Her er fortællingen om dansk idræts afhængighed af spil

Der var ingen tvivl i stemmen, da den nytiltrådte fodboldlandstræner Kasper Hjulmand gav et svar, som straks medførte hovedbrud hos hans chefer i DBU. 

"Ja," sagde han uden videre, da Radio4 i juni 2020 spurgte, om bettingreklamer bør forbydes. 

Center for Ludomani jublede over meldingen, og flere meningsmålinger har siden vist, at et overvældende flertal af danskerne bakker op om Hjulmands holdninger. Han fortsatte da også på samme frekvens i interviewet. 

"Jeg synes ikke, jeg kan opfordre til spil og til betting. Så det kommer jeg aldrig til at stå på mål for.” 

Men det gjorde han. 

For Danske Spil er ikke bare en mastodont på et spillemarked, som flere og flere danskere slår sig på. Det statsejede spilleselskab er også storsponsor for herrelandsholdet. 

Så DBU-bosserne fik talt landstræneren til rette.

Og et år senere fejrede Kasper Hjulmand den københavnske EM-fest iført tøj, der behørigt reklamerede for Danske Spil, som årligt kanaliserer mere end milliard kroner videre til dansk idræt. 

Spillefri ludoman: Det er ved at stikke helt af
Også de private bettingselskaber sender store summer ind i dansk sport. 

Mikkel Hansen annoncerer for Spilnu i Aalborg. FCK-stjernerne reklamerer for Unibet. Den næstbedste række i herrefodbold hedder ikke længere 1.division, men NordicBet Liga. Og tv-rettighederne til Superligaen har en værdi på 447 millioner kroner, som streamingtjenesterne i høj grad finansierer via bettingreklamer. 

Dansk idræt er med andre ord dybt afhængig af en sektor, som bærer ansvaret for, at op imod 500.000 danskere har et problematisk forhold til pengespil. Derfor er der ikke råd til fortids-Hjulmands syn på bettingreklamer i dansk topsport.

"Det er rystende, at sport og gambling er fedtet sådan sammen," siger  Marcus Mossalski Nielsen, der er spillefri ludoman.

Derudover er han aktivist og debattør, som arbejder for at begrænse spilleindustriens favntag i danskerne. I sidste uge vandt Marcus Mossalski Nielsen Transparency Internationals åbenhedspris for sin vilje til at åbent om sine spilleproblemer.

"Det er ved at stikke helt af. Flere og flere danskere får problemer med spil, og samtidig finansierer spilleselskaberne i meget høj grad sport. Det bliver vi simpelthen nødt til at få gjort op med," siger Marcus Mossalski Nielsen.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) satte for alvor ludomani på dagsordenen i eftersommeren, da han lancerede forslag til et indgreb mod bettingreklamer. Men udspillet var slet ikke radikalt nok, mener Marcus Mossalski Nielsen, som opfordrer til et markant opgør med spilleindustriens pengestrømme i dansk idræt.

"Og betyder det så, at F.C. Midtjylland eller FCK får sværere ved at klare sig i Euopa i en periode? Måske. Men det er jo konsekvensen af, at vi ikke langt tidligere har fået skabt en mere sund finansiering af sporten. Og nu står vi med så akut et spilleproblem blandt danskerne, at vi bliver nødt til at gøre noget drastisk," siger han.

Danske Spil: Vi har et ansvar
"Sport og idræt er en del af vores DNA."

Ordene er Elisabeth Crone Lindings.

Hun er er chef for Ansvarligt Spil hos Danske Spil og har sendt et skriftligt svar på, hvorfor selskabet sender så store summer ind i dansk idræt.

"Vi reklamerer for at gøre opmærksom på os selv og vores produkter i et konkurrencepræget marked, og vi ser selvfølgelig helst, at danskerne spiller hos os," fortsætter hun.

Elisabeth Crone Linding understreger dog også, at selskabet gør en særlig indsats for at undgå, at kunderne ender i ludomani. Hun peger på, at man har indført spilkort for at forhindre anonyme væddemål og både har sænket antallet af bonusser og reklamer. Derfor viser selskabets egne data, at Danske Spil har fået færre problemspillere.

"Vi har et ansvar for at begrænse, at spil skaber afhængighed, og vi ønsker ikke at basere vores forretning på sårbare kunder," siger hun. 

EU tvang Danmark til liberalisering
Alligevel er en tidligere topembedsmand og idrætslobbyist kritisk over for, at dansk idræt er så afhængig af spillemidler.

"Det er en underlig sammenblanding," siger Søren Riiskjær, der har været kontorchef i Kulturministeriet og idrætspolitisk chef i DGI.

Men eftersommerens ludomani-fokus har ikke ført til en politisk debat af, at spille-sektoren finansierer stort set alle afkroge af dansk idræt.

Måske fordi det har været sådan i generationer.

Den tætte forbindelse mellem idræt og spil herhjemme blev for alvor etableret i slutningen af 1940'erne. Her demonstrerede mere end 20.000 idrætsfrivillige på Rådhuspladsen i København for at råbe politikerne op: De ville have et spilleselskab, der gav sit overskud videre til idrætten.

Det fik i 1948 Christiansborg til at oprette det statslige selskab Dansk Tipstjeneste, som udbød sit første spil på en fodboldkamp i 1949. Overskuddet i det statslige spillefirma har siden været en afgørende indtægtskilde for dansk idræt og andre dele af dansk foreningsliv.

Men op gennem 00'erne kom modellen under pres. Godt nok havde Dansk Tipstjeneste ændret navn til Danske Spil og udvidet produkthylderne med blandt andet lotto og enarmede tyveknægte. Alligevel spillede danskerne i stigende grad på illegale, udenlandske spillesider via internettet.

Samtidig fik Danmark EU-kritik for spillemonopolet.

"Restriktionerne er ikke forenelige med gældende EU-lovgivning," skrev kommissionen i en reprimande til den danske regering i 2007.

DGI: Har ikke ansvar for at modvirke ludomani
Det førte til en liberalisering af spilleloven, som åbnede for private aktører i 2012. Det åbne marked har skabt en eksplosion i mængden af bettingreklamer, antallet af danskere med spilleproblemer er mere end fordoblet siden 2016.

DGI organiserer i alt 1,6 millioner danske idrætsaktive og modtager i 2023 næsten 300 millioner kroner fra Danske Spil. Alligevel afviser formand Charlotte Bach Thomassen, at paraplyen DGI har et medansvar for den voksende ludomani-epidemi.

"Vi har hverken spil på sport eller ludomani i vores formål. Vi har hverken værktøjer eller redskaber, der fremmer eller bekæmper ludomani," siger hun

I modtager årligt næsten 300 millioner kroner af overskuddet fra Danske Spil. Hvorfor mener du så ikke, at DGI har et samfundsansvar for at modvirke det voksende spilproblem blandt danskerne? 

“Vi modtager ikke midler fra det område af Danske Spil, hvor ludomani desværre er en risiko,” siger Charlotte Bach Thomassen. 

Tilbage i 2012 åbnede politikerne nemlig kun dele af spillemarkedet. Danske Spil beholdt monopolet på lotterier, som siden har været kilden til udlodningsmidlerne.

Dermed er det ikke længere indtægter fra sportsbetting, der finansierer idrætten.

“Lotterispil er fantastisk på den måde, at der er rigtig mange, der spiller for meget små midler. Så er der en gang i mellem nogen, der får den helt store gevinst, som man så i sommer med Eurojackpot. Og lottopuljen er også ind i mellem stor, og man kan drømme sig hen til at vinde den. Men lotterier er jo et helt andet spil, end nogen af dem, man ser på det liberaliserede spillemarked,” siger DGI-formand Charlotte Bach Thomassen.

Tidligere lobbyist: Idrættens position er "helt uhørt"
Center for Ludomani bakker op om, at lotterier ikke skaber ludomaner. Men ifølge den tidligere idrætspolitiske chef i DGI Søren Riiskjær er der en logisk brist i den nuværende DGI-formands argumentation.

"Historisk har idrætten kunnet argumentere for, at man skulle finansieres af udlodningsmidlerne, fordi de blev hentet fra spil på idrætten så at sige. Men når pengene i dag kommer fra lotterier, så kan man jo så spørge sig selv, hvad ræsonnementet er for, at lige præcis idrætten skal have så lukrativ og stabil en finansiering," siger han.

Dansk idræt og andre dele af foreningslivet er nemlig ikke blot sikret overskuddet fra danskernes lotterispil. I 2016 vedtog Christiansborg en bestemmelse, som sikrer, at staten kompenserer puljen, hvis danskernes lotto-iver falder.

"Det vil sige, at idrætten ikke blot er garanteret midler fra et bestemt marked uden politisk indblanding. Staten går også ind og sikrer finansieringen, hvis lottomarkedet falder. Det er helt uhørt," siger Søren Riiskjær.

"Når nu idrætten ikke længere finansieres af penge fra spil på sport, ville det være mere logisk at putte idræt på finansloven, så den blev underlagt de almindelige politiske prioriteringer ligesom alle andre sektorer," fortsætter han.

DIF-formand: Stolt af at være en del af Danske Spil
Danmarks Idrætsforbund er sammen med DGI den helt store modtager af udlodningsmidlerne og henter i 2023 et tilskud på 307 millioner kroner. Samtidig sikrer udlodningsloven, at DIF og DGI hver ejer 10 procent af Danske Spil.

Men DIF-formand Hans Natorp vil ikke gå ind i en diskussion af konstruktionen.

"Det er politikerne på Christiansborg, der beslutter rammerne for udlodningsmidlerne," siger han.

Udover at modtage lottomidler er DIF også en paraply, der organiserer flere forbund og foreninger, der har indgået sponsoraftaler med bettingfirmaer.

Og ifølge Hans Natorp bakker DIF op om at modvirke ludomani.

"Vi har jo i Danmarks Idrætsforbund gennem flere år kørt kampagner, hvor vi har kastet lys på det her og været meget tydelige i forhold til, at vi ønsker at få fjernet live-betting," siger han med henvisning til et område, som spil-eksperter peger på som gift for sårbare sjæle.

"Jeg er glad for, at vi i Danmark tager det ansvar omkring spil, at vi faktisk skubber hele branchen den rigtige vej. Og det er jo også sagt ud fra den betragtning, at spil altid vil eksistere."

Han mener, at den danske model med et stærkt, statsligt spilleselskab er fornuftig.

"Jeg er ganske overbevist om, at man ikke kommer problemet til livs ved at sige; det vil vi ikke have noget med at gøre," siger Hans Natorp.

I kraft af DIF's medejerskab af Danske Spil sidder Natorp også i selskabets bestyrelse. Men han ville ikke fortælle, om han internt arbejder for at styrke spillefirmaets kamp mod ludomani.

“Det jeg tager med ind i bestyrelsesrummet i Danske Spil, det kan du læse direkte i DIF’s politik,” siger Hans Natorp. 

"Hvordan jeg arbejder i bestyrelsesrummet er en bestyrelsessag, og jeg sidder som menigt bestyrelsesmedlem i Danske Spil. Så den samtale vil jeg henvise til formanden og Danske Spil for at tage. Det er desværre ikke en samtale, du kan tage med mig."  

Antallet af danskere med spilproblemer er eksploderet. Er Danske Spils indsats mod ludomani effektiv nok? 

“Når man har mennesker, som kommer i uføre, så har vi alle sammen altid et ønske om at kunne gøre mere. Og den indsats i forhold til at vi får så få mennesker ind i en dårlig sammenhæng omkring spil altså skabe ludomaner er jo noget, som der er kontinuerligt fokus på i Danske Spil," siger Hans Natorp.

"Jeg er stolt af sidde i bestyrelsen i Danske Spil, og jeg synes, vi kan være stolte af, at vi har et spilleselskab, som er med til at trykke branchen den rigtige vej."

Hvis man ser på Danske Spil seneste regnskab, så kan man se, at selskabet har investeret i flere spilautomater, og det har givet en øget kundetilstrømning. Synes du, det er at udvise ansvarlighed at øge udbuddet af spillemaskiner? 

“Det vil jeg gerne have, at du drøfter med Danske Spil” 

Hvorfor vil du ikke tage stilling til det? 

“Fordi det er Danske Spil, som samlet set er gået ind og har taget nogle grundige og fornuftige vurderinger på det her. Jeg sidder som en del af bestyrelsen. Jeg er ikke talsmand for Danske Spil.” 

Men hvis du gerne vil rose, at Danske Spil udviser ansvarlighed, hvorfor vil du så ikke svare på, hvorfor det er ansvarligt at investere i spillemaskiner? 

“Fordi jeg tager det hele som en stor samlet pakke. Og vi kommer ind i nogle tekniske detaljer her, som jeg ikke er den, der skal udtale mig om” 

DGI ejer ligesom DIF 10 procent af aktierne i Danske Spil og har sæde i selskabets bestyrelse. Men DGI-formand Charlotte Bach Thomassen vil helle ikke give indblik i, om hun arbejder for at modvirke ludomani i bestyrelsen.

“Ja, jeg kommer ikke til at udtale mig om, hvad jeg siger og gør i Danske Spils bestyrelse” 

Hvorfor ikke? 

“Fordi vi arbejder som en bestyrelse i Danske Spil og arbejder professionelt som bestyrelse i Danske Spil. Og vi har masser af indsatser målrettet det her område og har et kæmpe stort fokus på det. Og det vil Danske Spil kunne udfolde," siger hun.

Ifølge Danske Spil er der ikke noget odiøst i, at selskabet har øget investeringerne i spilleautomater.

"Vi er glade, hvis nye kunder i forbindelse med den digitale omstilling bliver interesserede i at spille hos os frem for hos konkurrenterne. Det fremmer nemlig ansvarligheden," oplyser Elisabeth Chrone Linding.

Den tidligere kontorchef i Kulturministeriet Søren Riiskjær vil ikke revse idrætsbosserne for deres fåmælthed omkring bestyrelsesarbejdet i Danske Spil. Men den illustrerer udfordringen ved deres dobbeltroller, lyder det.

 "Isoleret set er det sikkert rimeligt nok, at de ikke udtaler sig om, hvad der drøftes internt i en professionel bestyelse. Men det illustrerer jo, at det er meget specielt, at de sidder som formænd i DIF og DGI, samtidig med, at de sidder i bestyrelsen i et spilleselskab," siger han.

Derfor vil Søren Riiskjær have gjort op med den nuværende finansieringsmodel af idrætten. Men han tvivler på, at det kommer til at ske.

"Jeg tror ikke, der er politisk vilje til at gøre op med den her konstruktion. For ingen politiker vil være kendt som den, der gør ondt på noget med idræt og frivillige," siger han.

rl@altinget.dk