Dagens overblik: Mette Frederiksen behøver ikke hægte sig på Aalborg Portland, og Rwanda-planer er ukristelige, siger biskopper
Vi dykker ned i regeringens udspil til en grøn skattereform, og flere af landets biskopper langer ud efter regeringens planer om et muligt asylcenter i Rwanda. Dit overblik over dansk og europæisk politik får du her.
Godmorgen og velkommen til et friskt morgenoverblik over dansk og europæisk politik.
Vi skal forbi slutspurten i det franske præsidentvalg, en opsang fra landets biskopper af "ukristelige" planer om et muligt dansk asylcenter i Rwanda og ny kritik i sagaen om den efterhånden temmeligt omstridte stemmeseddel til den kommende afstemning om EU-forbeholdet.
Men vi begynder med reaktionerne på regeringens bud på en såkaldt grøn skattereform. Det bliver lidt langt, men jeg håber, du hænger på.
Eksperter kritiserer CO2-afgift
Den skulle indeholde en såkaldt CO2-skat, der ville være "ensartet", lød det, dagen før præsentationen. Men det er den langtfra, lyder kritikken fra både små- og mellemstore virksomheder og en række eksperter. Faktisk strækker regeringens udspil sig langt for at holde hånden under en række af de suverænt mest CO2-udledende virksomheder i Danmark.
"Regeringen går ret langt for at bevare nogle af de mest forurenende virksomheder i Danmark," siger Peter Møllgaard, der er formand for regeringens rådgiver Klimarådet til Politiken.
"Så man fraviger ret drastisk både forslaget om, at en afgift skal være ensartet, og princippet om, at forureneren betaler," fortsætter han.
Konkret foreslår regeringen, at der fra 2025 til 2030 skal indføres en afgift på 750 kroner pr. ton CO2, der udledes i industrien. Men nogle virksomheder får rabat.
Hvis de i forvejen er med i EU's kvotesystem (hvor kvoterne i realiteten ofte er gratis), skal de kun betale halvdelen oveni. Og hvis de ovenikøbet også arbejder inden for "mineralogiske processer", får de ekstra rabat, så afgiften ikke længere lyder på 750 kroner, men 100 kroner oven i kvoteprisen.
Dertil får virksomhederne mulighed for at søge tilskud i to nye milliardpulje. {{toplink}}
Mette Frederiksen behøver ikke hægte sig på Aalborg Portland
Superrabatten vil blandt andet gælde den suverænt største udleder i Danmark, Aalborg Portland. Cementvirksomheden står for fire procent af Danmarks CO₂-udledning og udleder 14 gange mere end den næststørste udleder i landet.
Og den måde, som regeringens udspil er skruet sammen på, kan i sidste ende betyde, at cementvirksomheden "får et pænt overskud". Det vurderer miljøvismand Lars Gårn Hansen i et interview med Information.
"Det er ikke nogen stor samlet belastning af Aalborg Portland og cementindustrien sammenlignet med andre dele af erhvervslivet, hvor man betaler fuld pris," siger han til avisen.
Var det i øvrigt ikke netop Aalborg Portland, statsminister og aalborgenser Mette Frederiksen (S) i 2018 ville hægte sig fast, "før nogen får lov til at lukke det", spørger overblikslæseren måske?
Lige præcis.
Men det bliver heller ikke relevant, konkluderer Altingets politiske redaktør og klimaredaktør i en frisk analyse.
"Samlet set kan man konkludere, at selvom klima sammen med sundhed er det største i politik, er politik stadig større end klima," lyder det.
Du kan læse hele analysen her.
Kontanthjælpsmodtageres gæld til det offentlige stiger og stiger
År for år vokser det beløb, som kontanthjælpsmodtagere skylder de offentlige kasser.
Ifølge nye tal fra Gældsstyrelsen har de i gennemsnit en gæld på 218.000 kroner. Det skriver Altinget.
Det er en stigning på 57.000 kroner i gennemsnit siden 2017, og særligt mænd mellem 45 og 54 år skiller sig ud med en gæld på 342.000 kroner. Dertil kommer eventuel privat gæld som eksempelvis til banker og andre finansielle institutioner.
Gældsbyrden er ifølge Altingets oplysninger både på bordet i gældsforhandlingerne i Skatteministeriet og i forhandlingerne om nye kontanthjælpsregler i Beskæftigelsesministeriet.
Stemmeseddel får (igen-igen) kritik
Selv om der fortsat er længe, til de fleste af os skal sætte kryds ud for "ja" eller "nej" til at afskaffe det danske EU-forsvarsforbehold 1. juni, blev der onsdag åbnet for brevstemmer.
Men det endelige forslag til formuleringen på stemmesedlen – der er blevet ændret efter pres fra en række partier – er endnu ikke vedtaget i Folketinget. Og det vækker kritik fra Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Det skriver Politiken.
Tirsdag lød det fra regeringen, at der i lovforslagets bemærkninger vil blive tilføjet, at der skal være en ny folkeafstemning, hvis det euopæiske forsvarssamarbejde går fra at være mellemstatsligt til overstatsligt.
Trods kritikken og ændringerne ventes forslaget at blive vedtaget af et flertal i Folketinget.
Du kan læse resten af artiklen her.
Le Pen og Macron tørnede sammen foran tv-kameraerne
Vi tager et smut til Frankrig. Her skal landets præsident de næste fem år vælges på søndag, og slutspurten er sat ind.
Onsdag aften mødtes de to kandidater, præsident Emmanuel Macron og Marine Le Pen, i en vigtig tv-duel. Altingets Europa-analytiker så med.
Og det var en "isnende høflig og præcis" præsident, der tørnede sammen med udfordreren, som han især beskyldte for at være i lommen på Vladimir Putin.
”De er afhængig af Ruslands præsident, fru Le Pen. Han er jo Deres bankmand,” sagde Macron med henvisning til, at en russisk bank har lånt penge til Le Pens politiske parti, Rassemblement National.
Marine Le Pen angreb til gengæld Macron for præsidentens store ambitioner om at udvikle EU.
Biskopper går i rette med regeringens Rwanda-planer
Mens Folketingets partier disse dage forhandler med regeringen om et muligt dansk center for asylansøgere i det afrikanske land Rwanda, får idéen kritik i en række af landets stifter. Det skriver Jyllands-Posten.
Der er tale om biskopperne i Lolland-Falster, Viborg, Roskilde, København og Ribe.
Biskop Henrik Stubkjær fra Viborg mener, at vi i Danmark begynder at se asylansøgere som en byrde frem for medmennesker.
"Det handler om, om vi vil se vores næste som medmenneske. Ser vi mennesket over for os, så hjælper vi i stedet for at deportere det til et andet sted."
Og Marianne Gaarden, som er biskop over Lolland-Falster Stift, mener, at debatten om de omstridte modtagelejre bygger på en ukristelig præmis.
Kritikken rammer dog ved siden af, lyder det i et skriftligt svar til Jyllands-Posten fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).
Du kan læse hele historien her.
Det sker i dag
- Torsdag formiddag er der møde i Folketingssalen. Her vil der blandt andet være tredjebehandling af flere lovforslag om at styrke indsatsen mod menneskeudnyttelse.
Der vil også være sidste lovbehandling af et forslag, som skal fremrykke udfasning af kul fra Nordjyllandsværket, samt et forslag om regulering af kønssammensætningen i offentlige institutioner og virksomheder. - Der er desuden en række samråd på programmet. Justitsminister Nick Hækkerup (S) skal redegøre for, hvad der gøres for at modvirke etnisk profilering. Og miljøminister Lea Wermelin (S) skal forklare, hvad regeringen vil gøre for at undgå konsekvenser for både sundhed og miljø som følge af det stigende forbrug af PFAS-kemikalier.
Social- og ældreminister Astrid Krag skal i samråd om brugen af antipsykotisk medicin til demensramte på landets plejehjem, og transportminister Trine Bramsen (S) er kaldt i samråd om sagen vedrørende dumpning af let forurenet mudder i Køge Bugt.
Folketingets Erhvervsudvalg har indkaldt erhvervsminister Simon Kollerup (S) i åbent samråd om, hvilke konsekvenser de stigende energipriser har for erhvervslivet. Og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) skal redegøre for, hvordan regeringen samtidig vil efterleve målsætningerne i den nye udviklingspolitiske strategi, når udgifterne til ukrainske flygtninge samtidig skal betales via bistanden.
Frankrigs slutspurt: Macron beskylder Le Pen for at være afhængig af Putin
Ritzaus Bureau overtager Monitor ApS
