Claes Nilas departementschef for nyt ministerium

NYT JOB: Claes Nilas er udnævnt som departementschef for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Claes Nilas er udnævnt som departementschef for det nyoprettede ministerium for By, Bolig og Landdistrikter. Han har dermed det administrative ansvar for etableringen af ministeriet.

Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Claes Nilas var indtil mandag den 3. oktober departementschef for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration – en stilling han har bestridt siden 2005.

Tidligere har Claes Nilas været departementschef for det tidligere Familie- og Forbrugerministerium, direktør i Hovedstadens Udviklingsråd samt direktør for Udlændingestyrelsen.

Claes Nilas er 54 år gammel.

Forrige artikel SF åbner for ændring af 12-skalaen Næste artikel Oppositionen griller Thorning Oppositionen griller Thorning