Berlingskes chefredaktør frifindes i havfruesagen

Højesteret fastsatte i dag, at der gælder et parodiprincip i dansk ophavsret i sagen om tegning og fotografi af Den Lille Havfrue, og Tom Jensen, Berlingskes chefredaktør, er dermed frifundet.

Tom Jensen, Berlingskes chefredaktør, er frifundet i sagen om Den Lille Havfrue, hvor Berlingske bragte zombie-karikaturer af skulpturen. 

Det fastslår Højesteret onsdag.

Tilbage i 2019 og 2020 bragte Berlingske karikaturer af Den Lille Havfrue på deres opinionspalter, som arvingerne til skulpturen mente var i strid med deres ophavsret.

I forbindelse med sagen fastslog Højesteret dog, at der gælder et parodiprincip i dansk ophavsret – det fremgår af dommen på Højesterets hjemmeside.

Yderlige fastslog Højesteret, at parodier kan betragtes som selvstændige værker, og at det gælder selv, når parodien er meget nærgående, og hvad enten parodien retter sig mod selve originalværket eller mod noget andet.

Afgørelsen i Højesteret kommer, efter at både byret og landsret har dømt Tom Jensen, Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, til en erstatning på 300.000 kroner til arvingerne efter skulptøren Edvard Eriksen.

Forrige artikel Nyrups mindeord om Charlotte Hjorth Mikkelsen (52), Det Sociale Netværk/Headspace Danmark Næste artikel Mette Frederiksens tidligere stabschef stopper i Danfoss Mette Frederiksens tidligere stabschef stopper i Danfoss