Børnehaveledere og skolesekretærer skal betale Mette Frederiksens lønløfte til pædagoger og sygeplejersker
Regeringen vil finansiere lønhop til udvalgte faggrupper med besparelser på administration og ledelse i kommuner og regioner. En bred gruppe af offentligt ansatte kan dermed få sparekniven at mærke. Flere fagforeninger kræver nu, at staten i stedet betaler via råderummet.
Plejehjemsledere, ledende sygeplejersker, socialrådgivere, viceskoleinspektører og sagsbehandlere i jobcentrene er nogle af de offentligt ansatte, der står til at blive ramt af sparekniven, hvis regeringen indfrier løftet om ekstraordinære lønstigninger til pædagoger, sygeplejersker, sosu'er og fængselsbetjente.
Lønløftet på tre milliarder kroner skal nemlig betales af besparelser på kommuners og regioners administration og ledelse, og det kan dække en bred vifte af velfærdsopgaver.
"Man kan let få det indtryk, at kommuners udgifter til administration og ledelse ikke har noget med velfærd at gøre. Men i virkeligheden kan det dække det over mange velfærdsfunktioner med tæt borgerkontakt, uanset hvilken opgørelsesmetode, man bruger," forklarer Kurt Houlberg, der er professor og ekspert i kommunal økonomi på VIVE.
Den skelen mellem varme og kolde hænder, som ofte er fremme i debatten, er en forsimplet fremstilling af virkeligheden, påpeger han:
"På et stort plejehjem kan der udover lederen eksempelvis være ansatte, som laver vagtplaner og bestiller varer. De vil høre under administration."
Fagforening: Brug nu råderummet
Forud for de snarlige trepartsforhandlinger om fordeling af ekstra lønkroner advarer en række fagforeninger regeringen mod at lade kommunerne betale for lønløftet - og opfordrer i stedet til at finde pengene på statens budget. Det gælder blandt andet pædagogernes fagforening BUPL, hvor medlemmerne ellers står til en lønstigning.
Hos HK Kommunal og Djøf er kritikken særlig skarp.
"Det er jo ikke et lønløft, men en omfordeling, som er yderst problematisk. Selvfølgelig burde midlerne tages fra råderummet. Det er svært at forklare, at administrative medarbejdere, der også løser mange velfærdsopgaver for borgere, skal afskediges for at andre faggrupper kan få mere i løn," siger Lene Roed, der er formand for HK Kommunal.
Hos Djøf efterlyser formand Sara Vergo, at regeringen fortæller, hvilke opgaver, der ikke længere skal løses i kommuner og regioner.
"Det er nemt at sige, at vi skal af med bureaukrati. Men regeringen skylder at blive konkret. Hvad er det så for opgaver, der ikke længere skal løses? Hvilken service skal forringes? Det er unfair bare at lægge det over på kommuner og regioner og lade dem stå til ansvar for det," siger hun.
Sara Vergo henviser til, at regeringen samtidig vil spare yderligere tre milliarder på den aktive beskæftigelsesindsats, som også vil ramme kommunerne.
"Hvis der skal være færre jurister til at behandle sager i jobcentre eller behandle børne- og miljøsager i kommunerne, så skal regeringen turde sige det højt," siger hun.
"Naivt" at finde pengene på regeloprydning
Kommunerne har i forvejen svært ved at få pengene til at slå til og har for nylig - med en række socialdemokratiske borgmestre i spidsen - kritiseret regeringen for at bruge penge på skattelettelser, selv om statens råderum har vist sig at være 16 milliarder kroner større end ventet.
Med regningen for lønløftet kan kommunerne blive nødt til at skære endnu hårdere i budgetterne, lyder det fra KL-formand Martin Damm.
"Princippet bag lønløftet er groft sagt, at regeringen deler gaver ud, og vi skal betale for dem. Og det på trods af, at udgifterne til administration i staten er steget langt mere end hos os. Regeringen har så trods alt sagt, at de vil rydde op i unødvendige regler, svarende til det, vi skal betale. Men de har ikke leveret noget endnu," siger han.
Ifølge Kurt Houlberg skal kommunerne dog ikke sætte næsen op efter at få hele regningen betalt på den måde. Historien viser, at udlugning i bureaukratiet er svært, fordi mange regler er til for at sikre borgernes rettigheder ude i kommunerne.
"Det kan godt være, at regelforenkling kan bidrage til nogle af de administrative besparelser. Men det vil nok være naivt at tro, at det kan frigøre så mange midler, som kommunerne skal spare her," siger VIVE-professoren.
S vil sikre "fornuftige" besparelser
Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, afviser, at der er penge i regeringens råderum til at finansiere de ekstra lønkroner.
Der skal nemlig også bruges penge på regeringens andre prioriteter som grøn omstilling, et løft af Forsvaret, styrkelse af sundhedsvæsnet og psykiatrien. Og skattelettelser.
"Derfor har vi valgt at finansiere lønløftet ved at være ambitiøse med at skære ned i bureaukratiet," siger Christian Rabjerg Madsen.
Ifølge den politiske ordfører skal det ske i samarbejde med kommunerne, som kan sikre, at det kommer til at foregå på en fornuftig måde, hvor man ændrer regler og love, som i "unødigt omfang" pålægger kommunerne administration, dokumentation og kontrol.
Hvornår kommer I til at levere på at fjerne regler og bureaukrati fra kommunerne?
"Det er noget, vi kommer til at drøfte løbende med kommunerne. Jeg kommer ikke til at sætte dato på. Men vi er meget opmærksomme på den her opgave, og det er en vigtig opgave," siger Christian Rabjerg Madsen.
S har tabt flere end 150.000 vælgere: "Mette Frederiksen skal levere en ny fortælling"
Læs hele Søren Papes landsrådstale: "Hyperindividualismen har gjort sit indtog"
