Politisk flertal er klar til at hæve klimamålet for 2030, men eksperter anbefaler at fokusere på noget andet
Morten Øyen | |
Print
På torsdag begynder regeringsforhandlingerne at handle om klima og grøn omstilling. Her forventes et flertal at være klar til at hæve klimamålet i 2030, men ifølge Concito, Klimarådet og De Økonomiske Råd bør politikerne først rette fokus andre steder hen.
Mette Frederiksens rød-grønne støttepartier siger 80 procent, i valgkampens slutspurt meldte hendes eget Socialdemokratiet og Venstre sig klar til at diskutere et højere klimamål i 2030, og efter valget har Konservatives Rasmus Jarlov tilsluttet sig budskabet om, at Danmarks CO2-reduktionsmål skal hæves over 70 procent.
Men spørger man nogle af landets skarpeste klimaeksperter, så bør regeringsforhandlingerne om klima starte et andet sted.
”Der er ingen tvivl om, at det fordyrer klimaindsatsen, hvis man øger klimamålet i 2030, hvis endemålet stadig er klimaneutralitet i 2050,” siger Lars Gårn Hansen, der er økonomiprofessor ved Københavns Universitet og en del af De Økonomiske Råds formandskab.
Vil politikerne skrue op for ambitionerne, bør de i stedet fremrykke ”endemålet” om klimaneutralitet. Det vil give en mere omkostningseffektiv klimaindsats end løsrevne slagsmål om delmål på vej mod klimaneutralitet i 2050, vurderer vismanden.
”Et højere klimamål i 2030 kan godt hænge sammen med et mere ambitiøst endemål eller hvis man indfører, at Danmark har et bestemt klimabudget frem mod klimaneutralitet,” siger Lars Gårn Hansen.
Vil kræve højere CO2-afgift
Han tilføjer hurtigt, at det dog ville være ”nyttigt”, hvis politikerne havde nogle analyser og et beslutningsgrundlag at stå på, inden de tog en endelig beslutning.
På den måde ville de have en bedre ide om, hvad det vil koste at ændre på klimamålene og havde et grundlag at diskutere afvejninger ud fra. Hæver politikerne klimamålet til 80 procent i 2030, så vil CO2-afgiften for eksempel skulle være højere end det, der blev aftalt i sommer. Måske endda ”væsentlig højere,” lyder hans vurdering.
{{toplink}}
Både Klimarådet og Concito er faktisk i gang med at lave analyser af de danske klimamål.
Concitos analyse forventes at komme i december og vil vise, at det er muligt at rykke målet om klimaneutralitet frem til 2040, og det vil kunne føre Danmark i retning mod 75 procent reduktion i 2030.
Ny analyse på vej
Men det kan kun ske på skuldrene af mere konkret klimahandling på kort sigt, lyder det fra klimatænketanken.
For der udestår stadig en række beslutninger før Danmark når klimalovens mål om 50-54 procent CO2-reduktion i 2025 og 70 procent i 2030.
”En ny regering skal først og fremmest se på implementering nu og her. Det er helt afgørende. Vi kommer ikke uden om en større vilje til at implementere,” siger Christian Ibsen, direktør i Concito.
Direktøren foreslår, at en ny regering hurtigt skal lave en ”akutpakke”, der kan levere den nødvendige beslutningskraft til at levere på de allerede eksisterende klimamål.
Selv foreslår Concito en hurtigere indfasning af CO2-afgiften, målrettet regulering af landbruget, en diselafgift på niveau med Tyskland og udfasning af det sidste kulkraftværk.
Barrierer skal fjernes
Dertil mener tænketanken, at en ny regering skal fjerne barrierer, der gør det vanskeligere at nå mere ambitiøse klimamål:
Elnettet skal udbygges tilstrækkeligt, der skal sikres en markant udbygning af vindmøller og solceller på land, affaldsenergianlæg skal kunne investere uden at blive tvangslukket og man skal have udfaset salg af nye biler på diesel og benzin måske allerede fra 2025.
”Skal vi nå klimaneutralitet i 2040 kommer det til at trække klare spor ned i klimapolitikken nu. Det vil kræve modige og klare beslutninger, som man ikke kan vente til sidste halvdel af dette årti med at tage. Ellers når vi det ikke,” siger Christian Ibsen.
Klimarådet: Ikke givet, vi når 70 procent
Også Klimarådet mener, det er nødvendigt med et fokus på, at der stadig mangler beslutninger om for eksempel en drivhusgasafgift i landbruget, og at der er aftaler, der skal implementeres, så de kan få den forventede effekt i forhold til de allerede eksisterende klimamål.
”Vi skal selvfølgelig huske, at det bestemt ikke er givet, at vi når 70 procent i 2030. Der er sket betydelige fremskridt de seneste år, men vi er altså ikke i mål endnu,” siger Klimarådets formand Peter Møllgaard i en skriftlig kommentar, hvor han tilføjer:
”Vi ved stadig ikke ret meget om, hvordan landbruget skal reducere sine udledninger nok til, at vi når det nuværende 2030-mål. Hvis der skal findes yderligere reduktioner, så bliver udfordringen selvfølgelig større. Det samme kan siges om klimaneutralitet, hvis vi rykker det mål frem til 2040.”
Ifølge Socialdemokratiets pressetjeneste begynder regeringsforhandlingerne at handle om klima, miljø, natur og grøn omstilling på torsdag.
Her er fortællingen om dansk idræts afhængighed af spil
Nato slår fast, at missilnedslag i Polen ikke var noget overlagt russisk angreb
