Bent Hansen: Sundhedsstyrelsen skal samles igen

PODCAST: Sundhedsstyrelsen, Lægeforeningen og Kræftens Bekæmpelse er blot nogle af de sundhedsaktører, tidligere regionsrådsformand Bent Hansen (S) giver sin bedømmelse af i det nyeste afsnit af Altingets podcast "Sundhedsvæsenet ifølge Bent Hansen".

"Jeg så meget gerne, at man samlede Sundhedsstyrelsen igen."

Sådan lyder det fra tidligere regionsrådsformand og formand for Danske Regioner Bent Hansen (S) i Altingets nye podcast-afsnit. Han ærgrer sig over, at man har splittet Sundhedsstyrelsen op i flere små styrelser, fordi det efter hans mening medfører for meget bureaukrati.

"Enhver styrelse skal jo vise sin egen berettigelse og dermed pålægge hele væsenet endnu flere opgaver," siger Bent Hansen og peger blandt andet på Styrelsen for Patientsikkerhed som eksempel.

I andet afsnit af Altingets podcast "Sundhedsvæsenet ifølge Bent Hansen" handler det om aktørerne på sundhedsområdet. Udover Sundhedsstyrelsen runder regionsformanden også patientforeningerne - både de helt små og den store mastodont Kræftens Bekæmpelse.

Også Bent Hansens forhold til lægerne er et tema i afsnittet, hvor han blandt andet reflekterer over PLO-konflikten i 2013, hvor begge parter – efter Bent Hansens mening – gik for hårdt til den i angreb på hinanden.

Hvis du ikke fik hørt første afsnit i podcast-serien, som handler om de skiftende sundhedsministre og regeringen under Bent Hansens tid som formand for Danske Regioner, kan du lytte til den her.

Der kommer i alt seks afsnit i podcasten Sundhedsvæsenet ifølge Bent Hansen.

Find os på iTunes her | Find os på Soundcloud her.

Forrige artikel Parlamentet #18: Europas ubehagelige plads i trekanten mellem Erdogan, Trump og Putin Parlamentet #18: Europas ubehagelige plads i trekanten mellem Erdogan, Trump og Putin Næste artikel Tag med i forhandlingslokalet: Rasende Lykketoft, formandens tasketrick og Hjorts metode Tag med i forhandlingslokalet: Rasende Lykketoft, formandens tasketrick og Hjorts metode