Dagens overblik: 33.500 personer har fået ret til Arne-pension, og forbud mod russiske medier møder ny kritik
EU-parlamentarikere kritiserer forbud mod russiske medier. Østrigsk kansler besøgte Putin – men med hvilket formål? 33.500 personer har fået ret til Arne-pension. Og ekspert kritiserer uklarhed om borgernes retssikkerhed i epidemiloven. Få overblikket over dagens nyheder.
God morgen og velkommen til Altingets sidste politiske overblik inden påsken.
I dag begynder vi hos Jyllands-Posten, som gør status over den nye epidemilov.
Loven trådte i kraft for godt et år siden og erstattede den tidligere hastelov, som en ekspertgruppe senere konkluderede havde gjort "vidtgående indgreb" i borgernes retsforhold.
Men også den gældende epidemilov rejser afgørende spørgsmål om borgernes retssikkerhed. Det konkluderer professor og forsker i sundhedsret Helle Bødker Madsen.
Hun var også en del af den ekspertgruppe, der granskede den tidlige håndtering af pandemien.
”Jeg synes, at man er meget dårligt stillet retssikkerhedsmæssigt efter den lov,” siger hun til Jyllands-Posten.
Helle Bødker Madsen undrer sig blandt andet over, at retssikkerhed slet ikke er nævnt som formål i loven.
Det er til trods for, at netop retssikkerheden blev nævnt gentagne gange af sundhedsminister Magnus Heunicke (S) under lovbehandlingen.
Derudover er paragrafferne om indgreb mod borgere, som kan ”formodes” at være smittet, for upræcise, vurderer professoren.
I en skriftlig kommentar til avisen skriver sundhedsministeren, at han er enig i, at loven er både indgribende og vidtgående. Derfor skal den evalueres grundigt, når den har virket i længere tid, lyder det.
EU-parlamentarikere kritiserer forbud mod russiske medier
Der lød kritik fra flere sider, da de russiske statsmedier Russia Today (RT) og Sputnik blev bandlyst i EU få dage efter Ruslands angreb på Ukraine.
Ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen er medierne både "giftige" og "skadelige".
Men blandt andet i Altinget blev forbuddet kritiseret for at bekæmpe misinformation med midler, som ikke harmonerer med de demokratiske principper.
"Hvis demokratier ikke har tillid til, at deres borgere kan håndtere at blive udsat for autoritære staters misinformation og propaganda, hviler vores demokratier på et meget skrøbeligt fundament," lød det eksempelvis fra Jacob Mchangama, direktør i den juridiske tænketank Justitia.
Kritikken møder nu i Politiken opbakning fra en stribe danske EU-parlamentarikere. Både Margrete Auken (SF), Kira Marie Peter-Hansen (SF) og Peter Kofod (DF) mener, at forbuddet minder om Ruslands egen tilgang til kritiske medier.
”I virkeligheden hjælper vi Putin med at bygge et narrativ op om, at vi i Europa gør brug af de samme metoder og er lige så slemme som ham”, siger Peter Kofod til Politiken.
{{toplink}}
Østrigsk kansler besøgte Putin – men med hvilket formål?
Mandag rejste Østrigs kansler, Karl Nehammer, til Moskva for at tale med den russiske præsident.
Samtalen mellem de to ledere er blevet holdt hemmelig. Men ifølge Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, har der formentlig ikke været stor begejstring for besøget i EU, skriver Altinget.
Hun vurderer, at der kan være to forskellige årsager til, at kansleren alligevel tog til Moskva.
"Der er den udlægning, at der er tradition for i Østrig, at man som neutralt land prøver at være fredsmægler. Nehammer har følt, at han skulle gøre noget. Han siger også selv, at hvis han har mulighed for at kigge Putin i øjnene og påvirke ham, så skal han prøve at gøre det," siger Lykke Friis og fortsætter:
"En anden, noget mindre positiv, udlægning er, at han er nødt til at gøre et eller andet, fordi han ikke kan gøre noget på de punkter, hvor det virkelig gælder. Det her er et spørgsmål om symptombehandling, fordi han ikke kan levere våben og heller ikke støtter sanktioner på gas og olie."
Læs mere i Altinget her.
33.500 personer har fået ret til Arne-pension
Næsten 45.000 personer har søgt om retten til Arnepension, siden der blev åbnet for ansøgninger 1. august sidste år.
Omkring 33.500 har nu fået tildelt retten til den omdiskuterede pension, som S-regeringen gik til valg på og senere gennemførte. Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.
”Cirka 33.500 personer har nu fået tildelt retten til at kunne trække sig værdigt tilbage. Langt fra alle vil gøre brug af retten, selvom de har den,” skriver beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og tilføjer:
”Men alene det, at de nu har muligheden, giver dem en fundamental tryghed, som ikke fandtes før, og som er rigtig vigtig, hvis for eksempel knæ og skuldre begynder at gøre ondt, eller hovedet bliver for tungt om morgenen.”
Det sker i dag:
- EU-Kommissionen holder møde
Østrigsk kansler fløj som "selvbestaltet fredsdue" til Moskva og besøgte Putin – men med hvilket formål?
Sverige kan søge om Nato-medlemskab i juni
