nobelprisen i økonomi bliver offentliggjort 
• Klokken 12: Statsministeren er på officielt besøg i Indien

kk@altinget.dk