Boligminister: Op til en tredjedel af Københavns boliger skal være almene
DEBAT: I sin tid gjorde man op med fattigkvarterer og slum i København. I dag er opgaven at værne hovedstaden mod at blive en velhaverenklave for de rige, skriver boligminister Kaare Dybvad (S).
Af Kaare Dybvad Bek
Boligminister (S)
Historien om udviklingen på det københavnske boligmarked i de senere år er historien om både optur og nedtur.
Optur for de mange boligejere, der har set deres lejligheder og villaer stige voldsomt i værdi.
Nedtur for de mange lejere og boligsøgende, der enten har følt sig presset ud af byen eller slet ikke har kunnet nærme sig den som følge af hastigt stigende huslejepriser.
En by for alle
Regeringen har derfor sat sig som mål at skaffe flere billige boliger i hovedstaden. Vi vil ikke acceptere, at mennesker med helt almindelige indtægter ikke har råd til at bo i Danmarks største by, der samtidig er Danmarks største arbejdsplads.
Vi vil have en by, hvor buschaufføren, der kører på Amager, sygeplejersken, der arbejder på Rigshospitalet, og skolelæreren, der underviser i den københavnske folkeskole, har mulighed for at bosætte sig og føle sig som en del af byen.
København skal være en by for alle – og ikke kun i dagtimerne.
I 2020 har vi fra regeringens side taget et første og vigtigt skridt på vejen mod en mere blandet by.
Det skete, da vi i januar blev enige med et flertal i Folketinget om at sætte en stopper for de internationale kapitalfonde, der i de senere år har opkøbt ejendomme i København, renoveret dem og skruet huslejerne gevaldigt i vejret.
Et vigtigt spekulantstop
Flere medier fortalte om mere end en fordobling af de månedlige huslejer, hvilket naturligvis har haft konsekvenser for sammensætningen af de borgere, der overhovedet har råd til at bosætte sig i de berørte private udlejningslejligheder.
At der nu er indført et spekulantstop, som gør det mindre attraktivt for smarte og pengestærke investorer at købe sig ind i den københavnske boligmasse, tjener to vigtige formål: At sikre ro om lejernes husleje og at sikre en mere blandet befolkningssammensætning i byen.
Det sidste er vigtigt. Tænk på andre storbyer i verden, hvor man har borgere af afrikansk oprindelse i ét område, kinesere i et andet, russere i et tredje.
Det er ikke den version af København, vi ønsker os. Her i byen skal vi mødes på tværs af økonomiske, sociale og etniske skel.
Flere almene boliger vil styrke København
Det betyder også, at vi i de kommende år, hvor der skal bygges mange flere boliger i København, skal satse markant på at bygge flere almene boliger.
I dag har kommunerne ifølge planloven mulighed for at kræve, at 25 procent af al nybyggeri er alment.
Den procentsats skal hæves, og som boligminister ser jeg gerne, at op til en tredjedel af byens nye boliger skal være almene.
Det vil betyde, at man i de lokale skoler, i idrætsforeningerne og nede i Netto mødes som ligeværdige borgere og væves tættere sammen.
Ligesom vi i sin tid gjorde op med fattigkvarterer og slum i de københavnske brokvarterer, er der behov for, at vi i dag ikke opfører velhaverenklaver, der alene bliver bygget til eliten.
Det er faktisk helt afgørende for et tillidsbaseret og solidarisk velfærdssamfund som det danske, at vi blander os med hinanden på tværs af skel.
Boligpolitik er i allerhøjeste grad værdipolitik – og det er værdier som dem, jeg har nævnt her, der vil gøre København til en endnu stærkere by.
EL advarer regeringen: Overdragelse af politiopgaver presser ældre betjente ud
AdamogEva.dk: Vi er ikke homofober
